Få opslag som dette inden alle andre

Strategisk og samskabende teamleder til Folkekirkens Nødhjælps kampagneteam

Folkekirkens Nødhjælp



Har du flere års erfaring med kampagner og andre aktiviteter, der skaber engagement, synlighed og donationer? Er du en erfaren leder, der brænder for at udvikle mennesker og projekter? Drømmer du om at skabe reel forandring for mennesker i nød? Så skal du søge stillingen som teamleder for Folkekirkens Nødhjælps kampagneteam og blive en del af verdens bedste organisation. Hos os giver du mere, end du tror. Du giver mening.

Folkekirkens Nødhjælp er en af Danmarks største og mest professionelle nødhjælpsorganisationer. Vi er mere end 1.200 engagerede medarbejdere og omsatte i 2023 for cirka en milliard kroner, som hjalp mere end fem millioner mennesker i verdens brændpunkter. Vores genbrugs- og Wefoodbutikker samt vores årlige sogneindsamling bidrager med et solidt folkeligt engagement i Danmark. Ligesom mere end 4.300 frivillige bidrager til vores arbejde, og ca. 100.000 danskere støtter vores arbejde økonomisk.

Som teamleder for kampagneteamet er du essentiel for vores ambitioner om at øge engagementet blandt danskerne endnu mere. Du er nemlig ansvarlig for en mangfoldig portefølje af opgaver, såsom:

  • Kampagnearbejde - lige fra Giv en ged og integrerede kampagner til bæredygtighedskampagner og husstandsindsamling, m.m.
  • Forskellige former for erhvervspartnerskaber
  • Vores brand og position i markedet
  • Relationsarbejde ifm. arv, major donors og ambassadører

Du skal lede et team på seks erfarne og dygtige medarbejdere, der alle er specialister inden for deres områder. Du har stor indflydelse på udviklingen af teamets aktiviteter, en alsidig hverdag med masser af udfordringer og en bred berøringsflade i hele organisationen. Udover at lede teamet er du også selv ansvarlig for udvalgte projekter med høj kompleksitet og mange interessenter, som fx vores årlige sogneindsamling. Du bliver en del af vores Fundraising og Marketinggruppe – og dermed også gruppens lederteam. Vi er ambitiøse, har højt til loftet og arbejder tæt sammen i et uformelt miljø, hvor der er kort til smil og stor lyst til sammen at flytte agendaer.

Om dig

  • Du har solid erfaring med at skabe kommunikation og marketing, der engagerer den brede befolkning gennem fx kampagner og partnerskaber
  • Du har et kommercielt mindset, er en stærk strateg, der kan omsætte strategier til handling - og ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger
  • Du har overblik, kan prioritere og sikre den røde tråd
  • Du er et udpræget relationsmenneske med solid erfaring i at drive projekter og processer i komplekse organisationer samt forståelse for vores kirkelige bagland og det, der driver frivillige. Du er vant til at samskabe de mest innovative og resultatskabende løsninger i tæt samspil med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Du er en erfaren, nærværende og empatisk personaleleder, der har blik for teamets forskellige kompetencer og opgaver. Du formår at balancere din teamlederrolle med succesfuld eksekvering af dine egne projekter. Sparring – også uden for egne fagområder – er en naturlig del af din lederrolle
  • Du kommer sandsynligvis fra en anden NGO eller en politisk styret organisation. Du kan også have erfaring fra bureaubranchen

Kontakt og ansøgning
Send en kort motiveret ansøgning og dit CV senest den 11. august. I CV’et forventer vi, at du inkluderer to eksempler på relevante resultater, du har opnået. Du skal være forberedt på opgaver og personlighedstest i rekrutteringsforløbet.

Ansættelse og aflønning i henhold til Folkekirkens Nødhjælps protokollat for special- og chefkonsulenter til AC-overenskomst. Vi er ikke lønførende. Til gengæld lover vi fantastiske kollegaer - og et job med udviklingsmuligheder og mening. Vi bor centralt i København og har frokostordning, lederudvikling, god pensionsordning og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsdagen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Fundraising- og marketingchef Cirkeline Buron på tlf. 50604013 frem til den 18. juli eller efter den 1. august.

Første samtaler er planlagt til den 21. august og anden samtaler den 26. august. Vi håber, du kan begynde senest 1. oktober.

Folkekirkens Nødhjælp ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnicitet til at søge stillingen. Folkekirkens Nødhjælp udfører et anti-terror check som en del af rekrutteringsprocessen. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan bestå dette check og opretholde denne status i løbet af din ansættelse. Ved at ansøge om et job i Folkekirkens Nødhjælp accepterer du at overholde vores politikker for forebyggelse af seksuel udnyttelse, misbrug og chikane samt beskyttelse af børn.

Afdeling: Kampagne

Ansøgningsfrist: 11 August 2024

Placering: Meldahlsgade, 3, 1613, København, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Folkekirkens Nødhjælp



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Folkekirkens Nødhjælp

Nørregade 13, 1165 København K

I Folkekirkens Nødhjælp hjælper vi mennesker i yderste nød. De mennesker, der har det allersværest i verden. De sultende og de sårbare. De fordrevne og de forfulgte. De undertrykte og de diskriminerede. Verdens fattigste, som på grund af krig og katastrofer eller strukturel ulighed ikke selv har en stemme, der kan høres.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2598924//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.