Få opslag som dette inden alle andre

Administrativ medarbejder med flair for økonomi og god organisatorisk forståelse til Hundested Plejecenter

Halsnæs Kommune



Trives du i en hverdag med forskelligartede opgaver og en stor kontaktflade? Så kan du være lige den administrative medarbejder, som vi søger på Hundested Plejecenter.

Administrationen på Hundested Plejecenter varetager en bred vifte af opgaver indenfor administration og økonomi. Disse opgaver udføres i tæt samarbejde med ledelsen og dine to kontorkollegaer.

Hvem er vi
Du bliver en del af et levende hus med fokus på det gode liv for vores beboere, et godt arbejdsmiljø med højt til loftet og med mange initiativrige og omsorgsfulde medarbejdere. Hundested Plejecenter består af tre områder med forskellige specialer og har flere medarbejdere, som går på tværs af huset.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Økonomiopgaver, regnskab, budgetlægning - og opfølgning
  • Administration og styring af puljer og projekter
  • Formidling af information til ledelsen og MED-udvalg
  • Bogføring
  • Lønberegning og administration af lønforhandling
  • Ansvar for registrering af borgere på midlertidige pladser
  • Registrering af data samt udarbejdelse af statistik
  • Øvrige administrative opgaver som løses i samarbejde med din kolleger.

Vi tilbyder

  • Frihed under ansvar
  • Fleksibilitet og indflydelse på planlægning af egne arbejdsopgaver
  • Et spændende job med mulighed for at sætte dit eget præg
  • Netværk med økonomimedarbejderne på de øvrige plejecentre i Halsnæs kommune
  • Oplæring med nuværende økonomimedarbejder og kolleger
  • At blive en del af en arbejdsplads med god trivsel og fokus på godt arbejdsmiljø.

Om dig

  • Du er uddannet indenfor økonomi eller har erfaring med økonomi
  • Du har en god tal- og dataforståelse, som du kan anvende analytisk og omsætte til styringsmæssige initiativer
  • Du kan arbejde selvstændigt, systematisk og har et godt overblik
  • Du er fleksibel og samarbejdsorienteret
  • Du prioriterer og understøtter det gode arbejdsmiljø
  • Du har gode IT-evner
  • Du tager dit gode humør med på arbejde.

Hvis du har erfaring indenfor offentlig administration og med KMD Opus, Excel, Nexus og SBSYS vil det være en fordel, men ikke et krav.

Interesseret?
Er du blevet nysgerrig, eller har du lyst til at få mere information om stillingen, så ring endelig til Plejecenterleder Mette Sofie Haulrich på tlf. 30 22 66 26. Du er også velkommen til en rundvisning og en kop kaffe.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer eller efter aftale.

Aflønning sker i henhold til gældende overenskomster og principper for Ny Løn.

Om processen
Stillingen tiltrædes den 1. oktober.

Ansøgningsfristen er den 9. august. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Afdeling: Hundested Plejecenter Administration

Ansøgningsfrist: 09 August 2024

Placering: Søndergade, 81A, 3390, Hundested

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Halsnæs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Halsnæs Kommune

Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Halsnæs er ikke som alle andre – hverken i dag eller i år 2030. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser, der giver enestående muligheder for at udfolde sig i Halsnæs. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte. I Halsnæs gør vi livet til en inspirerende oplevelse hver eneste dag. Her udnytter vi naturens kræfter og vandets styrke. Vi dyrker det levende håndværk. Vi byder folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv. Vores livsstil inspirerer – og gør os stolte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2598351//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.