Få opslag som dette inden alle andre

Skolen på La Cours vej søger en relationsstærk dansklærer til 6. årgang

Frederiksberg Kommune



Skolen på La Cours vej søger en relationsstærk dansklærer til 6. årgang

På skolen på la Cours vej er vi optaget af at skabe bæredygtige børnefællesskaber, hvor læring og trivsel følges ad i et tæt parløb. Vi lægger os i selen for, at alle børn skal føle sig set, hørt og forstået ud fra de forudsætninger, de møder skolen med, og vi giver de voksne ansvaret for at danne trygge relationer til børnene, også når det kan blive svært.
Vi bestræber os på kontinuerligt at udvikle vores praksis, så den tilbyder de bedst mulige deltagelsesmuligheder for alle vores børn.

Hvem er du?
Du er dansklærer med lyst og motivation for at undervise på 6. årgang og med mod på at følge eleverne over et længere stræk.
Det er skønt, hvis du også kan se dig selv undervise i madkundskab, billedkunst og kristendom på årgangen.
Du finder stor glæde ved at være sammen med børn i læringsmæssige sammenhænge.
Du brænder for at gøre danskundervisningen relevant og nærværende for eleverne, og din egen glæde for fagets mange facetter smitter af og lander i dine elevers ”skoletasker”.
Du har lyst til at udvikle dine faglige, didaktiske og pædagogiske kompetencer sammen med kollegaer fx via dansklærerfagteamet på skolen eller via co-teaching med lærere fra din årgang.
Du ser fordelen i et tæt samarbejde med dit team, og du er en loyal kollega, man kan regne med.

Hvem er vi?
Skolen på la Cours Vej er Frederiksbergs bedste skole, hvis vi selv skal sige det 😊 Vi er ca. 100 lærere og pædagoger, som hver dag arbejder for at skabe en god hverdag med masser af læring, oplevelser og udvikling for vores ca. 750 elever. Vi har en meget aktiv personalegruppe, som både kan lide at være sammen om fag og pædagogik, men i lige så høj grad om brætspilaftener og fredagshygge, og der er altid plads til en mere rundt om bordet.

6. årgang vil fra næste skoleår få tilføjet en af vores inklusionsmedarbejdere fast til teamet, da vi ønsker at skabe øgede deltagelsesmuligheder for eleverne ved at tilbyde eleverne undervisning i en mere fleksibel ramme med tilbagetrækningsmuligheder og holddannelse på tværs af årgangen. Det stiller krav til samarbejde om organisering, struktur og indhold, men det øger også mulighederne for at lykkes med en inkluderende praksis.

Vi vægter fællesskaber meget højt, både dem på voksenplan og dem på børneplan, og vi samles derfor ofte på tværs af årgange fx til temauger, ”fodboldtrøjefredag”, julesamlinger, Rynkebyløb og makkerklassedage m.m.

På instagram kan du få et kig ind i vores spændende hverdag, vores profil hedder: skolenpaalacoursvej, og du er også hjertelig velkommen til at ringe og få en snak og høre mere om stillingen og vores dejlige skole, inden du slet ikke kan lade være med at skrive din ansøgning.

Det er vigtigt for os, at du som ny lærer her på skolen, bliver taget godt imod og føler dig klædt på til dine opgaver, og derfor prioriterer vi, at alle nyansatte får en mentor og tilbydes interne kurser. Er du nyuddannet lærer vil du desuden blive reduceret i uv.tid.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er en dygtig relationsmedarbejder
  • Er tydelig i din klasseledelse
  • Arbejder systematisk men samtidig udviser fleksibilitet og overskud til at tænke i alternativer
  • Er idérig og eksperimenterende og kan bidrage aktivt til udviklingen af de fag, du underviser i
  • Kan se værdien i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en fast stilling. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse i Frederiksberg Kommune. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse d. 1. september 2024, eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Martin Hodel 28 08 06 95 eller pædagogisk leder Christine Balle 28980697
Ansøgningsfrist mandag d. 5. august kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt onsdag d. 7. august.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Afdeling: Skolen på la Cours Vej

Ansøgningsfrist: 05 August 2024

Placering: La Cours Vej 2, 2000, Frederiksberg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederiksberg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederiksberg Kommune

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2598302//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.