Få opslag som dette inden alle andre

Socialfaglig medarbejder til herberg i Sønderborg

Kirkens Korshær



Nyder du at arbejde selvstændigt ud fra din autenticitet og faglige opfindsomhed og vil du være med til at gøre en stor og positiv forskel for socialt udsatte? Så har vi måske jobbet til dig.
Case-manager hos Herberget Alberta
Som case-manager hos os får du rig mulighed for at sætte din faglige og personlige vinkel i spil, i samarbejdet med dine beboere. Herberget Alberta er en boform under Servicelovens § 110 og vores målgruppe er hjemløse i alderen fra 25 år og op efter. Vi arbejder ud fra ”Housing First” hvor målet er at komme fra hjemløshed til en permanent boligform, med den rette støtte.

Som case-manager får du ansvaret for 2-3 beboere på Herberget, samt mulighed for samarbejde med op til to tidligere beboere som nu bor i egen lejlighed og overgået til metoderne CTI eller ICM. Ud fra beboerens drømme og mål, koordinerer du indsatsen, holder overblikket og faciliterer beboerens ressourcer, så processen tov holdes bedst muligt.

Kollegagruppen
Du bliver en del af en engageret og mangfoldig personalegruppe. Vi kommer fra forskellige baggrunde og vi forestiller os, at du både kan være uddannet lærer, ergoterapeut, pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske – det vigtigste er at du brænder for arbejdet med socialt udsatte mennesker.

Hos os arbejder vi ud fra en psykodynamisk tilgang, hvor vi ser mennesker som hele mennesker – både medarbejdere og beboere.

Vi har en flad ledelsesstruktur, med krav om selvledelse og evne til selv at koordinere din indsats, efter din beboers behov og ønsker.

Beboerne er i fokus. Derfor vil der være en del selvtilrettelagt arbejdstid inkl. rådighedstid, med rig mulighed for at tilpasse familieliv, men med fokus på hvornår det giver mening at være på arbejde, for at du kan løfte din case-manager rolle. Som case-manager oplever du, hvordan rådighedsbegrebet åbner mulighed for at skabe en unik relation til det menneske som du er tilknyttet; en relation, hvor du bidrager med dine kompetencer og dit nærvær, når beboeren har behov for det. Din arbejdstid kan derfor både være i dag- og aftentimer.

Vi forstiller os at vores nye kollega:

  • Har en solid faglig baggrund
  • Er dygtigt til at strukturere og arbejde med udredning af støttebehov, målsætning og opfølgning
  • Har viden og erfaring med at arbejde recovery- og rehabiliteringsorienteret
  • Er i stand til at mentalisere og reflektere over hvilke tanker, følelser, mål og behov, der ligger til grund for en bestemt adfærd
  • Har en tro på, at alle mennesker er motiveret
  • God til at skabe overblik og arbejde helhedsorienteret

Hvad kan vi tilbyde?
Vores arbejdsmiljø er sundt og uhøjtideligt. Vi viser omsorg for hinanden og har et godt kollegialt sammenhold. Vi arbejder tæt sammen, stiller krav til hinanden og prioriterer videreudvikling af vores faglighed både i interne og eksterne samarbejdsfora.

Vi sætter tid af til daglig sparring og debriefing. Du får et arbejde med gode muligheder for faglig og personlig udvikling, gennem deltagelse i møder, teamsamarbejder, gruppesupervision, temadage, faglige kurser (MI, CTI, ICM og LA2) samt tilbud om en 1-årig terapeutisk grunduddannelse, som tilbydes medarbejdere, der er tilknyttet Herberget Alberta.

Derudover får du en intern grunduddannelse i Kirkens Korshærs arbejde, sammen med kollegaer fra hele landet.

Dine kommende kollegaer beskriver arbejdspladsen på følgende måde:

  • Det er en arbejdsplads med højt til loftet
  • Vi har stort fokus på at vi trives, som både hele mennesker og ansatte
  • Vi har mulighed for at tænke ud af boksen i vores arbejde
  • Der er stort fokus på medarbejderinddragelse og indflydelse
  • Dialog og åbenhed præger arbejdsdagen og kollegaer og ledelse er åbne for at høre om noget ’fylder’ hos den enkelte.

I vores rekrutterings proces bruger vi JTI-profiler. Vi tester for at sikre det rette match i teamet.

Hvis du udvælges til samtale, vil du blive inviteret til at få udformet en profil, som vi giver tilbagemelding på, inden samtalen.

Har du spørgsmål til stillingen?
Vi glæder os til at høre fra dig. Vi vil elske at høre hvorfor du har valgt den profession du har og hvad du drives af i dit arbejde med mennesker. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder, Rikke Aagaard Petersen på tlf. 51 32 70 53. Stillingen er på 37 timer. Du skal regne med at arbejde hver tredje weekend i et fast rul, som aftales i dit team.

Vi holder samtaler 12. juli mellem kl. 9.00-15.00 og vi forventer stillingen besat med opstart september 2024. For at passe på beboerne, tilbyder vi desværre ikke rundvisning på matriklen, inden jobsamtale.

Vi forventer at du er medlem af folkekirken og kan arbejde ud fra Kirkens Korshærs kristne livs- og menneskesyn.

Afdeling:
Ahlmannsvej 46, Sønderborg

Lokation: Sønderborg

Ansøgningsfrist: 08 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kirkens Korshær



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kirkens Korshær

Nikolaj Plads 15, 1067 København K

Kirkens Korshær er en hjælpeorganisation, der med udgangspunkt i folkekirkelige værdier udfører socialt arbejde i Danmark. Siden 1912 har vi hjulpet socialt udsatte mennesker i Danmark – hjemløse, misbrugere, psykisk syge, ensomme, fattige.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2598506//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.