Få opslag som dette inden alle andre

Digital Design Specialist i Aarhus og omegn

Randstad



  • aarhus og omegn, midtjylland
  • fastansættelse
  • fuldtid

udgivet 27 juni 2024

  • jobkategori
    salg & marketing
  • kontakt
    simone bonde
  • kontakt email
    [email protected]
  • referencenr.
    11586

ansøg hurtigt - brug dit CV fra linkedin

jobdetaljer
Vil du være med til at skabe fantastiske digitale oplevelser og optimere den visuelle brugerrejse? På vegne af TourCompass søger Randstad en kreativ Digital Design Specialist, der kan løfte brugeroplevelsen til nye højder.

om jobbet
Som Digital Design Specialist hos TourCompass får du en vigtig rolle i at forbedre den digitale og visuelle brugeroplevelse samt optimere deres online platforme. ...

Du bliver del af marketingteamet, hvor du arbejder tæt sammen med dine kolleger for at sikre, at brandet fremstår skarpt og ensartet på alle platforme. Du vil også koordinere og samarbejde om implementeringen af projekter og tiltag med husets øvrige afdelinger, herunder produkt og IT.

Dit arbejde vil tage udgangspunkt i at skabe en ensartet brandoplevelse i tråd med TourCompass’ brand-DNA gennem hele kunderejsen. Du vil kontinuerligt forbedre brugeroplevelsen (UX) på hjemmesiden samt udvikle, forbedre og implementere et visuelt tiltalende og sammenhængende designkoncept (UI) for deres digitale platforme. Konverteringsoptimering, dataanalyse og A/B-tests vil også være en del af dit arbejde for at sikre en problemfri brugerrejse og øge konverteringsraterne.

Alt i alt vil du være en vigtig spiller i at sikre TourCompass' brandkonsistens, så både hjemmeside og interne systemer bliver tiltalende og brugervenlige, samtidig med at de følger den overordnede visuelle identitet.

dine primære ansvarsområder vil omfatte
- Grafisk design: Sikre, at alt grafisk materiale fremstår professionelt og indbydende.
- Brand consistency: Opretholde og sikre konsistens i den visuelle identitet på tværs af alle kanaler og frontend-systemer.
- Visuelle konceptmaterialer: Udvikle og bidrage til visuelle materialer til andre kanaler, herunder e-mails og andre markedsføringsmaterialer.
- Dataanalyse: Analysere brugerdata for at forstå kundens behov og præferencer samt måle effekten af implementerede ændringer
- Samarbejde: Være tovholder og sikre samarbejde og koordinering med forskellige afdelinger for at optimere designstrategi, implementering og brugeroplevelse.

om dig
Vi søger en kreativ og ansvarlig person med stærke kompetencer inden for UI og UX. Du har en analytisk tilgang til design og brugeroplevelse, og kan balancere kreativitet med brandloyalitet.

Ved siden af det faglige trives du i at være del af et fællesskab og sparre med dine kollegaer, hvad end det er om UI, UX eller om weekendens planer.

Derudover ser vi gerne, at
• Du har erfaring med at udvikle en visuel identitet for et brand, gerne i en e-commerce eller B2C virksomhed.
• Du er dygtig til teknisk design og web-design (kendskab til kodning er ikke nødvendigt)
• Du har erfaring med Figma (eller tilsvarende), Photoshop og andre Adobe programmer mm
• Du er ansvarsfuld og proaktiv i dit arbejde
• Du værdsætter humor og bidrager til en god stemning på kontoret

om tourcompass
TourCompass A/S er et veldrevet rejsebureau, der specialiserer sig i salg af oplevelsesrejser. De opererer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, England og Holland og tilbyder destinationer i Afrika, Asien, Latinamerika og Australien.

TourCompass A/S markedsfører udelukkende rejserne online. Selskabet blev stiftet i 2006 og har over årene opnået betydelig årlig vækst i forretningen, og i 2023 omsatte de for ca. DKK 330 mio. TourCompass beskæftiger 50 medarbejdere og forventer en betragtelig udvidelse af forretningen i de kommende år.

ansøg nu
Kan du se dig selv i rollen som Digital Design Specialist hos TourCompass, så send os din ansøgning og portefølje. Randstad varetager denne rekrutteringsproces på vegne af TourCompass. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Simone Bonde på +45 92 92 18 38. Alle henvendelser behandles fortroligt. Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi er på sommerferie frem til d. 15 juli, hvor vi vil læser ansøgningerne igennem.

om randstad
Randstad er verdens største HR-udbyder og ‘partner for talent’. Vi giver lige muligheder til alle uanset baggrund og hjælper kandidater med at forblive relevante på et hastigt skiftende arbejdsmarked. Vi tror på et inkluderende arbejdsmarked, hvor alle kan være sig selv og føle sig velkomne.

Vores markedsindsigt og store kendskab til arbejdsmarkedet hjælper virksomheder med at opbygge en kvalificeret, mangfoldig og fleksibel arbejdsstyrke, og vi støtter mennesker og virksomheder i at nå deres fulde potentiale. Det er det, vi er her for, og det er det, der motiverer os hver dag.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group. Vi formidler dagligt arbejde til over 600.000 mennesker verden over og er førende inden for rekruttering, karriererådgivning og fleksibel arbejdskraft i Danmark, med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Randstad



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Randstad

Vester Farimagsgade 7, 2. sal, 1606 København V

Randstad er din HR-partner i en digital verden. Vi kombinerer viden med moderne teknologi og skaber forandringer, der rykker mennesker fremad. Vi kalder det human forward.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2597955//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.