Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Boenheden Pakkutaq

Kommuneqarfik Sermersooq



Handicap og socialpsykiatri søger en omsorgsfuld pædagog til Boenheden Pakkutaq. Har du lyst til faglig udvikling og vil du være med til at gøre en forskel for vores beboere, så er det lige dig vi står og mangler som vores nye kollega.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 40 timer om ugen med vekslende arbejdstider. Du bliver en del af et engageret fællesskab som vægter læring og udvikling højt.

Boenheden Pakkutaq har plads til 12 beboere i alderen 18-67 år med fysisk- eller psykisk funktionsnedsættelse. Din kerneopgave bliver at hjælpe den enkelte til at bevare og udvikle sine fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Du skal sammen med dine kollegaer understøtte beboeren i at fastholde og udvikle identitet, selvværd og livsglæde. Som pædagog bliver du en del af et tværfagligt fællesskab bestående af sundhedsassistenter, sygeplejersker og ufaglærte.

Dine arbejdsopgaver:
·At arbejde med at udvikle beboerne mod højere grad af selvhjulpenhed og øget livskvalitet bl.a. gennem arbejdet med beboernes handleplaner

·At motivere og understøtte beboerne i hverdagsaktiviteter for at fremme deres motorik og kognitive udvikling.

·At styrke fællesskabet i boenheden gennem samarbejdet med kollegaer, leder og beboere

Opgaverne løses i tæt samarbejde med boenhedens øvrige medarbejdere samt interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder sagsbehandlere, Ikaarsaarfik, Dronning Ingrids Hospital og kriminalforsorgen.

Forventninger til dig:
·Du er uddannet pædagog

·Har interesse for arbejdet med vores borgere

·Er nysgerrig og motiveres af udfordringer

·Er omsorgsfuld og imødekommende, og ser, at det er vejen til et godt arbejdsmiljø

·Har lyst til at udvikle dig selv og vores afdeling, så det gør en betydningsfuld forskel for beboeren

·Har et positivt sind og humor

·At du besidder ro, tålmodighed og hviler i dig selv

·Er stabil, robust og rummelig

Om os:

I denne stilling vil du blive en del af et større fællesskab: Vi er en afdeling, hvor der er otte boenheder, fem bokollektiver, to aktivitets- og samværstilbud samt tre støttekorps fordelt i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut.

Vi tilbyder et spændende job i en afdeling som står overfor en stor udvikling. Denne udvikling handler bl.a. om grundig intro til dig som ny medarbejder, løbende sparring og faglige fællesskaber. Hvis du gerne vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os.

Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til fg. leder Arlyn Pampoza e-mail: [email protected] mobil: +299 26 22 53.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 30.

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Ansøgning:

Ansøgning mærket medJob nr. 678-24, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 19. juli 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kommuneqarfik Sermersooq



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kommuneqarfik Sermersooq

Kuussuaq 2, 3900 Nuuk

Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i Grønland. Kommunens største by er Nuuk, der samtidigt er hovedstaden i Grønland.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2599024//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.