Få opslag som dette inden alle andre

Vikariat ved Afdeling for psykoser, Klinik 1

Region Midtjylland



Vi slår et vikariat op på 10 måneder 37 timer ugentlig i Klinik 1, Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i Skejby fra 1. august 2024 eller efter aftale. Ansættelsen er som udgangspunkt på 37 timer ugentlig, men hvis du har et ønske om færre timer, kan dette drøftes i forbindelse med ansættelsesproceduren.

Om Klinik 1 og vores opgaver
Klinik 1 er en del af Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien. Som psykolog her i Klinik 1 forventes du at lave både udredning og behandling. I klinikken har vi flere teams med forskellige arbejdsområder, herunder tre teams der laver psykosebehandling. Som psykolog vil man her mest tage sig af psykologspecifikke opgaver, så som psykologiske undersøgelser og terapi. Vi arbejder primært inden for rammerne af kognitiv terapi, og laver både individuel terapi og gruppebehandling.

Klinik 1 har også et organisk team, der har specialiseret sig i udredning og behandling af organiske lidelser samt neuropsykiatriske problemstillinger.

Desuden har vi en udredningsenhed, hvor vi foretager udredning af alle diagnosegrupper.

I Afdeling for Psykoser oppebærer vi desuden flere regionsfunktioner, og der vil i de kommende år blive flere tværfaglige opgaver inden for regionsfunktionerne.

Du vil blive tilknyttet et F-ACT-team, som er et tværfagligt behandlingsteam med knapt 300 patienter tilknyttet.

Vi tilbyder dig også:

  • En velfungerende psykologgruppe, der sidder samlet og har et frugtbart fagligt samarbejde.
  • Et fagligt tæt samarbejde med lægerne.
  • En ledelse, der er åben ovenfor individuelle ønsker og ideer til udvikling af både behandling og arbejdstilrettelæggelse.
  • En arbejdsplads med vægt på høj faglighed og behandlingstilrettelæggelse i samarbejde med patienten
  • Stort fokus på medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og sikkerhed
  • Teamsamarbejde og tværfaglighed, hvor vi løfter ansvaret for udrednings- og behandlingsopgaver i fællesskab

Om Afdeling for Psykoser
Afdeling for Psykoser er placeret på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i Skejby og hører organisatorisk under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 300 ansatte og ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.

Afdelingen rummer foruden Klinik 1 også et andet ambulatorium, Klinik 2, der behandler nydiagnosticeret skizofreni, ADHD og dobbeltdiagnoser. Den omfatter desuden 3 sengeafsnit og en forskningsenhed.

Hvem er du?
Vi søger en psykolog, der, afhængig af erfaring og interesse, kan byde ind på nogle af de opgaver, som vi varetager i psykologgruppen. Vi varetager som nævnt udredning af en lang række psykiatriske lidelser, så som psykose-, angst- og affektive lidelser, samt ADHD og autisme. Vi laver også psykoterapi, der enten er rettet mod psykoselidelser, eller også komorbide lidelser, som fx PTSD. Der er tilbud om mentorordning og supervision.

Vi forventer, at du er uddannet cand.psych. Din profil kan se ud på mange måder. Vi forestiller os, at du fx kan have ønske om egen praksis og gerne vil dygtiggøre dig inden for psykiatri, er under specialisering og mangler ansættelse i psykiatrien/psykoseafdeling som led i din uddannelse, har erfaring fra ADHD/autismeområdet og ønsker at snuse til psykiatriområdet eller at du er yngre psykolog og er nysgerrig på arbejdet indenfor psykiatrien.

Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner og har en positiv tilgang til arbejdsopgaverne, kollegerne, ledelsen og samarbejdspartnere.

Vi ønsker at alle i Klinik 1 tager medansvar for fælles opgaver og bidrager til, at patienterne hjælpes bedst muligt.

Du møder patienter og deres familier med venlighed og professionalisme og går til opgaverne med selvstændighed, loyalitet og omhu.

Organisatorisk placering
Psykologer refererer til funktionsledelsen i Klinik 1.

Ansættelsen
Ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Dansk Psykologforening.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Bente Brysting, tlf. 2340 3835 eller oversygeplejerske Jette Nielsen, tlf. 7847 1880.

Sidste frist for ansøgning den 14. juli 2024 og samtalerne afholdes den 18. juli 2024

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: AFP Klinik 1 - Klinik for Psykoser

Ansøgningsfrist: 14 July 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2597979//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.