Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationsdirektør – Led strategisk kommunikation i spændingsfeltet mellem politik, erhvervsliv og finanssektoren

Arbejdernes Landsbank



Om stillingen
Som kommunikationsdirektør hos Arbejdernes Landsbank får du en nøglerolle i at lede og forme bankens kommunikationsstrategi. Din kerneopgave er at sikre en professionel og troværdig kommunikation til både interne og eksterne interessenter.

Du bliver ansvarlig for, at bankens stemme positioneres i samfundsdebatten, og at vi dermed øger stolthed og loyalitet for kunder, mulige kunder, interessenter og bankens ansatte.

Dine initiativer vil positionere faglige fyrtårne i Arbejdernes Landsbank som meningsdannere i finanssektoren, fremtidssikre bankens styrkede position som SIFI-institut og øge proaktiviteten over for ejere, interessenter, kunder og bankens ansatte.
Ansvarsområder

  • Strategisk kommunikation: Du driver den strategiske udvikling af bankens eksterne kommunikationsindsats med det formål at styrke synligheden i medierne og derigennem understøtte vores position blandt relevante interessenter.
  • Intern kommunikation: Du motiverer og engagerer bankens ledere og medarbejdere gennem kommunikation. Samtidig arbejder du på at skabe et stærkt employer brand i samarbejde med HR.
  • Samfundsrelevans: Du skaber flere og bedre muligheder for slagkraftig kommunikation, der tydeligt understreger Arbejdernes Landsbanks betydning i samfundet.
  • Én stemme: Du yder strategisk kommunikationsrådgivning til bankens ledelse og medarbejdere, så Arbejdernes Landsbank i højere grad taler med én stemme – både eksternt og internt.
  • Øget synlighed: Du fokuserer på at skabe større gennemslagskraft i forskellige medier - herunder også sociale medier og hos interessenter.
  • Ledelse og udvikling af et dedikeret team af ledere og medarbejdere med fokus på retning, prioritering af ressourcer og forankring af prioriteter.

Du får succes i rollen, når du lykkes med ledelsesopgaverne og samtidig formår at positionere Arbejdernes Landsbank stærkere i samfundsdebatten i forhold til at være en ansvarlig og værdibaseret bank.
Kvalifikationer
Vi leder efter en direktør, der både er et fagligt fyrtårn og kan drive de nødvendige organisatoriske forandringer. Du skal være parat til at udvikle organisationen og medarbejderne til at kunne lykkes i en tid med transformationer, støtte direktionen i de igangværende forandringer og øge fokus på mål og resultater.

Du har erfaring fra både politisk ledede organisationer og den private sektor. Din faglige værktøjskasse og erfaring er primært inden for kommunikation, presse, public affairs, PR og positionering. Dine erfaringer skal du bringe i spil, når skal styrke organisationens position og levere strategiske indsatser over for politiske ejere (fagbevægelsen) gennem relevant samfundsengagement og mediestrategier.

  • Kommerciel forståelse med evnen til at sammentænke kommunikation og interessenthåndtering med et skarpt blik for bankens overordnede forretningsmål.
  • Fremragende kommunikatør både skriftligt og mundtligt og eminent til at skabe relationer både internt og eksternt.
  • Initiativrig og resultatorienteret med en robust tilgang til ledelse og udvikling – med mærkbar positiv effekt på forretningen.
  • Bred erfaring med strategisk kommunikation som præsenteres på direktionsniveau.
  • Erfaring med positionering på markedet, i samfundet og internt i organisationen gennem thought leadership initiativer, der positionerer Arbejdernes Landsbank som meningsdannere i finanssektoren.
  • Pressehåndtering og strategier herunder effektiv håndtering af mediehenvendelser og sikring af Arbejdernes Landsbanks omdømme.
  • Uddannelsesmæssig baggrund i kommunikation, journalistik, medievidenskab eller lignende.
  • Dokumenterede resultater inden for både politisk ledede organisationer og den private sektor.

Personlige egenskaber

  • Udviklingsorienteret: Drevet af at udvikle sig selv og organisationen.
  • Forandringsparat: Trives i et dynamisk miljø, omfavner forandringer og er god til at få folk med.
  • Struktureret: Sætter klare mål og sikrer fremdrift gennem opfølgning.
  • Proaktiv: Tager initiativ og handler for at opnå resultater.
  • Strategisk tænkning: Ser det store billede og omsætter strategiske mål til handlinger.
  • Robust: Hviler i sig selv og håndterer udfordringer med stor ro og sikkerhed.
  • Motiverende: Skaber arbejdsglæde og et positivt arbejdsmiljø.

