Få opslag som dette inden alle andre

Socialfaglig koordinator til Borgercenter Handicaps autismeteam på Børneområdet | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Socialfaglig koordinator til Borgercenter Handicaps autismeteam på Børneområdet
Har du lyst til at være med til at dygtiggøre vores børne- og ungerådgivere og understøtte den faglige ledelse i forbindelse med sagsbehandlingen af målgruppen fra 0-15 år med autisme? Vi søger en koordinator, som har socialfaglig baggrund og en stor interesse for børnehandicapområdet.
Om stillingen
Som socialfaglig koordinator på Børneområdet bliver du en del af et koordinatorteam på syv, som udover at understøtte medarbejdere i egne teams også løser opgaver, underviser og yder faglig sparring på tværs i afdelingen.

Du vil som socialfaglig koordinator i et af vores autismeteam få ansvaret for den faglige understøttelse af et team bestående af ca. 9 børne- og ungerådgivere. Vi søger derfor en koordinator, som har solid erfaring med såvel handicapkompenserende ydelser som foranstaltningsområdet.

Som socialfaglig koordinator skal du

  • yde faglig sparring og vejledning til medarbejderne dels i det daglige arbejde, dels i forbindelse med sagsgennemgang med børne- og ungerådgiverne og som mødeleder på faglige teammøder
  • medvirke til at sikre fristoverholdelse og til at kvalitetssikre afgørelser
  • deltage i møder om komplekse sager sammen med børne- og ungerådgiverne eller som en del af oplæringen af børne- og ungerådgiverne
  • planlægge og facilitere faglig udvikling i form af fx oplæg eller workshops
  • udvikle og kvalificere vores sagsbehandling, fx arbejdsredskaber
  • varetage socialfagligt ledelsestilsyn i vores sager sammen med de andre faglige koordinatorer
  • understøtte, at børne- og ungerådgiverne udfører en tæt opfølgning i forhold til, om indsatsen virker og har den ønskede effekt
  • understøtte børne- og ungerådgivernes tætte kontakt og kontinuerlige inddragelse af netværket omkring barnet
  • understøtte, at sagsbehandlingen lever op til god forvaltningsskik i forhold til retssikkerhed og fristoverholdelse, og at den er i overensstemmelse med politisk vedtagne serviceniveauer

Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelse og evt. efteruddannelse
  • har interesse i at oplære og lære fra sig
  • har indgående kendskab til og erfaring med myndighedsarbejdet inden for børne- og ungeområdet
  • er vedholdende, systematisk og har en løsningsfokuseret tilgang til socialt arbejde og en evne til at følge tiltag og processer til dørs
  • har lyst til at arbejde udviklingsorienteret og har fokus på faglig udvikling
  • har personlig gennemslagskraft og er i stand til at kommunikere anerkendende og tydeligt både skriftligt og mundtligt
  • bidrager til at omsætte metoder, lovgivning og strategier til praksis
  • formår at samarbejde på tværs af fagområder og forvaltninger i en stor kommune

Det er en fordel, hvis du har kendskab til DUBU, ICS og netværksinddragelse.

Vi kan tilbyde dig

  • et arbejde med en høj grad af indflydelse og medansvar
  • en meget engageret medarbejdergruppe, der samarbejder tæt om at løfte opgaverne i en uformel, humoristisk og afslappet tone
  • at blive en del af en stor offentlig forvaltning med mange spændende udviklingstiltag og muligheder
  • en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor vi tør gå nye veje
  • tæt faglig sparring i forhold til koordinatoropgaven
  • at blive en del af et tæt koordinatorfællesskab i afdelingen
  • supervision

Hverdagen på autismeområdet
I autismeteamet er vi hver dag i kontakt med børn med handicap og deres familier, som har brug for vores faglige viden og indsats for at skabe positive forandringer i barnets liv. For at løse den opgave bruger vi mange forskellige kompetencer, både faglige og personlige.

Når familierne kommer til os, er de ofte i sorg eller krise, og der er stort behov for empati, situationsfornemmelse og rummelighed i mødet. Vi møder barnet og familierne med en faglig nysgerrighed i forhold til, hvad vi kan tilbyde, og vi søger proaktivt at tænke i løsninger og muligheder.

Vi bestræber os på at være tydelige i vores kommunikation om, hvad der skal ske, og hvad mulighederne er. Vi inddrager barnet og familierne og kommunikerer klart og tydeligt, så de føler sig set og hørt.

Det er ikke altid, vi kan imødekomme barnets og familiernes ønsker. Vi skal træffe og formidle afgørelser inden for givne rammer og gældende lovgivning. I den forbindelse sætter vi en ære i at formidle information og afgørelser, der bygger på et juridisk og sundhedsfagligt grundlag på en måde, så det bliver let forståeligt for modtageren.

Vi lægger vægt på faglig sparring i hverdagen og på, at man åbent kan drøfte, hvis man er i tvivl eller har brug for andres perspektiver på en sag. Vi lægger vægt på, at vi kender hinanden som kolleger til gavn for både trivslen og fagligheden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere, administrativt personale/HK og efter principper om lokal løndannelse.

Ansættelse er fra den 1. september 2024 eller hurtigst muligt derefter. Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Der vil blive indhentet reference fra tidligere ansættelse samt udvidet børne- og straffeattest, inden stillingen kan besættes.

Vi er beliggende på Borups Allé, 2200 København N.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nanna Lund på 2374 2891.

Søg via linket senest torsdag den 18. juli 2024
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 30.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Vores målgruppe er københavnere med betydeligt varigt nedsat funktionsevne. Vi består af et myndighedsområde med ca. 333 medarbejdere og 10 centerfællesskaber bestående af 61 tilbud med ca. 2.200 ansatte. Vi arbejder ud fra Socialstrategien, en by med plads til alle, under overskrifterne et værdigt liv, et selvstændigt liv, en helstøbt og langsigtet løsning samt en sund og faglig stærk organisation. Du kan læse om Socialforvaltningen og om Borgercenter Handicaps vision og målsætninger på Københavns Kommunes hjemmeside www.kk.dk og om Borgercenter Handicap på www.bch.kk.dk.

Søg jobbet
Område: Sagsbehandling

Ansøgningsfrist: 18.07.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2599062//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.