Få opslag som dette inden alle andre

Psykolog til sektion for Organisation og Planlægning i Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstaden



Motiveres du af arbejdet med at finde løsninger til komplekse og meningsfulde problemstillinger, der har stor betydning for mange mennesker, og som har stor faglig, politisk og pressemæssig bevågenhed? Så har vi stillingen til dig!

Vi leder lige nu efter en ny kollega i sektion for Organisation og Planlægning, der ligesom os synes, det er spændende at arbejde med opgaver inden for styring, udvikling og organisering. Som team arbejder vi i et tværfagligt miljø med et højt fagligt niveau og et stort fokus på samarbejde.

Teamet består af en sektionschef og 12 medarbejdere, heraf 3 psykologer, og er en del af Økonomi- og Organisationsenheden, der består af i alt 55 medarbejdere. Økonomi- og organisationsenheden indgår i den centrale administration i Region Hovedstadens Psykiatri og arbejder tæt sammen med de øvrige enheder og de psykiatriske centre.

Dine arbejdsopgaver som psykolog
Du får en varieret hverdag, hvor opgaverne blandt andet består i at udvikle, planlægge og implementere forskellige udviklingsprojekter i psykiatrien. Emnerne er mange, men kan f.eks. omhandle:

  • Understøttelse af implementeringen af F-ACT (Flexible Assertive Community Treatment) modellen i den ambulante psykiatri
  • Udføre coaching/sparring i F-ACT modellen sammen med erfarne behandlere samt udvikle og organisere koncept for coaching/sparring
  • Kompetenceudvikling og supervision af det kliniske personale der skal udføre coachingen/sparringen
  • Udvikling af modeltrofasthed for ambulante teams, der arbejder efter særlige modeller som F-ACT
  • Understøttelse af implementering af nye forløb for patienter med ikke-psykotiske lidelser og komplikationer henvist til psykiatriske ambulatorier
  • Udvikling af den ambulante behandling af børn og unge med svære psykiske lidelser
  • Facilitering af arbejdsgrupper, udarbejdelse af sagsfremstillinger og øvrige ad- hoc opgaver

Opgaverne løses i tæt samarbejde med direktion, centerledelser og det kliniske personale. Det er derfor vigtigt, at du trives med projektarbejdsformen og et bredt samarbejde på tværs af organisatoriske enheder og faggrupper.

Vores forventninger til dig
Vi søger en kollega, der her uddannet som cand.psych. og meget gerne med erfaring fra psykiatrien. Du skal minimum have 5 års erfaring og have lyst til at arbejde med projektplanlægning og implementering. Det vil være en fordel at have erfaring med facilitering, supervision eller coaching og kendskab til børne- og ungepsykiatri eller ambulant psykiatri målrettet patienter med svære psykiatriske lidelser.

Derudover forestiller vi os, at:

  • Du trives i en varieret hverdag. Du trives i en hverdag i en politisk drevet organisation, hvor du har gang i mange sideløbende processer, og hvor dine opgaver kan variere fra mindre ad hoc-opgaver med korte deadlines til større projekter, der strækker sig over en længere periode.
  • Du har analytisk sans.Du arbejder struktureret og har en analytisk sans, der gør, at du kan håndtere komplekse problemstillinger og samtidig holde overblikket.
  • Du er en stærk formidler. Du er en stærk skriftlig og mundtlig formidler, der kan oversætte komplekse, faglige problemstillinger til alment forståelig information.
  • Du arbejder målrettet. Du har en effektiv tilgang til opgaveløsningen og er resultatorienteret.
  • Du er god til at samarbejde. Du trives i samarbejde med forskellige fagligheder og kan lide at arbejde i et team. Du kan samarbejde med ledere og medarbejdere på alle niveauer.

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job i et miljø, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • Dygtige og engagerede kollegaer, der går op i faglig sparring og vidensdeling, og som værdsætter en uformel omgangstone
  • En dynamisk arbejdsplads med en hverdag fyldt med spændende udviklingsprojekter og ”nødder der skal knækkes”.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi ønsker at du tiltræder den 1. oktober 2024.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Vi glæder os til at høre fra dig
Søg via link senest den 6. august, 2024. Du bedes uploade CV og relevante uddannelsesbeviser sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde 1. samtaler den 15. august og den 16. august 2024 samt eventuelle 2.samtaler i den efterfølgende uge.

Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte David Oehlenschläger, sektionschef for Organisation og Planlægning på tlf. 61 62 12 19, specialkonsulent Anne-Cathrine Smith Jerichow på tlf. 20 33 62 34 eller specialkonsulent Anne Rosenquist på tlf. 21 77 73 88.

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, et tværfagligt læringsmiljø og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 06 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2597547//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.