Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk personale søges til lange vagter i juli måned

DUOS



Pædagogisk personale søges til lange vagter i juli måned

Type
Handicapområdet
Overview
Er du uddannet pædagog / pædagogisk assistent, eller har du solid erfaring med at arbejde med borgere med autisme? Søger du ekstra timer i sommerferien? Så er du den medarbejder, vi søger i juli måned !

Om opgaven
Der er tale om en midlertidig stilling i juli måned. Opgaven er hos en ung mand på 27 år, der har autisme og bor i Søborg. Han har brug for en hverdag, hvor der arbejdes struktureret med dagsskemaer og forudsigelighed. Han kan godt lide at gå ture og lave planlagte aktiviteter.

Opgaven er at støtte manden og sørge for, at han får en tryg og god hverdag. Du støtter manden 1:1 og hjælper med alt det praktiske, planlægger aktiviteter, tager på ture og skaber en tryg relation og forudsigelig hverdag. Der er personlig pleje i opgaven, da manden indimellem skal guides og hjælpes fx i forbindelse med toiletbesøg mm.

Om dig
Du er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller ufaglært med solid erfaring med borgere med autisme.

Du er god til at læse andre, og kan skabe forudsigelighed og strukturerede rammer.

Som menneske er du tålmodig og du trives godt med at arbejde 1:1 med en borger.

Arbejdstid
Stillingen er midlertidig fra 1. juli 2024 – 31. juli 2024. Det er muligt at arbejde både deltid eller fuldtid. Arbejdstiden ligger alle ugens dage i følgende tidsrum:

Dagvagter kl. 08.00 – 22.00

Vågne nattevagter kl. 22.00 – 08.00

Du behøver ikke kunne arbejde fuldtid, men skriv gerne i din ansøgning hvilke dage og hvor mange timer, du kan arbejde.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DUOS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DUOS

Ellebjergvej 52, 1, 2450 København SV

Vi er en dansk familieejet velfærdsvirksom­hed og bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere. Vi har mere end 24 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer samt pleje og praktisk hjælp til ældre. Vores mål er at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2598338//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.