Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge ved Ortopædkirurgisk afdeling, Amager og Hvidovre hospital

Region Hovedstaden



Ortopædkirurgisk afdeling Amager og Hvidovre Hospital søger pr. 1. oktober 2024 eller snarest derefter en afdelingslæge til afdelingens artroskopiske center.

Der søges en speciallæge i ortopædisk kirurgi med erfaring indenfor artroskopisk kirurgi og idrætsortopædi. Desuden forventes en dokumenteret viden indenfor sportsortopædi.

I artroskopisk center har vi en lang tradition for forskning, hvorfor vi foruden faglige kompetencer også lægger stor vægt på dine forskningskompetencer.

Sektionen har 2 professorer tilknyttet samt en veletableret forskningsenhed (SORC-C). Sektionen er en del af Den Internationale Olympiske Komites Internationale forskningscentre, ligesom den deltager i 2 Clinical Academic Groups (CAG). Der bliver lavet forskning inden for alle områder af idrætsortopædi, herunder artroskopisk kirurgi, seneskader, muskelskader samt forebyggelse. Ved ansættelse forventes det at man deltager i forskningen efter individuelle ønsker og muligheder.

Ved ansættelse som afdelingslæge refererer du til afdelingsledelsen.

Den ledige stilling er med bagvagtsfunktion hver 14. weekend samt helligdage.

Vi forventer at du

  • er engageret i dit arbejde og er indstillet på at videreudvikle faget
  • har gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper og specialer
  • er positiv, innovativ og beslutningsdygtig
  • aktivt vil arbejde for at afdelingens produktionsmål nås
  • at du deltager aktivt i forskningsaktiviteter (bl.a. inklusion i studier og opfølgning).

Vi kan tilbyde

  • spændende arbejdsopgaver med mulighed for faglig videreudvikling
  • stærkt forskningsmiljø med mange internationale samarbejdspartnere

Generelt om afdelingen:
Afdelingen er delt op i sektioner (børneortopædi, alloplastikkirurgi, artroskopisk kirurgi, håndkirurgi, traumatologi og fod-ankelkirurgi).

Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre har i alt 78 senge fordelt på 3 afsnit:

  • Et akutafsnit med 35 sengepladser der omfatter bl.a. femurfrakturer, amputationer og sår.
  • Et afsnit der har 26 sengepladser til akutte patienter og et afsnit med 17 sengepladser.
  • Et afsnit er et elektivt 5-døgnsafsnit.

Årligt har ambulatoriet ca. 65.000 konsultationer, og der udføres ca. 8.500 operationer, hvoraf 2.000 er elektive, 3.000 er akutte og 3.500 i sammedagskirurgisk regi.

Afdelingen har et optageområde på ca. 550.000 i Region Hovedstaden.

Afdelingen har højt specialiseret funktion inden for flere områder, blandt andet fod- ankelkirurgi.

Den nuværende lægenormering består af 45 speciallæger. Derudover 50 yngre læger (hoveduddannelsesstillinger, introduktionsstillinger, KBU og HU i almen medicin).

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Eventuelle spørgsmål kan fås ved henvendelse til Cheflæge Nanna Salling, tlf. 38622330, mail: [email protected] eller Sektionsleder professor Per Hölmich, tlf. 40134554, mail: [email protected]

Du kan læse mere om Hvidovre Universitetshospital på internettet: https://www.hvidovrehospital.dk/

Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv kompetencer, da Hvidovre Universitetshospital anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Ansøgningen bedes sendt elektronisk.

Ansøgningsfrist: Den 19. august 2024.
Samtaler forventes at blive afholdt umiddelbart efter.

Afdeling:
Kettegård Alle 30, Hvidovre

Kettegård Allé 30, Hvidovre

Lokation: Hvidovre Hospital

Ansøgningsfrist: 19 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2597530//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.