Få opslag som dette inden alle andre

Bliv administrativ konsulent og vær med til at løfte Center for Borger og Arbejdsmarked

Vordingborg Kommune



Vi leder efter dig, der både har stor indsigt i og erfaring med processerne forud for møder med Rehabiliterings- og Pensionsudvalget, men også brænder for udviklingsopgaver indenfor kommunikation, data, analyser, projekter og processer. Du vil få en hverdag, hvor omdrejningspunktet både er driftsorienterede opgaver for Rehabiliterings- og Pensionsudvalget og udviklingsorienterede opgaver, hvor du skal bidrage til og drive processer frem mod målet.

Du er en naturlig problemløser, der tager ansvar for at levere resultater og det giver dig energi at arbejdsdagene er forskellige. Du er åben for nye udfordringer, det falder dig naturlig at yde en god service og du kan balancere forskellige arbejdsopgaver. Du evner at hæve dig op og prioriterer din opgaveløsning uden det skader dine resultater eller samarbejdsevner.

”I Center for Borger og Arbejdsmarked, Styringsenheden løser vi med forskellige fagligheder opgaver til understøttelse af kolleger, ledelse og politikere. Vi har hver dag nye alsidige opgaver, hvor vi har rig mulighed for at bidrage til at løfte Centeret gennem varetagelse af både drifts- og udviklingsopgaver” fortæller Michala kommende kollega i Center for Borger og Arbejdsmarked, Styringsenheden.

Kom helt ind i maskinrummet
Du bliver en del af en Styrings- & Kompetenceenhed, som er en understøttende enhed i hele centeret. I Styringsenheden beskæftiger vi os med mange forskelligartede opgaver, såsom analyser, økonomi, it, jura, administration samt betjening af politisk- og ledelsesniveau.

Vi er særligt optagede af en analytisk tilgang til opgaveløsningen med udgangspunkt i de politiske målsætninger, udvalgsstrategier og centerets faglige områder. Tendenser og krav gør, at vi står over for mange nye muligheder i de kommende år. Det er et mål at udnytte de muligheder endnu mere med fokus på forbedring af processer og arbejdsgange.

Til daglig bliver du en del af et dynamisk arbejdsfællesskab, hvor du vil få et tæt samarbejde både med den del af teamet, der udarbejder analyser, ledelsesinformation og politisk betjening samt leder af Rehabiliteringsteamet. Så holder du af at arbejde på tværs, få fingrene helt ned i maskinrummet, er en vaskeægte teamplayer, har nemt ved at møde nye mennesker og kan kommunikere med både lederniveau og medarbejdere, så er det helt sikkert dig, vi leder efter.

Har du administrativt talent for både drifts- og udviklingsopgaver?

  • Her kan du med stolthed bære din generalistkasket, den vil matche din brede opgaveportefølje. Du vil bl.a. i tæt samarbejde med centerets øvrige konsulenter bidrage til:
  • At betjene Rehabiliterings- og Pensionsudvalget som bindeled mellem ledelsen og sagsbehandlere
  • At optimere og udvikle fagligheden og samarbejdet på tværs i Rehabiliterings- og Pensionsudvalget
  • At bidrage til den politiske betjening af råd og udvalg med sagsfremstillinger og relevante bilag
  • At bidrage til betjening af ledelsesniveau med ledelsesinformation
  • At optimere processer, projekter og indsatser i en tværgående funktion og med øje for hvad opgaven kalder på
  • At kunne byde ind med din faglighed i den daglige opgaveløsning med fageksperter indenfor økonomi, data, analyse og kommunikation

Du har en stærk administrativ forståelse
Vi leder efter dig, der er nysgerrig og har en stærk interesse for vores arbejdsområde. Du er godt til at opsøge viden og samle trådene. For at lykkes er der vigtigt, at du:

  • Har en relevant baggrund og er en stolt generalist
  • Kan arbejde med flere forskelligartede opgaver parallelt uden det går ud over kvaliteten af opgaveløsningen
  • Kan formidle komplekse problemstillinger skriftligt, mundtligt og visuelt uanset om modtager er kollega, ledelse eller politikere
  • Kan arbejde selvstændigt, er vedholdende, har en struktureret tilgang til dine opgaver og tænker proaktivt
  • Har øje for detaljen og kan arbejde systematisk og struktureret med opgaven
  • Kan lide at samarbejde på tværs af fagligheder og områder
  • Kan lide at finde nye måder at løse opgaver og udfordringer på og lære undervejs

Som vores kommende kollega
Vi vil gerne invitere dig ind i et stærkt fællesskab præget af stor tværfaglighed og menneskelig nysgerrighed. Der er stor tillid til, at vi kan løse de opgaver, vi får. Har du brug for sparring, er der altid en kollega, der er klar. I Styringsenheden værner vi om vores gode arbejdsmiljø, som har rod i høj faglighed, åbenhed, gensidig respekt og stor villighed til at hjælpe hinanden. Derfor er det vigtigt for os, at du har lyst og kan bidrage med en positiv og nysgerrig tilgang til de forskellige fagligheder, så vi kan styrke hinandens opgaveløsning ved at bidrage på tværs af gruppen

Vi kan tilbyde dig
Et udfordrende job med god mulighed for at præge opgaverne, samt en arbejdsplads der ikke er bange for at udfordre status quo. Du får en hverdag i et inkluderende kontorfællesskab med plads til et godt grin. Her er fokus på at løfte den fælles opgave og på, hvordan samarbejde giver bedre løsninger og et mere bæredygtigt arbejdsmiljø.

Vi uddyber gerne, og du er meget velkommen til at kontakte Susanne Thagaard Afdelingsleder Styrings og Kompetenceenheden på tlf. 51 83 19 89.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny løn. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Stillingen er til besættelse senest den 1. august 2024 eller snarest muligt.

Ansøgningsfristen
Din ansøgning og CV, eksamensbevis og andet relevant materiale skal være modtaget senest den 15. juli 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 29.

Afdeling: Styringsenheden Algade

Ansøgningsfrist: 15 July 2024

Placering: Algade 63, 4760, Vordingborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vordingborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vordingborg Kommune

Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2598612//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.