Få opslag som dette inden alle andre

Har du lyst til at være vores nye afdelingssekretær og få indflydelse på dit nye jobs indhold?

Region Syddanmark


Vores afdelingssekretær gennem mange år fratræder til pension og vi har brug for en anden, der kan være en central kollega i vores afdeling og vil være med til at videreudvikle jobbet og afdelingen.
Birgit (nuværende afdelingssekretær) siger: ”Det bedste ved mit arbejde er, at dagene ofte har mange forskelligartede opgaver – opgaver som jeg selv kan løse, men også opgaver som jeg løser i samarbejde med kolleger i afdelingen og husets andre afdelinger. For mig er det vigtigt, at vi trives på arbejdspladsen og i afdelingen – i Sundhedsplanlægning får du helt fantastiske kolleger og Regionshuset er en virkelig god arbejdsplads”

Sundhedsplanlægning, hvem er vi?
Vi er 35 medarbejdere, der arbejder med en bred vifte af planlægnings- og udviklingsopgaver inden for sundhedsvæsenet, patienttransport, det præhospitale område og sundhedsberedskabet. Patientkontoret og Den Regionale Visitation er en del af afdelingen. Du er velkommen til at kigge på Region Syddanmarks hjemmeside og læse mere om vores afdeling.

Hos os får du fleksibilitet og ikke mindst engagerede kolleger
Når vi siger, at vi har stort fokus på trivsel, så mener vi det. Vi er opmærksomme på hinanden i vores afdeling og vi hjælper hinanden, når der er spidsbelastninger. Du har stor indflydelse på dine arbejdstider og du har også mulighed for at arbejde hjemmefra, det aftaler du med din leder.

Det kan du også se frem til

  • Spændende og forskelligartede opgaver, som kan variere over tid
  • Høj faglighed – dine kolleger har mange forskellige baggrunde og sammen løser vi et bredt og spændende hjørne af administrative opgaver inden for sundhedsområdet i Region Syddanmark
  • Tid til og mulighed for kurser og uddannelse
  • Hyggelige sociale aktiviteter i afdelingen som fx. julefrokost, afdelingstur og sommerhygge

Om jobbet
Som afdelingssekretær/koordinator bliver du en central kollega i afdelingen. Det vil være dig, man henvender sig til, når man har brug for hjælp fx. til at få en ny pc, og du vil ofte blive mødet med spørgsmålet: ”Ved du hvor, hvem, hvad og hvordan?”. Du kommer også til at være bindeled til arbejdspladsens mange forskellige servicefunktioner og afdelingen. Derfor har vi også valgt at opslå stillingen, så der er god tid til overlevering af opgaverne.

Du kommer til at arbejde med mange forskellige opgaver, fra telefonisk borgerkontakt, over bestilling af IT-udstyr til lettere sagsbehandling på forskellige områder. Du får selv mulighed for at præge dine arbejdsopgaver.

Vi ved aldrig, hvem der ringer, og derfor skal du være klar til at tale med forskellige mennesker og være frisk til at tage opgaver, som de kommer. Du kan eksempelvis blive involveret i opgaven med at besvare spørgsmål fra borgere om efterårets influenza- og covid-vaccinationer, og du kan blive bedt om at hjælpe med lettere sagsbehandling i forbindelse med borgers ansøgninger om refusion for sygehusbehandling i andre lande, men det vil altid være i samarbejde med kollegaer i afdelingen.

Om dig
Nyuddannet eller erfaren er ikke vigtigt, men du skal have lyst til at være en medspiller med en central plads på holdet.

At du er god til at samarbejde og skabe relationer er ikke bare værdifulde egenskaber, men nødvendige i jobbet.

Fordi dine arbejdsopgaver ofte vil være forskellige fra dag til dag, er det en fordel for dig at have en struktureret tilgang til opgaverne og se muligheder i stedet for problemer.

Hos os får du

  • arbejdstid på 37 timer/uge
  • en arbejdsplads med faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • høj inddragelse og medindflydelse – både i det daglige, og når nye tiltag udvikles
  • løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ring gerne til afdelingschef Helene Vestergaard (29 20 13 59) eller afdelingssekretær Birgit Skovsbo (29 20 12 49) og hør nærmere om jobbet og hvorfor du skal søge.

Send din ansøgning så vi har den senest den 15. august 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 20. august 2024.
Ansættelsestidspunkt den 1. oktober 2024 eller efter nærmere aftale.

Afdeling: Sundhedsplanlægning

Stillingsbetegnelse: Sekretær

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 15 Aug 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2597606//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.