Få opslag som dette inden alle andre

Sektionsleder til autorisation af udenlandske ansøgere

Styrelsen for Patientsikkerhed



Vil du lede en flok engagerede medarbejdere, der autoriserer sundhedspersoner til det danske sundhedsvæsen? Motiveres du af synlige resultater og driftsledelse, og vil du være med til at sikre, at de sundhedspersoner, patienterne møder, har de rette kompetencer? Så er dette stillingen for dig.

Om enheden Autorisation & EU-Sygesikring
Du bliver en del af en enhed, som p.t. består af ca. 55 medarbejdere med forskellig baggrund, der bl.a. arbejder med:

  • autorisationer til danskuddannede sundhedspersoner inden for 19 forskellige faggrupper
  • autorisation af udenlandsk uddannede sundhedspersoner, herunder vurdering af om ansøgere opfylder betingelserne for at opnå dansk autorisation
  • EU-Sygesikring, der bl.a. omfatter det danske forbindelsesled til EU, administration af refusion af udgifter til sundheds- og plejeydelser i henhold til EU-retten og afregning og regnskab for sygesikringsydelser med EU-/EØS-landene, Storbritannien og Schweiz

Din hverdag hos os
Du kommer til at stå i spidsen for en nyoprettet sektion bestående af sagsbehandlere med forskellig baggrund, herunder kontorfunktionærer og jurister. Vi behandler en stor mængde ansøgninger om dansk autorisation til sundhedspersoner, som er uddannet i udlandet. Der vil derfor både skulle administreres efter EU-regler og efter danske regler for, hvordan en sundhedsperson fra et tredjeland kan opnå en dansk sundhedsfaglig autorisation.

Du vil blive leder af en sektion på ca. 25 medarbejdere, herunder AC´ere, kontorfunktionærer og studentermedhjælpere. Alle medarbejdere arbejder med konkret sagsbehandling, i form af behandling af ansøgninger om sundhedsfaglig autorisation, tilladelse til selvstændigt virke og specialanerkendelser, som hovedopgave.

Autorisation af udenlandsk sundhedspersonale er et område med stor politisk og mediemæssig opmærksomhed, og hvor der netop nu implementeres nye regler på dele af området.

Sektionen vil blive oprettet, når du tiltræder. Det skyldes, at der i dag findes én samlet sektion, der varetager alle opgaver på autorisationsområdet. Den bliver nu justeret, så der fremover er to sidestillede sektioner med hvert deres fokus. Der vil være behov for et tæt samarbejde og en høj grad af koordination imellem de to sektioner.

Du vil indgå i enhedsledelsen sammen med enhedschefen og sektionslederne fra de to andre sektioner i enheden.

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at:

  • lede sektionen – fagligt og personalemæssigt - i dagligdagen
  • have overblik og prioritere, så arbejdet i sektionen tilrettelægges ressourcemæssigt fornuftigt og følger den langsigtede plan
  • sikre høj kvalitet i arbejdet ved faglig sparring og opfølgning på efterlevelse af instrukser og praksis, så vi træffer korrekte afgørelser om bl.a. autorisation af udenlandsk uddannede ansøgere
  • motivere og udvikle medarbejderne inden for styrelsens rammer og strategi, herunder via løbende og formelle statussamtaler og MUS, men i høj grad også gennem uformel dialog i dagligdagen

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en samfundsfaglig kandidatuddannelse (fx cand.jur., cand.scient.pol., cand.polit.) og både interesse for og erfaring med konkret og juridiske korrekt sagsbehandling. Du forventes desuden at have erfaring med ledelse og har gjort dig refleksioner om, hvordan du motiverer medarbejdere og bedst lykkes som leder.

Som leder i Styrelsen for Patientsikkerhed har du fokus på høj faglighed, kvalitet i opgaveløsningen samt effektive og velkoordinerede processer og arbejdsgange. Du har et organisatorisk mind set og medvirker til at skabe sammenhængskraft på tværs af organisationen. Du prioriterer faglig og personlig udvikling af dine medarbejdere og går selv foran i en samarbejdsorienteret tilgang til opgaveløsningen.

Vi forventer også, at du:

  • brænder for personaleledelse og er indstillet på at lede på en åben, motiverende, anerkendende og inddragende måde
  • har en god forståelse af og erfaring med forvaltningsloven og dens betydning for arbejdet på et område, hvor der træffes mange afgørelser
  • har interesse for sundhedsområdet og gerne kendskab til dets aktører
  • er resultatorienteret og samtidig har blik for menneskene omkring dig
  • forstår og anvender ledelsesinformation som et afsæt for dialog og forventningsafstemning
  • tænker i processer og procesoptimering
  • er vant til at træffe selvstændige beslutninger og få dem gennemført
  • kommunikerer klart og tydeligt i både skrift og tale – på dansk og engelsk (og gerne andre sprog)
  • er indstillet på løbende at udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer

Vi tilbyder
Et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger med forskellige uddannelsesbaggrunde får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer. Vi er en arbejdsplads, der sætter pris på en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde mellem forskellige fagligheder er nøglen til succes.

Vi er derudover en arbejdsplads der prioriterer samarbejdet om den grønne omstilling.

Du bliver omfattet af en flekstidsaftale, en gratis kaffe- og frugtordning, gode træningsfaciliteter, og så har vi en god kantine og en smuk beliggenhed. Derudover har vi en aktiv personaleforening og en kunstforening sammen med Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Det er muligt at tilmelde sig p-pladsordning.

Om ansættelsen
Ansættelsen er på fuld tid (uden øvre arbejdstid) og tiltrædelse ønskes pr. 1. oktober 2024.

Den fysiske adresse er Islands Brygges 67, 2300 København S.

Du bliver ansat som chefkonsulent med personaleledelse efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Ansøgningsfrist er den 2. august 2024.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at kontakte enhedschef Mikkel Friberg på tlf. 2049 6567. Det kan ske i uge 27. I ugerne 30-31 er du velkommen til at sende en SMS på tlf. 2049 6567, hvorefter du vil blive ringet op.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 7. august og 2. samtaler den 14. august. Der vil indgå test imellem 1. og 2. samtale.

Du kan læse mere om os på www.stps.dk.

Lokation: Islands Brygge 67

Ansøgningsfrist: 02 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Styrelsen for Patientsikkerhed



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Styrelsen for Patientsikkerhed

Finsensvej 15, 2000 Frederiksberg

Styrelsen for Patientsikkerhed Vi autoriserer sundhedspersoner, fører tilsyn på sundhedsområdet, rådgiver myndigheder og arbejder med læring på tværs af sundhedsvæsenet.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2598559//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.