Få opslag som dette inden alle andre

Studieadministrativ partner søges til VIA University College, Campus Aarhus N

VIA University College



Har du lyst til at arbejde i en uddannelsesinstitution med spændende udfordringer, en afvekslende hverdag og gode kolleger? Og vil du gerne bidrage til at skabe gode uddannelser for vores studerende? Så er det måske dig, vi søger som vores nye studieadministrative partner i Studieservice Campus Aarhus N på VIA University College.

Dine opgaver vil være at løse studieadministrative opgaver i samarbejde med kolleger i Studieservice for sundhedsuddannelserne Bioanalytiker, Ergoterapeut, Ernæring og Sundhed, Fysioterapeut og Sygeplejerske. Du bliver en del af en afdeling på i alt 11 medarbejdere, og vores opgaveløsning foregår i tæt samspil med kollegaer og samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver
Stillingen vil omfatte en bred vifte af administrative opgaver. Det kan f.eks. være:

  • Håndtering af mailhenvendelser fra studerende, kollegaer og samarbejdspartnere til afdelingen
  • Sagsbehandling i vores studieadministrative systemer som f.eks. optagelse og genindskrivning af studerende, holdoprettelser, indskrivning af ind- og udrejsende studerende, produktion af beviser
  • Sagsbehandle og journalisere i vores elektroniske journaliseringssystem
  • Administration af praktikforløb, herunder oprettelse af praktikaftaler, klargøring af praktikportal og fordeling af praktikpladser
  • Eksamensplanlægning, herunder udarbejdelse af eksamensplaner, klargøring og opsætning af digitale eksamener, bestilling af censorer og eksamensvagter, opfølgning på eksamener m.m.
  • Løbende optimering af vores arbejdsprocesser og -værktøjer

Vi kan tilbyde et meningsfuldt job og gode kollegaer i en afdeling, der er under udvikling. Du vil komme til at indgå i en afdeling, hvor vi ønsker at løfte og lykkes i flok, og vi vil glæde os til, at du vil være med til at udvikle måden, vi løser opgaver på.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for administration, f.eks. en kontoruddannelse eller en professionsbachelor i offentlig administration - måske noget helt tredje. Derudover er det vigtigt, at du:

  • Har et øje for tværgående sammenhænge og forstår, at vi kun kan lykkes i et fællesskab med studerende, kollegaer og samarbejdspartnere
  • er serviceminded, udadvendt og opsøgende – både digitalt og i det fysiske møde på campus
  • er en god formidler både mundtligt og skriftligt, på dansk og engelsk og kan kommunikere på en imødekommende og letforståelig måde
  • holder af den daglige drift, arbejder systematisk og struktureret og løser dine opgaver med kvalitet og professionalitet
  • opsøger nye løsninger og nye procesgange, når du ser, at noget kan gøres smartere
  • kan navigere og bevare overblikket i en til tider travl hverdag med mange deadlines
  • har flair for IT og kan lide at arbejde i mange forskellige systemer. Kendskab til Office-pakken og særligt Excel er en fordel og måske er du allerede nysgerrig på brugen af AI-værktøjer i dit daglige arbejde
  • generelt bare er en god kollega med godt humør, der ønsker at bidrage til et godt fagligt og socialt fællesskab i afdelingen

Har du kendskab til uddannelsesverdenen, og i særdeleshed studieadministration, vil det være en klar fordel, men ikke et krav.

Hvem er vi?
Studieservice er en del af VIAs fællesområde (inkl. Økonomi, HR, Kommunikation m.fl.), der understøtter VIAs uddannelser og den samlede ambition om, at vi i fællesskab ”leverer fremragende uddannelser til vores studerende, så de med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på samfundet”. For Studieservice betyder det, at vi har ansvaret for alle de studieadministrative processer, der knytter sig til de studerendes samlede studieforløb fra optagelse til dimission. Vi er ca. 175 medarbejdere i Studieservice, hvoraf 11 arbejder i Studieservice Campus Aarhus N.

Vi kan tilbyde et inspirerende arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling gennem sparring med dygtige og engagerede kollegaer. Vi vægter partnerskab, kvalitet og professionalitet i den administrative opgaveløsning højt.

Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved et åbent og uformelt miljø med tillid, respekt og anerkendelse. Et miljø, hvor man tør sætte sig selv i spil.
Arbejdsformen er professionel, udfordrende og selvstændig.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Stina Lykkebye på telefon 87 55 01 76 eller [email protected].

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på 30 timer om ugen og sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og OAO samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer (HK) .

Hovedarbejdssted er Campus Aarhus N, men der må forventes aktiviteter på VIAs adresser i hele Region Midtjylland.

Ansøgningsfrist 11. august 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Tiltrædelse 1. oktober 2024.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.300 studerende på flere end 40 videregående uddannelser. 27.000 studerende og kursister om året på en bred vifte af forskellige efter- og videreuddannelsesforløb. 2.200 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

Afdeling: Studieservice Aarhus N

Ansøgningsfrist: 11 August 2024

Placering: Hedeager 2, 8200, Aarhus N, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos VIA University College



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


VIA University College

Hedeager 2, 8200 Aarhus N

VIA University College uddanner blandt andet fremtidens ingeniører, designere, lærere, pædagoger og sygeplejersker. Vi har over 40 videregående uddannelser på otte campusser i Region Midtjylland. Gennem forskning og udvikling sikrer vi høj kvalitet og ny viden i vores uddannelser - og i det danske samfund. VIA samarbejder tæt med offentlige og private virksomheder. Sammen udvikler vi dansk erhvervsliv og morgendagens velfærdssamfund.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2597447//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.