Få opslag som dette inden alle andre

Det Kongelige Teater søger en kostumeplanlægger for Skræddersalen

Det Kongelige Teater



Om os
Det Kongelige Teater er en førende institution inden for teater- og scenekunst, der værdsætter kreativitet, samarbejde og kvalitet. Vores Skræddersal er central i vores kostumeproduktion, og vi søger nu en dygtig og engageret kostumeplanlægger til at styrke vores team.

Vores Skræddersal er kendetegnet ved højt humør, gode kollegaer og et højt fagligt niveau. Selvom vi arbejder seriøst, tager vi ikke os selv alt for alvorligt, hvilket skaber en god og afslappet atmosfære.

Om rollen
Som kostumeplanlægger for Skræddersalen vil du være en nøglefigur i vores kostumeproduktion. Du vil arbejde tæt sammen med lederen af Skræddersalen, kostumekoordinatoren og vores kostumierteam for at sikre, at vores produktioner leveres til tiden og i højeste kvalitet.

Kostumeplanlæggeren refererer til lederen af Skræddersalen.

Kostumeplanlæggerens ansvarsområder

  • Deltage i koncept-/kostumeafleveringer, kostumeprojektering og tilpasningsmøder for efterfølgende at udarbejde timerammebudgetter for alle forestillinger
  • Den overordnede langtidsplanlægning og fordeling af kostumer på skræddersalen, eksterne værksteder og udlandet
  • Sikre at produktionerne forløber planmæssigt i forhold til samarbejdspartnere i ind- og udland
  • Deltage i ugentlige værksteds- og tilskærermøder med kostumekoordinator og leder
  • Deltage i evalueringsmøder efter endt forestilling
  • Lave udbudsmateriale og sætte det i gang
  • Præsentere kommende forestillinger for Skræddersalen

Dine kvalifikationer
Du har gode kommunikative evner, en indlevende adfærd og god energi samt et smittende humør. Herudover søger vi en person med følgende kvalifikationer:

  • Erfaring: Erfaring med planlægning og koordinering inden for kostume, mode - eller teaterproduktion. Erfaring med kostumebudgettering er fordel.
  • Kompetencer: Fagteknisk kunnen inden for skrædderi og/eller tilskæring, samt kendskab til produktionsmetoder og designbeslutninger. Stærke planlægnings- og organisationsevner.
  • Samarbejdsevner: Fremragende evner til at samarbejde med forskellige interessenter og arbejde effektivt i et team.
  • Er superbruger af Office-pakken og er god til at sætte dig ind i nye systemer
  • Du skal desuden kunne begå dig på dansk og engelsk i hverdagen.

Vi tilbyder

  • Et kreativt og dynamisk arbejdsmiljø
  • Mulighed for at arbejde med engagerede og talentfulde kolleger
  • En spændende og varieret arbejdsdag

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på fuld tid efter relevant statslig overenskomst.

Forventet ansættelsesstart er den 1. oktober 2024.

Søg stillingen
Søg stillingen ved at klikke på "Søg stillingen" til højre i annoncen senest mandag den 5. august 2024. Send venligst en motiveret ansøgning og et cv.

Samtaler forventes afholdt i uge 33.

Bemærk at der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Vil du vide mere?
For yderligere information om stillingen, kan du kontakte leder af Skræddersalen Birgitte Bandmann på telefon 30284048.

Læs mere om Det Kongelige Teater på kglteater.dk

Lokation: August Bournonvilles Passage 8, 1050 Købenavn K

Ansøgningsfrist: 05 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Kongelige Teater



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Kongelige Teater

August Bournonvilles Passage 2-8, 1017 København K

Det Kongelige Teater er Danmarks nationalscene. Teatret producerer scenekunst af høj kunstnerisk kvalitet inden for skuespil, ballet, opera og klassiske koncerter. Teateret viderefører klassiske traditioner og udvikler den nutidige scenekunst til et bredt publikum.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2598230//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.