Få opslag som dette inden alle andre

Miljøsagsbehandler til Miljø og Klima

Herning Kommune



Herning Kommune søger miljøsagsbehandler til Miljø og Klima

En af vores medarbejdere har søgt nye udfordringer. Vi står derfor og mangler en kollega i vores Team Vand og Varme.

Vi søger en medarbejder, der sammen med engagerede kollegaer i Team Vand og Varme kan være med til at styrke vores opgaveløsning inden for spildevandsområdet, med fokus på tilslutnings- og udledningstilladelser samt spildevandsplanlægning.

Trives du med at finde løsninger i samarbejde med virksomheder, kolleger og andre myndigheder? Vil du arbejde i en udfordrende og afvekslende hverdag med gode udviklingsmuligheder og spændende opgaver, så er jobbet som miljøsagsbehandler måske noget for dig!Om jobbet
At arbejde i Herning Kommune giver dig muligheden for at være en del af en organisation, der arbejder sammen for at skabe positive løsninger. Du vil deltage i spændende projekter, udvikle dine færdigheder og være en vigtig del af et team, der værdsætter din indsats. Vi sætter trivsel højt og skaber et miljø, hvor du kan vokse både personligt og professionelt.

Du vil blive en del af Team Vand og Varme, hvor vi er 8 medarbejdere, der sidder med mange spændende og forskelligartede opgaver inden for spildevandsplanlægning, indsatsplanlægning, spildevandstilladelser, vandindvindingstilladelser, spildevands- og drikkevandskontrol, varmeplanlægning og klimatilpasning mv.

Dine opgaver vil blive tilrettelagt i forhold til dine og de øvrige medarbejderes kompetencer og interesser. Du får indflydelse på og mulighed for selv at være med til at forme indholdet af dine opgaver, men du må forvente, at hovedparten af opgaverne vil være indenfor spildevandsområdet.

Ud over et tæt samarbejde med dine kollegaer i Miljø- og Klima, vil du få meget kontakt med blandt andet borgere, virksomheder og kommunens forsyningsselskaber.Om dig
Du har lyst til at arbejde i en travl og serviceorienteret organisation, hvor vi løser opgaverne i dialog med borgere og erhvervsliv. Hos os sker der noget, og du skal trives med at have flere bolde i luften samtidigt og finde helhedsorienterede løsninger.

Du er god til at kommunikere og evner at bringe din viden og dine kompetencer i spil på en konstruktiv måde. Du er en teamplayer med gå-på-mod og med lyst til at bidrage til teamets samlede opgaveløsning, og så kan du få noget fra hånden.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som for eksempel ingeniør, biolog, miljøtekniker eller lignende.

Vi ser gerne, at du har erfaring indenfor spildevandsområdet, herunder med udarbejdelse af tilslutnings- og udledningstilladelser, da dette bliver en central del af opgavevaretagelsen. Det kan også være, at du er nyuddannet og derfor mangler erfaringen, men til gengæld har gåpåmod og lysten til at lære.Om os
Miljø og Klima er én af 8 afdelinger i Teknik- og Miljø i Herning Kommune. Vi er 24 engagerede og fagligt kompetente medarbejdere i afdelingen. Afdelingen består af Landbrugsteamet, Virksomhedsteamet og Team Vand og Varme.

Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø med trivsel i højsædet, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på, at vi fortsat udvikler os.

Arbejdsstedet er på Rådhuset i Herning. Vi forventer, at du har kørekort til bil.

I Teknik og Miljø arbejder vi efter visionen ”Sammen skaber vi bedre løsninger” og leverer resultater og samarbejde på tværs - både inden for Teknik og Miljø samt på tværs af Herning Kommune. At vi tænker og arbejder tværgående betyder, at ledere og medarbejdere hver dag gør sig umage med at skabe bedre løsninger af opgaverne i samarbejde med kolleger, borgere, virksomheder samt andre interessenter.Praktiske oplysninger
Stillingen er til tiltrædelse 1. september eller 1. oktober 2024.

Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og forhandles med den faglige organisation efter principperne i Ny Løn.

Ansøgningsfristen er mandag 5. august 2024, og vi forventer at holde samtaler tirsdag 13. august.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kaare Hjorth på telefon 93 59 52 00 / [email protected].

Du kan læse mere om forvaltningen Teknik- og Miljø, afdelingen og teamet på Teknik og Miljø i Herning Kommune.

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Herning Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Herning Kommune

Torvet 5, 7400 Herning

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2596883//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.