Få opslag som dette inden alle andre

Social- og Psykiatrivagten i Psykiatriens Hus søger socialfaglig medarbejder

Aarhus Kommune



Da en af vores medarbejdere er gået på pension, søger vi en socialfaglig medarbejder til Social- og Psykiatrivagten i Aarhus Kommune pr. 1. oktober 2024 eller snarest derefter. Stillingen er på 30 timer ugentligt. Der er tale om en fast stilling.

Social- og Psykiatrivagten har åbent alle årets dage, så du skal påregne at indgå i vagter også på helligdage. Der vil være weekendvagter ca. hver 3. weekend, og arbejdstiden ligger mellem kl. 16-24.

Om jobbet:
Social- og Psykiatrivagten er en ny oprettet indsats, som startede op pr. 01.12.2023.

Social- og Psykiatrivagten drives efter Servicelovens §10 og §12. Social- og Psykiatrivagten er åben for telefoniske henvendelser fra kl. 16-24 alle årets dage. Målgruppen er borgere over 18 år i Aarhus Kommune, der har brug for akut hjælp, råd og vejledning vedrørende sociale, økonomiske eller personlige problemer. Borgerne kan være anonyme.

Social- og Psykiatrivagten består af 7 faste medarbejdere og et vikarkorps. Der er forskellige fagligheder i teamet i form af socialrådgivere, pædagoger og sygeplejersker.

Social- og Psykiatrivagten har et tæt samarbejde med de øvrige indsatser i Psykiatriens Hus. Derudover har vi samarbejder med andre aktører i Aarhus Kommune fx Børn- og Ungevagten, Center for Mestring, Det Opsøgende Team m.fl.

Social- og Psykiatrivagten rådgiver borgere ud fra et bredt kendskab til andre kommunale aktører, regionen, læger og de frivillige aktører. Opkaldene kan være fra borgere, pårørende m.fl. Såfremt medarbejderne vurderer, at borgeren står i en akut situation, som ikke kan afhjælpes ved den telefoniske rådgivning, er der mulighed for at medarbejdere kan rykke ud til borgeren med henblik på at støtte borgeren i den aktuelle situation. Formålet er at støtte borgeren i at finde nye strategier til at finde ro eller om nødvendigt at støtte borgeren i kontakt til vagtlæge og eventuel indlæggelse.

Din profil:

  • Du har en socialfaglig uddannelse og erfaring med at arbejde med vores målgruppe.
  • Du har erfaring fra arbejdet med rådgivning og vejledning.
  • Du har viden om og indsigt i lovgivningen og arbejdet med forskellige problematikker i det sociale arbejde, psykiatri, hjemløshed, afhængighed, familieudfordringer mv.
  • Du er god til at lytte aktivt og udrede problemstillinger via telefonen.
  • Du har forståelse for menneskers forskellighed og kan bevare roen og overblikket i samtale med borgere, som både kan være psykotiske, i angstanfald, krise og afmagt.
  • Du har gode samarbejdsevner til at indgå i et fælles team.

Derfor skal du vælge os:

  • det er en arbejdsplads, hvor vi arbejder med akutte, socialfaglige og omsorgsgivende opgaver.
  • arbejdet er spændende og varieret, og ikke to vagter er ens.
  • du får arbejdsopgaver, hvor du skal handle selvstændigt men samtidig altid kan få sparring af erfarne kollegaer.
  • du har lyst til at blive en del af et godt kollegaskab.
  • du trives med aftenarbejde.
  • du har lyst til være med til at udvikle vores nye indsats.
  • du har lyst til at være en del af Psykiatriens Hus.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 30

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til faglig koordinator Charlotte Eland på tlf. 24 22 75 32 eller mail [email protected]. Du kan også kontakte kommunal leder Dorthe Mikkelsen på tlf. 41 89 09 60 eller mail [email protected]

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 18. august 2024

Vi forventer at afholde samtaler den 27. august 2024.

Om os
Psykiatriens Hus er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Visionen er at opbygge den nære psykiatri, udfolde og udvikle samarbejdsrummet mellem den regionale og kommunale indsats samt etablere fremtidssikrede psykiatritilbud af høj kvalitet. Indsatserne skal understøtte borgernes recovery-proces og derved sikre, at borgerne får de bedste muligheder for at være hovedaktør i eget liv. Medarbejderne i Psykiatriens Hus kommer både fra regionalt og kommunalt regi og indgår i et tværfagligt medarbejderteam, som arbejder ud fra fælles udviklingsmål og visioner for Psykiatriens Hus. Mere info om huset kan hentes på www.psykiatrienshus.aarhus.dk Psykiatriens Hus er én af syv afdelinger i Center for Forebyggelse og Rehabilitering, og den kommunale del beskæftiger ca. 30 medarbejdere.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

18-08-2024

Afdeling: CFR Psyk. Hus Social- og Psykiatrivagten

Ansøgningsfrist: 18 August 2024

Placering: Evald Krogs Gade 13A, 8000, Aarhus C, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2597196//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.