Få opslag som dette inden alle andre

Juridisk administrativ sagsbehandler til Center for Politik og Ledelse

Hvidovre Kommune



Vil du være en del af kommunens juridiske team, der både rådgiver, kvalitetssikrer og løser juridiske problemstillinger? Så søg stillingen som juridisk administrativ sagsbehandler i Hvidovre Kommune.
Om os
Vi kan tilbyde en spændende stilling som juridisk administrativ sagsbehandler i det juridiske team i Center for Politik og Ledelse. Der er gode muligheder for at udvikle dig i stillingen og vi vil sørge for en grundig og god oplæring – både hvis du er en erfaren administrativ sagsbehandler eller måske administrationsbachelor som er klar på at prøve kræfter med dit første job?

Vi er et stærkt og dedikeret team på fem jurister, en anden administrativ sagsbehandler (og dig), som yder juridisk bistand til alle kommunens fagcentre, det politiske niveau og kommunens ledelse. Vi varetager også sekretariatsfunktionen for kommunens beboerklagenævn, huslejenævn, hegnsyn, bevillingsnævn og tværgående aktindsigter, som giver god mulighed for selvstændigt arbejde med juridisk sagsbehandling.

Vi mangler en kollega, som til en start har interesse for at varetage funktionen som juridisk sekretær for kommunens huslejenævn og beboerklagenævn og på sigt vil udvide arbejdsområderne i samspil med teamet og dine kompetencer.

Om jobbet
Du får et indblik i boliglejerettens og almenlejelovens mange facetter. Du vil gennemføre sagsbehandlingen af dine sager fra indbringelsen til afgørelsen. Arbejdet som juridisk sekretær for husleje- og beboerklagenævnet består hovedsageligt af sagsforberedende arbejde forud for afholdelse af nævnsmøder.

Arbejdet omfatter blandt andet:

  • Generel vejledning af borgerne
  • Konkret sagsbehandling, herunder oprettelse og screening af nye sager, gennemførelse af partshøringer, udarbejdelse af sagsfremstillinger og udkast til afgørelser
  • Deltagelse i besigtigelser og nævnsmøder

Du får din hverdag på Hvidovre Rådhus i et travlt center, hvor vi har fokus på at yde service af høj kvalitet. Vi har et stærkt fagligt miljø med gensidig sparring, god feedbackkultur og en uformel omgangstone.

Om dig:

  • Du skal have en uddannelse som f.eks. kontoruddannet, advokatsekretær eller administrationsbachelor.
  • Du kan have mange års erfaring som sagsbehandler, men må også gerne være nyuddannet bachelor. Det vigtigste er din tilgang til arbejde og dine kompetencer.
  • Du skal have kendskab til forvaltningsret. Kendskab til lejeret og almenboligområdet vil også være en fordel, men er ikke et krav.
  • Du har gode skriftlige formuleringsevner
  • Du er effektiv, struktureret og lærenem
  • Du er serviceminded og god til at samarbejde

Vi kan tilbyde

  • Et stærkt fagligt miljø med gensidig sparring, god feedbackkultur og en uformel omgangstone
  • En hverdag på Hvidovre Rådhus i et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og hvor humor præger vores hverdag
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Hvidovre Kommune er en familievenlig arbejdsplads. Derfor er det vigtigt for os, at vi har fleksibel arbejdstid og at vi leder med en høj grad af tillid.

Ansøgning
Send os din ansøgning, dit CV senest den. 16. august 2024.

Der holdes ansættelsessamtaler i uge 34 og 35. Vi håber, du kan starte senest d. 1. september 2024

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Juridisk konsulent Joan Jørgensen på telefon 36393008 fra mandag d. 29. juli - 16. august.

Vores nye juridiske leder og din kommende daglige personaleleder Lise Schou Bredvig starter 1. august og vil være med til at ansætte dig.

Afdeling: Hvidovrevej 278, Hvidovre

Ansøgningsfrist: 16 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hvidovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hvidovre Kommune

Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2597735//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.