Få opslag som dette inden alle andre

Pædagoger

Ishøj Kommune



Børnehuset Bøgely i Ishøj søger tre relationskompetente pædagoger 37 timer pr. 15.8.24, eller snarest herefter.
Er du uddannet pædagog med særlig interesse for/erfaring i at arbejde med udvikling af kvalitet i dagtilbud og ønsker du at bruge dine pædagogiske kompetencer i et hus hvor vi anser pædagogik for at være en holdsport, så har vi drømmejobbet til dig.
Stillingerne fordeler sig både i børnehave og vuggestue, men du bliver ansat til hele huset.

Børnehuset Bøgely er en 0 – 6 års institution opdelt i tre afdelinger. Vi modtager ca. 150 glade og veloplagte børn hver dag.

Sammen står vi midt i en rivende pædagogisk udvikling, som vi gerne vil invitere dig til at være deltagende i. Med udgangspunkt i Ishøj kommunes strategi om stærke fællesskaber, har vi et konstant sigte mod høj faglig kvalitet, for at kunne skabe de allerbedste læringsmiljøer for vores børn, der også rummer børn i udsatte positioner.
Det er det uddannede personale der er ansvarlige for denne udvikling, hvorfor du skal være villig til at påtage dig det nødvendige pædagogiske lederskab i processen. Ejerskab til opgaveløsningen er en vigtig faktor for os, så en stor del af opgaven er kontinuerlige pædagogiske dialoger. De uddannede pædagoger i Bøgely mødes med korte mellemrum i et pædagogisk forum, hvor der arbejdes med og drøftes pædagogiske tiltag.
Herudover finder der lige nu kompetenceudvikling sted i samarbejde med de andre dagtilbud i Ishøj kommune, som du skal deltage i.
Vi søger pædagoger der, ud fra en høj grad af selvrefleksion, både formår at redegøre for eget pædagogiske standpunkt ud fra nyeste forskning – og samtidig formår at forholde sig loyalt til det besluttede.
En stor del af den pædagogiske opgave er at påtage sig ansvaret for at samarbejde med og vejlede medhjælperne på gruppen, således de har forståelse for de pædagogiske principper og dermed oplever ejerskab til opgaven.

Vores aktuelle pædagogiske fokus er på den kontinuerlige proces det er at få de styrkede læreplaner ud at gå i praksis, lige fra de første pædagogiske overvejelser til evalueringsprocessen. I denne forbindelse er vi optagede af et højt (selv) reflektionsniveau over hvordan vi bringer os selv i spil, i udviklingen af det optimale pædagogiske læringsmiljø.
I øjeblikket fordyber vi os i børns følelsesmæssige udvikling og hvor vigtigt det er at barnet lærer at håndtere alle følelser.
Desuden er vi optagede af den sansemotoriske udviklings betydning for barnet. Vi har indrettet sanserum indendørs og har et nyt område til sanseintegration på legepladsen.
Vi arbejder med børneyoga og er i øjeblikket ved at udbrede dette i hele institutionen.
Sammen skal vi gøre os overvejelser over hvordan vi får det største udbytte af disse tiltag, ligesom vi vil byde dine kreative interesser meget velkomne.
For at forfine den pædagogiske udvikling og de pædagogiske processer har vi i øjeblikket både en kultur- og naturformidler og en ergoterapeut ansat.

Vi har en børnegruppe der fordrer et tæt samarbejde med såvel vores forældre, som vores tværfaglige samarbejdspartnere, hvorfor det vil være en fordel at du i skrift og tale kan formulere dig i samme sprog og på samme niveau som disse, eller har forudsætninger for at lære dette.

I Ishøj kommune bruger vi ICDP som fælles afsæt for arbejdet med relationer, så det vil være en klar fordel hvis du har kendskab til eller uddannelse indenfor dette. Har du ikke det vil vi sørge for du bliver sendt afsted på uddannelse sammen med andre pædagogkollegaer.

Vi har en meget en meget engageret og støttende forældrebestyrelse der bakker op om vores pædagogiske udvikling.

Vi er interesserede i såvel nyuddannede pædagoger, som pædagoger med erfaring indenfor området.
I Ishøj kommune får alle uddannede pædagoger et særligt lokalt tillæg for at arbejde med Ishøj kommunes kvalitetsparametre.
Hvis ovenstående har vakt din interesse så send en motiveret ansøgning som indeholder dit bud på hvad netop du brænder for i den pædagogiske praksis og hvad du tænker at kunne bidrage med her i Bøgely.

Før du ansøger vil vi være meget interesserede i at se dig til et besøg her i Bøgely, hvor vi kan tilbyde en rundvisning og en uddybende samtale om ovenstående.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Tania Dokkedal
Tlf.: 43735243

Tlf.: 30328178

Anita Thiemer Johansen
Tlf.: 2492 7519

Ansøgningsfrist:
27. juli 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ishøj Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

Ishøj er en grøn kommune med vådområder, mark og skov på mere end 75 procent af arealet. Ishøj er byen ved stranden med lystbådehavn, campingpladser og indsøer. Det moderne Ishøj ses omkring Ishøj Bycenter. Her er der gader og torve med rådhus, butikker og spisesteder af enhver art. Det gamle Ishøj ses i landsbyerne Torslunde, Tranegilde og Ishøj Landsby. Her er der stråtækte huse, gamle kirker og gravhøje. Ishøj er en flerkulturel by med mange nationaliteter, et spirende musikliv og enestående museer. Og Ishøj er Vestegnens uddannelsesby med unge, der flokkes på vej til gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2598296//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.