Få opslag som dette inden alle andre

Stærke Business Analyst-profiler til projektorienterede opgaver i nyoprettet kontor

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



Er du en erfaren Business Analyst, og drives du af end-to-end procestankegange, og har evnen til at koble forretning og it? Og har du lyst til at understøtte modernisering af skatteforvaltningens kernesystemer? Så er du måske vores ny kollega i kontoret Modernisering Person.

Om os og vores samfundsnyttige opgave
Skatteforvaltningens Forskuds- og Årsopgørelsessystemer opkræver årligt over 600 mia. kr. Det har de samme systemer gjort stabilt igennem mange årtier. Men systemerne er af ældre dato, og indgår derfor i en omfattende modernisering af skatteforvaltningens kernesystemer. Moderniseringen skal ske trinvist over en længere årrække samtidig med, at vi pålideligt opkræver personskatter hvert år.

I denne forbindelse er der oprettet et nyt kontor, som får ansvar for at understøtte konkrete moderniseringsplaner inden for domænerne: Finansiel Aktiv og Tværgående Personbeskatning. Dette arbejde udføres i et tæt samarbejde med Skattestyrelsen, Departementet, Vurderingsstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt vores leverandører

Kontoret har p.t. 11 medarbejdere, men er i stærk vækst hen imod ca. 20-25 medarbejdere.

Som Business Analyst i Modernisering Person, kan du se frem til at arbejde i et dynamisk kontor, hvor du får mulighed for at sætte dit aftryk på de daglige opgaver. Vi har et godt fagligt fællesskab og en uformel omgangstone med god plads til humor samtidigt med, at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os.

Din rolle og opgaver
Som vores nye Business Analyst får du en selvstændig rolle, hvor du, i samarbejde med forretningen og vores it-leverandører er med til at facilitere og analysere komplekse it-løsninger. Du vil i denne sammenhæng også udgøre bindeleddet mellem it og forretning. Og herigennem være medvirkende til at sikre en fælles forståelse af konkrete tekniske problemstillinger med henblik på at kunne modernisere Skatteforvaltningens it-systemportefølje.

I kontoret vil du arbejde tæt sammen med kontorchefen, teamleder, domænearkitekter, projektledere, generalister, test-managers og studentermedhjælpere, som dine nærmeste kolleger.

I stillingen som Business Analyst får du en rolle, der indgår på lige fod med andre specialister i de konkrete moderniseringsprojekter under de to domæner: Finansiel Aktiv og Tværgående Personbeskatning.

Primære opgaver:

  • Udarbejde detaljerede analyser ud fra et forretningsbehov, lovgivning eller andre forretningsbehov, hvor du skitserer problemer, muligheder og løsninger ift. it-understøttelse
  • Analysere og evaluere processer og udarbejde oplæg til effektiviseringer og forbedringer i samarbejde med forretningen
  • Præsentere konklusioner (idéer og findings) på møder og workshops samt evt. facilitere dem
  • Oversætte forretningens visioner og ønsker til forretningsarkitektur beskrevet bl.a. i begrebs- / informationsmodeller, procesdiagrammer og beslutningsmodeller.
  • Udarbejde kravspecifikationer og feature beskrivelser til vores leverandører
  • Samarbejde med interessenter og bygge bro imellem tekniske IT-specialister, leverandører og Skatteforvaltningens styrelser
  • Forstå forretningsbehov og den overordnede funktion og arkitektur i relevante IT-systemer.

Når du starter, vil du indgå i et introduktions – og oplæringsforløb, hvor du vil få tildelt en faglig og praktisk ”Buddy”, som vil hjælpe dig med at få en god opstart i opgaverne.

Din baggrund
Du får i rollen mulighed for at indgå i et af Danmarks største it-projekter, og det stiller krav til dine samarbejds- og kommunikationsevner, din strukturforståelse og din evne til at arbejde med forandringer i en stor organisation.

Derfor trives du med kompleksitet, både teknisk og organisatorisk. Du har samtidig deltaget i udviklingen af tekniske projekter og har en god it-forståelse og stor interesse for at arbejde sammen med it-leverandører og arbejde med tekniske-, lovmæssige- og forretningsmæssige krav.

Da du i stillingen får en stor kontaktflade, er det vigtigt, at du trives med at navigere i en politisk styret virksomhed med mange forskellige interessenter. Samtidig motiveres du af at arbejde sammen med kolleger med forskellige baggrunde og kompetencer. Du forstår at skabe tillid hos både kollegaer og andre samarbejdspartnere samtidig med, at du stiller krav for altid at opnå det bedst mulige resultat.

Du får samtidig et selvstændigt ansvar, hvorfor det er vigtigt, at du er selvkørende og finder det naturligt at sikre og fastholde et godt overblik over mange opgaver. Du har gode faciliterings- og kommunikationsevner og formår at skabe en fælles forståelse og en positiv samarbejdsånd.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende. Men vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling i en større it-organisation (privat eller offentlig).

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send dit CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Søg stillingen” senest den 24. juli 2024. Vi holder samtaler løbende.

Ansættelse forventelig den 1. oktober 2024, men gerne tidligere hvis muligt.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ann Jensen på tlf. 72 37 37 83 – med undtagelse af uge 26 og 27 grundet ferie.

Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og reference.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er Nybrovej 110 og 116, 2800 Kongens Lyngby.

Lokation: Nybrovej 110 og 116, 2800 Kongens Lyngby

Ansøgningsfrist: 24 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2598614//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.