Få opslag som dette inden alle andre

Vi opruster – vil du være en af to nye ledende overlæger til Kardiologi, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Region Sjælland



Har du lyst til i samarbejde med en anden ledende overlæge at lede vores sengeafsnit og ambulatorium for hjerte-/karsygdomme?
Så kom og vær med til at give vores borgere en god behandling og reducere ulighed i sundhed.

Vil du vejlede, samarbejde, innovere og udvikle fagligheden i et miljø præget af nærhed og en positiv omgangsform? Så vil stillingen som ledende overlæge, enten i sengeafsnit eller ambulatorie, være noget for dig.

Vi opruster og tilbyder to nye spændende stillinger som ledende overlæge på eget område indenfor hjerte-/karsygdomme. Du skal derfor ved ansøgning angive, om du ønsker at være ledende overlæge med primært ansvar for sengeafsnittet eller ambulatoriet.

Du kan være med til at sætte stort præg på din egen stilling, og på samarbejdet om udviklingen af hjerte-/karområdet.

Medicinsk Afdeling er del af det samlede Sjællands Universitetshospital (SUH) på matriklen i Nykøbing F. med egen akutfunktion og ambulant funktion.

Medicinsk Afdeling i Nykøbing F. har fire klynger, hvor hjerte-/karsygdomme er en af klyngerne.

Afsnittet for hjerte- og karsygdomme ligger i en ny bygning med 30 sengepladser, moderne udstyr og et ambulatorium med stor aktivitet.

Om os
Som ledende overlæge vil du samarbejde tæt med anden ledende overlæge, to oversygeplejersker og referere til cheflæge og chefsygeplejerske.

Sygehuset har sine særlige, positive sider. Vi kender hinanden og har et særdeles godt samarbejde på tværs af både afdelinger og specialer. Dette gør sig gældende både fagligt, men også kollegialt.

Sygehuset har et godt og tæt samarbejde med de andre kardiologiske afdelinger i Region Sjælland og i Region Hovedstaden.

Sygehuset er en del af SUH, hvor kirurger, gynækologer og pædiatere fra Køge driver en omfattende udefunktion. Kirurgerne er en integreret del af den gastromedicinske klynge.

Vi er en arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere. Kardiologien består af et stærkt hold, herunder specialuddannede kardiologiske sygeplejersker. Vi har en stor passion for specialet, og kardiologi har et rigtig godt ry som uddannelsessted for yngre læger, inkl. H-læger. Vi arbejder tæt sammen med kardiologisk afdeling i Roskilde, hvor lægerne fra efteråret 2024 har udefunktion på matriklen.

Om stillingen
Som ny ledende overlæge kommer du til at spille en stor rolle i forhold til at støtte, udvikle og drive ambulatorie eller afsnit for hjerte-/karsygdomme i samarbejde med en række dygtige kollegaer.

Her er der et fokus på at udvikle den daglige drift i sengeafsnittet og på ambulatoriet.

Som ledende overlæge bliver du i samarbejde med anden ledende overlæge og de to oversygeplejersker overordnet klyngeleder for henholdsvis sengeafsnit og ambulatorium med omkring 60 plejepersonaler og 15-20 læger, inklusive de, som er under uddannelse.

Vi arbejder med en udviklingsorienteret tilgang med fokus på det muliges kunst. Sygehusledelsen lægger vægt på fleksibilitet. Du vil i stillingen have mulighed for at afsætte tid til forskning eller innovation, hvor SUH, Nykøbing F. er i front i samarbejdet med FIERS.

Om dig
Du er overlæge med en bred erfaring inden for kardiologi. Du har kendskab til at drifte, udvikle og forbedre patientforløb og arbejdsgange mod et mere bæredygtigt akutsygehus.

Du har været speciallæge i gerne 5+ år og har en stor interesse inden for specialet og et ønske om at være med til at reducere ulighed i sundhed i et område, der har brug for dig.

Du ønsker at videreudvikle både dine egne kompetencer, men også skabe læring og udvikling sammen med andre.

Vi er åbne for, hvordan du sammen med anden ledende overlæge tilrettelægger jeres indbyrdes arbejdsopgaver. Som person er du empatisk og går til andre mennesker med respekt for forskellige fagligheder og sundhedskompetencer.

Du er et rummeligt menneske, og vægter et åbent og tillidsfuldt forhold til både medarbejdere og ledelseskolleger. Du er nærværende og en god samarbejdspartner. Du evner at tage det ledelsesmæssige ansvar på dig og samarbejder for at sikre en fortsat stærk faglighed i en travl hverdag.

Yderligere informationer
SUH, Nykøbing F. tilbyder gode rammer for pendlere fra København, hvor der på alle hverdage morgen og aften kører direkte busser.

Derudover er der oprettet et personalehotel, hvor overnatninger kan bookes.

Besøg vores hjemmeside Kom Sydpå, hvor du kan læse mere om sygehuset. Du kan læse meget mere om stillingen og om profilen i en uddybende beskrivelse her.

Du bliver ansat som ledende overlæge for enten sengeafsnit eller ambulatorie for hjerte- og karsygdomme i en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest i 2024.

Du er velkommen til at ringe til cheflæge Mette Friberg Hitz på tlf. 24 26 76 82 for at høre mere om stillingerne eller aftale et besøg.

Ansøgningsfristen er d. 6. august 2024.

Husk at angive i ansøgningen, om du ønsker at søge stillingen som ledende overlæge med primært ansvar for ambulatorie eller sengeafsnit.

Samtaler afholdes d. 13. august for kandidater med interesse for ambulatoriet og d. 26. august for kandidater med interesse for sengeafsnittet.

Ansættelse:
D. 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Mette Friberg Hitz

Email
[email protected]

Stilling
Cheflæge

Telefon
24 26 76 82

ARBEJDSSTED
Nykøbing F. Sygehus

QUICKNR.
035432

SPECIALE
Intern medicin: Kardiologi

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
18. juni 2024

ANSØGNINGSFRIST
6. august 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. oktober 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2598792//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.