Få opslag som dette inden alle andre

Klinisk assistent søges til tværfagligt forsøg på Klinisk Biokemisk afdeling og Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital

Region Hovedstaden



Vi søger en motiveret og arbejdsom læge til at indgå i vores forskningsgruppe, der lige nu består af 4 Ph.d.-studerende, 3 postdocs, 1 bioanalytiker og 1 afdelingslæge/lektor. Stillingen er tidsbegrænset, og ønskes besat pr. 1 oktober eller anden dato, efter aftale. Du vil blive tilbudt 1 års kontrakt med mulighed for at fortsætte i en 3-årig Ph.d.-stilling.

Har du erfaring med kliniske forsøg eller PET/CT-skanning – eller har mod på at lære det? Så er du måske vores nye kollega.

Vi forsker i hormoner, der er vigtige for stofskiftet og som menes at have en betydning for udviklingen af sygdomme såsom diabetes. Med dette projekt vil du tage del i at undersøge betydningen af glukagon for glukosetransport i hjernen samt kognitiv funktion. I vores forskningsgruppe udfører vi både dyreforsøg, kliniske studier, og måler diverse plasma- og vævsmarkører med bl.a. ELISA.

Vi forventer, at du – efter grundig oplæring – kan arbejde selvstændigt med egne opgaver. Du vil skulle arbejde tværfagligt og indgå i samarbejder med forskellige afdelinger på hospitalet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Screene samt rekruttere forsøgspersoner til kliniske forsøg på Bispebjerg Hospital
  • Planlægge og udføre forsøgsdage, hvilket bl.a. inkluderer blodprøvetagning og anlæggelse af venekatetre
  • Analyse af data indsamlet fra PET-skanninger
  • Databehandling af diverse blodmarkører
  • Kontakt til forsøgspersoner samt forskere/læger, der er involveret i projektet
  • Artikelskrivning

Vi vægter højt at du:

  • Er omhyggelig og struktureret
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner, da du skal samarbejde med mange faggrupper/forsøgsdeltagere
  • Kan arbejde selvstændigt og planlægge opgaver selv

Vi kan tilbyde en spændende hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver. Du vil desuden have stor indflydelse på planlægningen af din hverdag. Du vil få mulighed for at deltage i videnskabelige møder (både nationale samt internationale) samt arrangementer med sociale og faglige fokus.

Du vil blive ansat på Klinisk Biokemisk afdeling og arbejde i tæt samarbejde med dygtige forskere/læger på Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Afdeling.

Hvis jobbet lyder som noget for dig, så søg inden ansøgningsfristen d. 15. august 2024. Vi indkalder løbende til samtaler.

Klinisk Biokemisk Afdeling – en voksende og spændende afdeling
Vores afdeling yder døgnservice til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Københavns praktiserende læger/speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler. Vi afgiver godt 10,5 millioner analysesvar årligt og flyttede i januar 2020 ind i nye laboratorielokaler med nyt apparatur. Vi har desuden en forskningsgruppe og dyrestald og varetager undervisning af bioanalytikerstuderende, medicinstuderende og læger i speciallægeuddannelse indenfor klinisk biokemi og farmakologi. Afdelingen har cirka 140 ansatte, hvoraf de ca. 80 er bioanalytikere. Aldersmæssigt spænder vi fra de helt nyuddannede til det grå guld, som alle er klar til at tage imod en ny kollega.

Du kan læse mere om afdelingen på: www.bispebjerghospital.dk/kba.

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingslæge og lektor Nicolai J. Wewer Albrechtsen: 21 70 08 80.

Overlæge, klinisk lektor Lisbeth Marner og post doc Sasha A S Kjeldsen vil indgå i ansættelsesudvalget.

Dit vejleder-team vil bestå af Nicolai J Wewer Albrechtsen, Lisbeth Marner og Sasha A S Kjeldsen. Sasha A. S. Kjeldsen vil være din daglige vejleder på projektet.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge medmindre andet aftales. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Det er en fordel, hvis du har forskningserfaring.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, indeholdende eksamenspapirer, autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring.

Afdeling:
Bispebjerg Bakke 23, København

Lokation: Bispebjerg og Frederiksberg hospital

Ansøgningsfrist: 15 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2597541//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.