Få opslag som dette inden alle andre

STROKE neurologi søger en dynamisk og visionær oversygeplejerske, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



STROKE søger en dynamisk og visionær oversygeplejerske. Du skal have mod på og lyst til at lede en gruppe sygeplejersker og sosu-assistenter, som brænder for det de laver.

Vores nuværende Oversygeplejerske går på pension, og vi søger derfor en ny dynamisk og visionær oversygeplejerske til Stroke.

Stroke er en del af Neurologi og omfatter Stroke sengeafsnit og dagafsnit med ca. 4000 årlige patientforløb.

Udredning og behandling af stroke og TCI er en tværfaglig opgave og omfatter bl.a. medicinsk behandling og neurointervention. Afsnittene modtager patienter fra den østlige del af Region Midt og i særlige tilfælde også fra Region Nord.

Stroke arbejder sammen med Neurologisk Rehabilitering, Ældresygdomme og Hammel Neurocenter samt kommunale aktører om patienters neurorehabilitering.

Stroke er et akut afsnit med aktuelt 20 senge, der er ansat over 50 fleksible og omstillingsparate sygeplejersker/social-og sundhedsassistenter til at løse de mangeartede opgaver der knytter sig til patientforløbene: akutmodtagelse, trombolyse - trombektomibehandling, ultralydsundersøgelse, dagklinik og neuroteam – der er mange akutte og planlagte bolde at holde i luften hver dag, og udfordringerne er mange.

Personalegruppen vægter det gode mono- og tværfaglige samarbejde højt. Og de er stole af den opgave de er en del af at løse, og den sygepleje der daglig udføres i afdelingen.

En mere uddybende beskrivelse af afdelingen, kan læses her : https://www.auh.dk/afdelinger/neurologi/

Sammen med din oversygeplejerske-kollega i neurorehabiliteringsafsnittet og ledende overlæge vil du stå i spidsen for stroke-rehabiliterings patientforløbene. I kommer til at køre et tæt ledelsesmæssigt parløb, hvor I har et stort råderum til at udvikle jeres afsnit. I indgår alle tre i afdelingens samlede ledergruppe, hvor der er en høj grad af fortrolighed, sparring og anerkendelse af hinandens forskellighed og kompetencer.

Når medarbejderne skal beskrive, hvornår og hvordan de bedst motiveres af en leder, så er det, når lederen:

  • insisterer på høj faglighed i opgaveløsningen – og har vilje og ambitioner til at sætte retningen.
  • er nærværende og lyttende - ser den enkelte medarbejder og hele gruppen.
  • prioriterer et godt læringsmiljø både for uddannelsessøgende og nye medarbejdere.
  • kan lede både op og nedad i organisationen – og kan holde fast i betydningsfulde beslutninger over for både medarbejderne og ledelsen.
  • er anerkendende – det øger trivsel og arbejdsglæde.
  • har tillid til både den enkelte medarbejder og teamets opgaveløsning.
  • uddelegerer og inddrager i opgaveløsning.

Vi tilbyder dig:

  • En attraktiv lederstilling med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder.
  • Et tæt samarbejde i Stroke/Rehab ledergruppe, hvor vi sammen udvikler vores ledelse og den fælles opgaveløsning.
  • Et stærkt og godt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på at have en anerkendende kultur, hvor åbenhed, engagement og arbejdsglæde er nøgleord, som vi kontinuerligt arbejder med at styrke.
  • En afdeling der arbejder fokuseret med kommunikation, arbejdsmiljø i et velfungerende TRIO/MED regi.
  • En afdeling med fokus på transformation af sundhedsvæsnet.

Når ledelsen, skal beskrive, hvad de ønsker af dig:

  • Du har solid ledererfaring og ser ledelse som dit hovedfag – eller du kan have mange års neurologisk eller akuterfaring, og ser ledelsesvejen som dit naturlige karriereskridt.
  • Du har lederuddannelse på diplom- og/eller master-niveau, eller du er motiveret for at opnå kompetencer på et af de nævnte niveauer.
  • Du er rolig i en travl hverdag.
  • Du er ikke blot driftsleder, men er også strategisk, visionær og innovativ.
  • Du kommitter dig til transformationsdagsorden på AUH og stræber mod veldreven afdeling.
  • Du er lyttende og tillidsbaseret i din lederstil og uddelegerer gerne ansvar og opgaver, men samtidig er du parat til at påtage dig lederrollen, idet du er kulturskabende og smittende i din lederstil.
  • Du har god selvindsigt og kan tilegne dig nye ledelseskompetencer.
  • Du tilrettelægger arbejdsgange med personalet, som er effektive og muliggør den behandling og pleje som vi ønsker, med et samtidigt fokus på personalets work/life balance.
  • Du bidrager aktivt til samarbejdet mellem sygehusets funktions- og afdelingsledere, både ved formelle møder og i det daglige samarbejde.
  • Du medvirker til at fastholde den flade struktur i afdelingen, gennem åbenhed og tillidsfuldt samarbejde.

Det er verdens bedste lederstilling - håber du har lyst til at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at ringe eller skrive til chefsygeplejerske Anette Rantala på tlf. 24922322 eller på mail [email protected]

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan læses her.

Motiveret ansøgning og CV samt andre relevante bilag vedhæftes din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 4. august 2024

Ansættelsessamtaler afholdes d 12 august 2024

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Neurologi

Ansøgningsfrist: 04 August 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2597145//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.