Få opslag som dette inden alle andre

Klinisk Akademiker / Genomisk tolker/molekylærbiolog til Center for Klinisk Genetik og Genomisk Diagnostik, Sjællands Universitetshospital

Region Sjælland



Er du drevet af at gøre en forskel for mennesker og vil du gøre det inden for klinisk genetik og bidrage til fremtidens præcisionsmedicin, -diagnostik og -patientbehandling?
Har du en baggrund indenfor molekylærbiologi, humanbiologi, genetik eller lignende og erfaring med variantklassificering og -tolkning? Så kan du blive vores næste kliniske akademiker, vi søger til Center for Klinisk Genetik og Genomisk Diagnostik ved Sjællands Universitetshospital.

Funktionen er placeret på Sjællands Universitetshospital, Roskilde men vil forventeligt flytte til Køge i forbindelse med færdiggørelsen af byggeriet på Sjælland Universitetshospital, Køge.

Jobbet er som udgangspunkt 37 timer om ugen.

Centeret er en nøglespiller i Region Sjællands strategi for personlig medicin og varetager tolkning af helgenomsekventeringer, mindre genetiske analyser og anden molekylærbiologisk diagnostik i tæt samarbejde med Nationalt Genom Center og Klinisk Biokemisk Afdeling. Undersøgelserne anvendes som en vigtig del af udredningen for en række forskellige sygdomme og medfødte dispositioner. Vores mål er at levere state-of-the-art genomisk diagnostik og tolkning, der understøtter patientbehandlingen på tværs af specialer med brugbare og forståelige udredninger som løbende tilpasses de muligheder der efterspørges fra de kliniske afdelinger i deres forsøg på at sikre den bedste behandling og forebyggelse for patienterne.

Som en del af vores team vil du arbejde i spændingsfeltet mellem patientdiagnostik og laboratorieanalyser, og dine primære opgaver vil inkludere tolkning af genetiske data ud fra specifikke kliniske problemstillinger, og bidrage til implementering og udvikling af nye diagnostiske metoder. Du vil have en unik mulighed for at påvirke den videre udvikling af centeret og arbejdet med personlig medicin i regionen.

Arbejdsopgaver:

  • Tolkning af genetiske varianter og udarbejdelse af analysesvar/rapporter som del af udredningen for patienters specifikke problemstillinger og der igennem evt. dialog / konferencer med den rekvirerende læge og klinisk genetik.
  • Samarbejde om arbejdsopgaverne og opgaveløsningen med øvrige tolkere i flere afdelinger og løbende dialog med den Klinisk Genetiske Enhed omkring variantfortolkningens kliniske anvendelse og ønsker omkring genetiske analyser.
  • Samarbejde med kliniske afdelinger for at sikre den bedst mulige anvendelse af genetiske analyseresultater i patientbehandlingen samt sikring af tilstrækkelige oplysninger om sygehistorien til brug i tolkningen.
  • Bidrage til kvalitetssikringsarbejdet i henhold til ISO15189 og udvikling/implementering af nye metoder til variantklassificering.
  • Deltage i og understøtte udviklingsprojekter inden for genetisk diagnostik.
  • Deltage i afdelingens forpligtelser og løbende tiltag mht. undervisning og uddannelse både i egen afdeling og i andre afdelinger i regionen.
  • Deltage i den tværfaglige og kollegiale sparring
  • Ad hoc opgaver inden for fagområdet

Ønskede kvalifikationer:

  • Gerne kendskab til klinisk laboratoriedrift
  • Gerne forskningserfaring eller kvalitetsudviklingserfaring inden for genetik, biomedicin, molekylærbiologi eller et relateret felt.
  • Grundlæggende biologisk og fysiologisk forståelse mennesket og biologien.
  • Kendskab til og erfaring med genetisk variantklassificering og tolkning.
  • Gerne erfaring med laboratorieteknikker anvendt inden for genetisk diagnostik, såsom NGS eller erfaring med at håndtere data herfra.
  • Stærke IT-kompetencer og erfaring med relevante databaser og pipelines og software til genetisk dataanalyse.
  • Menneskelige egenskaber som omhyggelighed, ansvarlighed og nysgerrighed med en evne til at få opgaverne løst og fulgt til dørs. Kunne skabe gode netværk, sikre løbende vidensdeling og fremme samarbejdet mellem faggrupper og specialer. Kan øge lyst og mod til nye opgaver samt ønsket til at arbejde tværfagligt.

Vi tilbyder:

  • En central rolle i et tværfagligt team dedikeret til at forbedre patientbehandlingen gennem præcis genetisk diagnostik.
  • Et tæt samarbejde med kliniske genetikere i regionen og løbende sparring med andre inden for samme felt i Danmark.
  • Mulighed for at bidrage til og påvirke udviklingen inden for genomisk diagnostik og personlig medicin i sundhedsvæsenet.
  • Et dynamisk og fleksibelt arbejdsmiljø med høj faglighed og engagement og stor påvirkning af arbejdspladsen.
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling, herunder deltagelse i relevante kurser og konferencer.
  • Deltagelse i faglige fora og arbejdsgrupper både regionalt, nationalt og internationalt.

Ansøgningsproces:
Send os din ansøgning med en detaljeret beskrivelse af din erfaring og kvalifikationer samt din motivation for at søge netop denne stilling. Inkluder venligst dit CV og gerne op til to referencer fra tidligere ledere/vejledere. Der kan løbende indkaldes til samtale.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Heidi Hvid Nielsen

Email
[email protected]

Stilling
Molekylærbiolog

Telefon
47325533

Navn
Thomas Lau Lindestrand-Hansen

Email
[email protected]

Stilling
Molekylærbiolog

Navn
Karen Søeby

Email
[email protected]

Stilling
Cheflæge

Telefon
93570347

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
035574

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
26. juni 2024

ANSØGNINGSFRIST
11. august 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. september 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2598743//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.