Få opslag som dette inden alle andre

Broadcast Engineer til medie-produktionssystemer i Video Editing & Management

TV 2 DANMARK A/S



Odense

26. juli 2024

Som Broadcast Engineer i produktteamet Video Editing & Management, er du vigtig for TV 2s evne til at producere indhold. Teamets systemer er en del af fundamentet for, at vi når ud til mere end en mio. danskere med aktuelt, relevant og dagsordensskabende indhold.
Teamet
Du bliver del af et engageret og ansvarsfuldt produktteam, der sammen med Product Manager, ejer de tekniske systemer, som understøtter fremstilling af alt non-live indhold til blandt andet nyheds- og sportsproduktion.

Vores ansvar er at støtte indholdsproduktion med effektive systemer til blandt andet lyddubbing, colorgrading og redigering samt at samarbejde om løsninger, der fremmer værdiskabelse på tværs af forskellige teknologier og platforme. Vi sætter brugerne i centrum, og arbejder ud fra en vision om at gøre deres arbejde uafhængig af lokation og platform.

Som team sætter vi selvudvikling, selvorganisering og selvledelse i centrum for både individuelle og fælles ansvarsområder. Vi arbejder med stor autonomi og skaber et sikkert miljø, hvor ideer og input værdsættes, og hvor vi tør udfordre løsningen, hinanden og aktivt arbejder med forandringerne.

Teamet er solidt funderet og kender alle afkroge af TV 2’s indholdsproduktion. Du bliver del af et meget dygtigt team, hvor man træder til og hjælper hinanden, og hvor humoren og det gode kollegaskab er essentielt i hverdagen.

Om rollen
Begejstres du, når vi taler om mediehåndterings-systemer såsom Avid, Adobe, Telestream-produkterne Vantage og Diva? Drømmer du om at være med til at skabe de fremtidige løsninger på de medieteknologiske problemer? Så er jobbet måske lige noget for dig. Vi søger en kollega, der kan medvirke til at etablere og udvikle teknologien omkring vores tekniske systemer.

Som broadcast engineer forventer vi, at du har et indgående kendskab til non-linear produktion, håndtering af filer og formater, workflowet mellem de forskellige systemer, samt en forståelse af, hvordan disse integrerer til resten af forretningen. Du skal - i tæt samarbejde med produktteamet og på tværs af øvrige produktteams - evne at vurdere, implementere og tage ejerskab på eksternt udviklede løsninger, der påvirker den medieteknologiske værdikæde.

Du forventes ligeledes at bidrage til løbende evaluering af vores workflows, systemer og arbejdsprocesser samt at orientere dig i relevante nyere teknologier. AI er et godt eksempel på dette.

Om dig
Du er nysgerrig og motiveret af at tilegne dig ny viden, og du kan omsætte din viden til løsninger, der understøtter TV 2’s strategi og forretning. Du ved at samarbejde, dialog og god kommunikation er vejen til optimale løsninger. Du bidrager til videndeling og læring i teamet, idet du som person selv er nysgerrig, motiveret for at lære nyt og interesseret i være en del af et agilt setup.

  • Indgående kendskab til IT- og broadcast teknologier
  • Viden om netværk, systemer og medieteknologiske services og applikationer
  • Indsigt i programmeringssprog, integrationsstandarder og cloud-løsninger
  • Godt kendskab til lyd, colorgrading og redigeringssystemer. Erfaring med Avids og Adobes produktionssystemer betragtes som en fordel
  • Du besidder gode analytiske evner og er god til at gennemskue sammenhænge og finde løsninger på tekniske problemer
  • Gode kommunikationsevner og dokumentationsegenskaber som muliggør vidensdeling til andre funktioner – med fokus på strukturerede drifts- og supportprocesser.
  • Du er pragmatisk og løsningsorienteret og går gerne forrest i teamet.
  • Du bruger dine evner aktivt i teamarbejdet og sætter forretningsbehovet i fokus.
  • Du har gerne en relevant teknologisk uddannelse, eks. IT Teknolog, IT- eller Elektroingeniør, Datalog eller Elektronik-fagtekniker, relevant medie produktion fagekspertise.

Om TV 2 som arbejdsplads
Din nye arbejdsplads kan være både på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København. Det afhænger af din egen geografiske placering. Uanset hvor din primære arbejdsplads bliver, vil du blive del af et vibrerende miljø med den energi og elektricitet, det giver at levere nyheder, sport og underholdning til mere end 1 million danskere hver dag året rundt. Du får din vante gang på en spændende arbejdsplads med en god samarbejdskultur, mulighed for udvikling, fleksibilitet og ugentlige hjemmearbejdsdage. I TV 2’s teknologiske område arbejder flere end 350 medarbejdere dedikeret på at skabe et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne ønsker at samles om.

Vi er organiseret i en matrixorganisation, hvor vi gennem kompetence-teams sætter fokus på personlig og faglig udvikling, og via produktteams sikrer et fokuseret leverance- og produktfokus.

Søg stillingen
Du sender din ansøgning med CV via formularen nedenunder.Ansøgningsfristen er den fredag d. 26. Juli, og du kan grundet sommerferieperiode først forvente at høre fra os i forlængelse deraf.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Niels Borg
Competency Leader

[email protected]

22984181

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2598162//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.