Få opslag som dette inden alle andre

HR-uddannelseskoordinator (vikariat)

Kredsløb A/S



Vil du være i en stilling, hvor du udvikler din faglighed, har selvstændigt ansvar for medarbejderudvikling på tværs af Kredsløb, og hvor du sparrer med dygtige og dedikerede ledere og medarbejdere. Vil du med på en udviklingsrejse mod fremtidens forsyningsselskab? Så har vi stillingen til dig!

Bliv en del af en dynamisk hverdag
Kredsløb arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger indenfor energi, varme og genbrug med en ambition om at skabe gevinster for klimaet og bysamfund. Vi har en indflydelsesrig og ambitiøs HR-afdeling med fokus på effektive HR-processer og professionel sparring med ledere.

Vores nuværende HR-konsulent går på barsel, og vi søger derfor en vikar, som har lyst til at arbejde i en alsidig organisation med stor indflydelse på måden vi arbejder. Som en del af HR indgår du sammen med afdelingens 10 medarbejdere i en bredde af HR, løn og serviceopgaver. Som HR-koordinator får du en ansvarsfuld rolle, hvor du driver dine opgaver selvstændigt i samarbejde med HR og hele organisationen. Du får direkte reference til HR chefen.

Dine opgaver og succeskriterier
Dit primære ansvarsområde er at udvikle og drifte uddannelsestiltag. Som en del af Kredsløb Akademi skal du som koordinator understøtte, at vi har de rette kompetencer indenfor fire strategiske områder, hvor projektledelse og salgstræning er to af dem. Som rådgiver og sparringspartner for organisationen giver du et overblik over muligheder for udvikling og lovkrav til kompetencer.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Samarbejde med projektledere for at afdække nuværende og kommende kompetencebehov.
  • Deltage i uddannelsesudvalg og understøtte tilhørende aktiviteter
  • Opfølgning på uddannelsesaktiviteter (f.eks. lærlinge og elever) og administration af samme
  • Rådgive ledere og medarbejdere om efteruddannelse
  • Diverse overblik, f.eks. lovpligtige uddannelser og kompetencer
  • Support af arbejdsmiljøområdets behov og lovgivningskrav for uddannelse og tilhørende dokumentation
  • Ad-hoc opgaver og support i HR-processer

Din profil
Din faglige værktøjskasse er baseret på erfaring med uddannelse, træning og andre udviklingstiltag. Vi forventer, at du kan anvende disse værktøjer og ikke kun kende til dem. Du får brug for både din HR-værktøjskasse og din interesse for forretning i dit bidrag til at styrke vores organisation.

Du arbejder analytisk, metodisk og struktureret. Du tager naturligt ansvar for din opgaveportefølje og driver dine opgaver med selvstændighed. Du trives med en bred kontaktflade og er god til at skabe relationer til kollegaer og samarbejdspartnere.

For at få succes i stillingen, lægger vi vægt på følgende:

  • En relevant baggrund fra HR gerne med en videregående uddannelse som f.eks. HD i organisation, bachelor, kandidat eller tilsvarende
  • 2-5 års erfaring i en HR-funktion og med HR-processer og særligt med erfaring med efteruddannelse
  • Erfaring med et eller flere HR-systemer er en fordel

Kredsløb som arbejdsplads
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag, hvor du får mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling af det samlede energi- og affaldssystem i Aarhus. Vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt.

Vil du være med i den grønne omstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 7. august 2024. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Du er velkommen til at kontakte Niclas Kvernrød, mobil 4187 4845, hvis du vil vide mere om stillingen. Forventet tiltrædelse senest 1. oktober 2024.

Vi forventer at vikariatet løber frem til udgangen af 2025.

Afdeling: HRAnsøgningsfrist: 07 August 2024Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kredsløb A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kredsløb A/S

Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

Kredsløb leverer fjernvarme til 330.000 mennesker og genanvender affald for 178.000 husstande i Aarhus Kommune. Vores ca. 500 medarbejdere arbejder hver dag for at gøre det nemt for dig at være grøn.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2596876//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.