Få opslag som dette inden alle andre

2 Ergoterapeuter søges til børn, geriatri, almen medicin og udviklingsfunktion hos Akutafdelingens terapeuter på Regionshospitalet Viborg.

Region Midtjylland



Vi søger 2 ergoterapeuter i faste stillinger pr 1. september 2024 eller snarest derefter. Vi skal med de 2 nye stillinger have besat følgende specialkompetencer: ergoterapi til børn samt funktion som udviklingsterapeut. Derudover er der muliged for ergoterapi i følgende specialer: geriatri, almen medicin, kirurgi, akut og intensiv.

Kombinationen af kompetencer lader vi være op til ansøgerfeltet, alle muligheder er åbne.

Om akutafdelingens terapeuter
Du bliver ansat hos akutafdelingens ergo- og fysioterapeuter, som løser opgaver på akutafdelingen, de medicinske og kirurgiske afdelinger, geriatrisk afsnit, børneafdelingen og intensivafdelingen. Du vil typisk have hovedområde i 1-2 specialer, men alle ergoterapeuter hjælpes ad på tværs med at løse den samlede opgave.

Du kommer i et afsnit med i alt 9 ergoterapeuter og 20 fysioterapeuter, heraf 2 kliniske undervisere. Terapeuterne er opdelt i teams, og den daglige ledelse varetages af 1 ledende terapeut.

Akutafdelingens terapeuter er et godt hold, som har en oprigtig interesse i hinandens trivsel. Der er et godt humør og en uformel tilgang til hinanden. Dette fællesskab vil vi gerne byde dig velkommen i, men forventer også at du bidrager til det.

Børneergoterapi:
Der er i forvejen ansat 1 børneergoterapeut, vi søger én mere for at give bedre mulighed for faglig sparring, udvikling og fremmøde i specialet.

Opgaverne består i:

  • børnetests: Bayley, ABC, sensory profile
  • børn med spiseproblematik
  • indlagte børn med trivselsproblematik
  • hjælpemidler til ortopædkirurgiske børn
  • børn med funktionelle lidelser
  • for tidligt fødte, oralmotorisk undersøgelse, vurdering og behandling til børn født med et handicap. Specialiseret ergoterapi, ved sjælde tilfælde også opfølgning i hjemmet efter udskrivelsen.
  • tidlig indsats til neonatale børn med OBS neurologiske diagnoser. Tæt samarbejde med fysioterapeuten i tidlig indsats.

Ergoterapi til børn skal deles på 2 ergoterapeuter for at sikre faglig sparring og fremmøde i specialet. Der er ikke børn nok til at fylde stilingerne ud, og du vil derfor skulle kombinere børneergoterapi med en eller flere af de andre specialer, eller med udviklingsfunktionen.

Vi ønsker os en ergoterapeut med erfaring på børneområdet.

Geriatri, almen medicin, hjertemedicin, infektionsmedicin, kirurgi og intensiv:

  • anamneseoptag i forhold til habituelle funktionsniveau og hjemlige forhold
  • ADL vurderinger
  • dysfagivurderinger
  • målsamtale (kun geriatrien)
  • undersøgelse/vurdering af patientens aktivitets- og funktionsevne
  • vurdering af hjælpemiddelbehov
  • udarbejdelse af genoptræningsplan
  • tværfaglig planlægning/samarbejde med henblik på velkoordinerede patientforløb
  • samarbejde med patientens hjemkommune
  • daglig vejledning af ergoterapeutstuderende i samarbejde med resten af gruppen.

Udviklingsfunktion:
Denne funktion er ny i afdelingen, der bliver ½ ergo og ½ fys i udviklingsfunktion. Det er således en funktion der bygges på en basisstilling indenfor en eller flere af de nævnte specialer.

Opgaverne for udviklingsterapeuter vil være, at stimulere og kvalitetssikre det terapeutfaglige arbejde i afdelingen, drive med forbedringsprojekter, få ideer til at optimere dokumentation og administrative procedurer, understøtte ledelsen i nye tiltag, opsøge nyeste viden på de faglige områder som terapeuterne beskæftiger sig med samt stimulere et godt undervisnings- og læringsmiljø. Vi er nysgerrige på, hvad du kan bidrage med og holder funktionen åben til, at du kan være med til at forme den.

Funktionen som udviklingsterapeut besættes for 2 år ad gangen, hvorefter den udbydes igen. Der er mulighed for at genansøge om funktionen.

I ferieperioder indgår udviklingsterapeuten i 100% drift.

Vi kan tilbyde:

  • en flok herlige terapeuter med en uformel tilgang til hinanden
  • et struktureret onboardingprogram
  • oplæring indenfor de specialer du tilknyttes
  • et tæt samarbejde med fysioterapeuterne
  • fælles base i terapien
  • for udviklingsterapeuterne: tæt samarbejde med Akutafdelingens klinisk sygeplejerspecialister samt udviklingsterapeuter fra andre terapiafsnit.

Vi forventer en ergoterapeut som:

  • gerne har erfaring med børn
  • har erfaring med vurdering af dysfagi
  • udviser engagement, ansvarlighed og fleksibilitet i det daglige arbejde
  • har evnen til at glide naturligt ind i en daglig koordinering hvor alle hjælper alle og tager ansvar for ergoterapeuternes samlede opgaver.
  • trives med korte, intensive og akutte patientforløb.
  • er dygtig til at indgå i såvel mono- som tværfagligt samarbejde.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: ledende terapeut Gitte Johansen på tlf. 7844 3801 / 6133 5406.

Dato for samtaler:
12. + 13. august 2024

Din ansøgning:
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den:

05-08-2024

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Akutafdelingen

Ansøgningsfrist: 05 August 2024

Placering: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2598590//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.