Få opslag som dette inden alle andre

Ambitiøs jurist/erhvervsjurist

Sund & Bælt



Til Femern A/S søges en ambitiøs jurist/erhvervsjurist til at bistå med kontrakthåndtering og generel juridisk rådgivning i forbindelse anlæggelsen af danmarkshistoriens største anlægsprojekt – Femern projektet.

Stillingen
Femernprojektets natur gør, at vi har brug for de dygtigste medarbejdere, og vi kan love dig en arbejdsplads, hvor fagligheden er i top på alle områder.

Du bliver en del af projektets juridiske team, som er en del af Femernbælt Projektet. Vores funktion er naturligvis at yde juridisk rådgivning til projektets ledelse – men endnu vigtigere er vi direkte med til at sætte retning og sikre fremdriften på afgørende områder af projektet. I dag består teamet af fire advokater, en jurist og to erhvervsjurister.

Dine primære opgaver hos os vil være at bistå med håndteringen af de store anlægskontrakter. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med både de personer, der er ansvarlige for den konkrete del af projektet, projektets ledelse og med kollegerne i det juridiske team.

For nuværende angår stillingen Femern projektet, men Sund & Bælt planlægger andre store infrastrukturprojekter, hvor det juridiske team også er tiltænkt en afgørende rolle i udbud og gennemførelsen.

Hvem er du
Du er uddannet jurist eller erhvervsjurist med særdeles gode teoretiske kundskaber. Du er god til at indgå i et hold – herunder hold hvor deltagerne kommer med forskellige faglige baggrunde. Det er en fordel, hvis du finder projektets tekniske og kommercielle aspekter interessante, da vores rådgivning ofte finder sted i krydsfeltet mellem teknik, jura og økonomi.

Kontrakternes arbejdssprog er engelsk, og det er derfor et krav i forhold til stillingen, at du behersker engelsk på forhandlingsniveau.

Du kan desuden nikke genkende til følgende egenskaber:

  • Du er ansvarsbevidst, grundig og pligtopfyldende.
  • Du har den vedholdenhed, som store, langvarige processer kræver.
  • Du kan tænke klart i pressede situationer.
  • Du er god til at forventningsafstemme og du har styr på vigtige deadlines.
  • Du er klar på en hyggelig snak ved kaffemaskinen.

Du har mindst et par års erfaring på arbejdsmarkedet, men derudover har vi ingen fast forventning til din erfaring.

Hvad kan vi tilbyde
Hos Femern A/S vil du opleve en organisation, der hele tiden er under forandring i takt med, at projektet udvikles. Du vil have en udfordrende og alsidig arbejdsdag med en stor kontaktflade i organisationen, karakteriseret ved en uformel omgangstone og engagerede medarbejdere.

Du bliver en del af et stærkt og engageret hold, hvor alle arbejder mod et fælles mål.

Dine kollegaer i det juridiske team er specialister med stor erfaring fra f.eks. advokathuse. Derudover kommer du til at arbejde tæt sammen med førende specialister og eksperter fra hele verden, som dagligt kaster deres erfaring, kompetencer og dedikation ind i projektet.

Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke efter kvalifikationer, samt sundhedsforsikring og andre personalegoder.

Ansøgning, CV og eksamenspapirer uploades via nedenstående link senest den 20. august 2024.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Associate General Counsel Jimmie Bøllingtoft på tlf. 50 77 84 57.

Om Femern
Byggeriet af den 18 km lange Femern-tunnel mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden i Tyskland er i fuld gang. Femern A/S er det selskab, som står for planlægningen, byggeriet og driften af den kommende Femern Bælt-tunnel. Femern A/S er en del af den statsejede Sund & Bælt koncern sammen med de faste forbindelser over Øresund og Storebælt.

Vi består af dybt engagerede medarbejdere med dansk, tysk eller anden international baggrund med stor erfaring fra megaprojekter rundt omkring i verden. I Danmark har vi kontorer i København, hvor du vil være tilknyttet, og i Rødbyhavn. Vi har også kontorer i Tyskland. Du kan læse mere om Femern A/S og om Femern Bælt-projektet på www.femern.dk.

Afdeling: Construction

Ansøgningsfrist: 20 August 2024

Placering: VS / Vester Søgade, 10, 1601, København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sund & Bælt



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sund & Bælt

Vester Søgade 10, 1601 København V

Sund & Bælt Holding A/S varetager som moderselskab den overordnede styring af aktiviteterne i de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, Sund & Bælt Partner A/S, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S og BroBizz A/S.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2598957//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.