Få opslag som dette inden alle andre

Supply Chain Manager til den globale markedsleder – Emerson Marine Solutions i Næstved

Hartmanns A/S



Er du en engageret og pragmatisk leder med udpræget planlægningsforståelse? Så har du lige nu mulighed for at blive en del af den globale markedsledende koncern Emerson Marine Solutions i Næstved.

Vi leder efter en Supply Chain Manager, der vil stå i spidsen for de i alt 9 medarbejdere i teamet (5 i sourcing, 3 i planning og 2 i varemodtagelsen) og sikre et trygt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø.

Du har mulighed for at komme rigtig godt fra start
Der er en rigtigt positiv tone i teamet og en holdning til at man finder løsningerne sammen.

Du vil være omgivet af dygtige kolleger og specialister og formår du at drage fordel af deres viden, kan I kan nå endnu længere sammen.

Du vil have fokus på at udvikle og optimere planlægningsprocesserne og sikre et stabilt ordreflow til produktion og montage i samarbejde med dine medarbejdere og kolleger på tværs af koncernen.

Du bliver en del af ledergruppen med reference til Operations Manager, Rikke Molter og du vil blive en vigtig sparringspartner for både Rikke og dine øvrige kolleger i ledergruppen.

Dine primære ansvarsområder:

  • Ledelse af indkøb, planlægning og varemodtagelsen
  • Optimering af planlægningsprocesser
  • Ansvarlig for S&OP processen
  • Koordinering af supply chain for at understøtte produktion og montage
  • Vedligeholde og opdatere planlægningsparametre
  • Forbedring af leveringspræstationer, leverandørkvalitet og omkostninger
  • Vedligeholdelse af KPI’er
  • Forandringsledelse og effektivisering af supply chain processer.
  • Indgå i driften i planning teamet

Hvad kræver vi af dig?
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som eks. produktionsingeniør eller lign. og en teoretisk forståelse for planlægning.

Du besidder stærke leder- og samarbejdsevner og har flere års erfaring inden for Supply Chain Management, planlægning og gerne indkøb, samt en dyb forståelse og indsigt i komplicerede planlægningsprocesser og LEAN.

Der er et betydeligt overlap mellem funktioner og afdelinger hos Emerson, og det kræver at du har en pragmatisk tilgang til samarbejde og er villig til at tilpasse dig omstændighederne og indgå kompromiser for at nå i mål.

Bliv en del af Emerson
- en global markedsledende koncern som gør verden mere sund, sikker og bæredygtig
Emerson Marine Solutions i Næstved er en forretningsenhed under den amerikanske koncern Emerson.

Marineenheden er markedsledende indenfor Marine industrien og tilbyder integrerede kontrol- og overvågningssystemer, fjernstyring af ventiler, måling af last– og ballasttanke samt flow systemer til alle type skibe og offshore enheder.

Hovedkontoret ligger i Næstved, hvor de også har produktionsfaciliteter. De har desuden produktion og softwareudvikling i Ry samt produktion i Sverige, Sydkorea og Kina. Herudover har de salgs- og/eller servicekontorer i marine strategiske lande som Sverige, Grækenland, Dubai, Singapore og Tyrkiet.

Hele Marineenheden har ca. 550 medarbejdere på verdensplan, heraf ca. 180 i Danmark. Yderligere information kan findes på firmaets hjemmeside: www.emerson.com/marine

Fokus på trivsel, samarbejde og udvikling
Emerson har fokus på den enkelte medarbejders udvikling. De bestræber sig på at skabe rammerne for, at du kan nå dit fulde potentiale - både for dig selv og for Emerson.

De arbejder samtidig efter et stærkt værdisæt, som gør arbejdsmiljøet sundt og rart. De agerer efter et etisk forretningskodeks, og al forretning drives lovligt og etisk i alle de lande, de er aktive i.

Herudover værdsættes åbenhed, dialog og samarbejde højt. De er en arbejdsplads i positiv udvikling og hele organisationen er engagerede i at fostre en kultur, hvor alle medarbejdere værdsættes og respekteres for deres unikke erfaringer og perspektiver.

De mener, at et alsidigt og inkluderende arbejdsmiljø bidrager til idé-udveksling og større diversitet, som inspirerer til innovation og tilvejebringer de bedste løsninger til deres kunder.

De tilskynder og støtter flere ressource-grupper ledet af medarbejdere, som promoverer en alsidig og inkluderende arbejdsplads her iblandt: Women’s Impact Network og LGBTQ+A. Denne filosofi er fundamental for at udleve deres virksomheds værdier og ansvar i forhold til at gøre verden bedre.

Læs mere omkring dette her: https://www.emerson.com/en-us/careers/diversity-and-inclusion

Lyder det som noget for dig?
– så skal du klikke på ansøgningsknappen herunder, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Senior Recruitment Consultant Birgitte Carlsen på [email protected] eller 4144 0925

Vi interviewer løbende til stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hartmanns A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hartmanns A/S

Lautrupvang 4A, 2750 Ballerup

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2598900//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.