Få opslag som dette inden alle andre

Ambitiøs kollega med analytiske evner søges

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



Kan du se dig selv som en del af en af Danmarks største IT-organisationer? Er du analytisk stærk og har du en metodisk tilgang til dit arbejde? Så er du måske den kollega, vi søger!

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) understøtter og driver vi digitaliseringen af den danske skatteforvaltning. Vores arbejde har stor bevågenhed – både politisk og i offentligheden.

Stillingen er placeret i Estimeringskontoret, der er en del af Center for Estimering og Analyse. Vi arbejder inden for et felt, hvor der stadig er meget at lære, og hvor få løsninger er givet på forhånd. Vi er ambitiøse i vores opgaveløsning og har som mål at blive førende inden for estimering af it-projekter.

Vores kerneopgave er at gennemføre solide estimeringer og kvantitative analyser i et komplekst organisatorisk landskab samt at understøtte ledelsen og øvrige nøgleinteressenter i deres arbejde. Vi understøtter centrale beslutningsprocesser og prioriteringer i direktionen, Skatteministeriets koncern og Folketinget ved at sikre retvisende og transparente beslutningsgrundlag for it-projekter.

Center for Estimering og Analyse er en del af afdelingen Ressourcer og Portefølje. Afdelingens centrale opgaver tæller rådgivning og understøttelse af UFST, departementet og koncernen inden for bl.a. estimering, økonomi, indkøb, strategi og porteføljestyring.

Ansvar, udfordringer og udviklingsmuligheder
For at vi kan løse vores opgaver, arbejder vi løbende og målrettet med at udvikle og vedligeholde nye estimeringsmetoder og -redskaber. Vores metodekasse er alsidig, og vi arbejder med alt fra facilitering af workshops med it-eksperter og udviklingsteams til udvikling af modeller, der danner rammen om vores estimeringskoncept.

Det helt afgørende, at du er nysgerrig og motiveres af at nytænke og har mod på at kaste dig ud i en stejl læringskurve. Du vil få rig mulighed for at sætte dit præg på centeret og definere din egen rolle.

Vi tilbyder:

  • et spændende og varieret arbejde, hvor hver dag er forskellig
  • et arbejde med fokus på udvikling af nye metoder, færdigheder og løsninger
  • et stærkt fagligt miljø omkring estimering, databehandling og analyser
  • stor indflydelse på egne opgaver og ansvar efter kompetenceniveau
  • dygtige kollegaer med drive og gå-på-mod, der sparrer og hjælper hinanden
  • socialt kontor med fredagsquiz, sommerfest og fredagsbarer

Højt fagligt niveau, evne til at kommunikere og samarbejde med mange forskellige fagligheder
Vi lægger vægt på, at du har et højt fagligt niveau og evnen til at opnå gode resultater, dokumenteret gennem hidtidig beskæftigelse eller en relevant uddannelse (fx cand.polit., cand.scient.pol., cand.soc., cand.merc.pol., cand.scient.adm. mv.).

Du har styr på din kvantitative metode og er analytisk stærk, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra relevant arbejde i det offentlige eller i et konsulenthus.

Det er samtidig vigtigt, at du lever op til flere af disse punkter:

  • er udadvendt og har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem flere fagligheder
  • kan drive en proces og tænke flere skridt frem
  • analytisk velfunderet med flair for tal
  • hjemmevant i Excel
  • kan omsætte din viden i et klart sprog, der er forståeligt for andre faggrupper
  • selvstændig, fleksibel og ansvarsfuld
  • holdspiller, der motiveres af at levere resultater og lykkes i fællesskab
  • interesse for og mod på at lære om it og it-udvikling

Hvis ovenstående beskrivelse lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning!

Samtaler forventes afholdt i uge 33 og 34.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest 8. august. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Cecilie Holdt på 72 37 62 63 i uge 32.

Der indgår en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet, og der vil blive indhentet straffeattest forud for ansættelsen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil være mulighed for individuel forhandling og indplacering som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent alt efter kvalifikationer og erfaring.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere

Lokation: Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Ansøgningsfrist: 08 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2597411//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.