Ledelsesprofil
Vi søger en direktør med stærke evner til at inspirere og udvikle både ledere og medarbejdere mod fælles mål i en travl hverdag.

Du skal kunne ændre spillet, ikke blot spille det, og bidrage med dybdegående ledelsesmæssige evner til at understøtte transformationen af banken. Det kræver tæt samarbejde med forretningen, reorganisering af afdelinger og integration af nye arbejdsprocesser, der fremmer de strategiske mål
Reference
Du vil referere til vicedirektør til Julie Kristine Strange, som er en del af den øverste ledelse, og som har ansvaret for HR, ESG, Kommunikation og Marketing.

Du bliver en del af bankens strategiske ledergruppe, hvor vi regelmæssigt drøfter bankens strategi og evne til eksekvering. Derudover vil du indgå i et mindre lederteam med bankens marketing- og brandingdirektør, direktør for People & Organisation og koncern ESG-chef, hvor I sammen skal dyrke bankens strategiske udviklingspotentiale, sikre strategisk kreativitet og nye kommercielle veje i vores prioriteringer.

Er du nysgerrig, leder vi aktuelt også efter en marketing- og brandingdirektør og direktør for People & Organisation.

Hvem er i teamet i forvejen
Kommunikationsteamet består af tre kommunikationsrådgivere.

Leder: Jeppe Juul Borre, Cheføkonom og seks medarbejdere (økonomisk sekretariat) er en del af teamet og vil primært skulle understøttes i at formidle økonomiske analyser og indsigt, der understøtter bankens position.

Leder: Mette Sønder Hansen, Head of IR, Funding og Rating og tre medarbejdere er en del af teamet og skal primært understøttes ift. kommunikationsstrategier med henblik på at forbedre relationer med investorer og finansanalytikere.
Vi ser frem til at høre fra dig senest fredag den 9. august
Du behøver kun at sende dit CV, men skriv også gerne et par linjer om, hvorfor du søger jobbet.

For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder. Vi opfordrer især kvinder til at søge stillingen for at styrke diversiteten i vores ledelse.

Vi vil primært gennemgå ansøgninger ultimo juli og primo august grundet sommerferie.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Julie Kristine Strange på tlf. 20 72 80 84. Det kan du gøre fra uge 31 og frem.

Arbejdernes Landsbanks position og ambitioner

I Arbejdernes Landsbank driver vi en sund og solid bank med stor respekt for vores kunder, hinanden og samfundet omkring os. Gennem de seneste år har vi været på en spændende rejse med vækst - Vestjysk Bank er blevet en del af koncernen, og vi har fået status som Systemisk Vigtigt Finansielt Institut (SIFI).

Vores brandposition er stærk – danske bankkunder har for 15. år i træk peget på Arbejdernes Landsbank som deres foretrukne bank. Vi skal gøre os umage for at styrke og bevare den position.

Inden for kommunikation og marketing skal vi fastholde positionen som danskernes foretrukne bank – vi skal dermed bidrage til, at vi som fremtidens bank skaber nye veje til en fortsat styrket position.

Foruden at vi fortsat arbejder målrettet efter at blive ved med at være danskernes foretrukne bank, har vi samtidig ambitioner om, at vi skal være sektorens foretrukne arbejdsplads.
For at vi kan udvikle og styrke vores position som bank, er det altafgørende, at vi får et endnu mere sundt, udviklende og inspirerende arbejdsmiljø. Vi skal i endnu højere grad end tidligere fokusere på at skabe synlige og attraktive karriereveje og rekruttere nye kolleger med afsæt i vores værdier.

Strategien for begge målsætninger er lagt, og arbejdet er i gang. Vi har sat barren endnu højere end hidtil, og vi har en stærk tro på, at vi i fællesskab kan indfri potentialet og ambitionen.

Arbejdernes Landsbanks historie

Arbejdernes Landsbank blev etableret i 1919, hvor aktiekapitalen kom fra en række fagforbund og kooperative virksomheder. I dag er banken fortsat ejet af fagbevægelsen og dens medlemmer, men har også mere end 23.000 private aktionærer.

Arbejdernes Landsbank er kendt for at drive en sund og stabil bankforretning med et stort udbud af konkurrencedygtige produkter og services.

I løbet af årene har Arbejdernes Landsbank udviklet sig fra at være en udpræget arbejderbank til i dag at være en moderne, kon­kur­ren­ce­dyg­tig SIFI-bank, som servicerer alle typer af kunder.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
09-08-2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Arbejdernes Landsbank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Arbejdernes Landsbank

Vesterbrogade 5, 1620 København V

Arbejdernes Landsbanks grundlæggende værdier og tilgang til kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og investeringer bygger på respekt for mennesker og et mål om at efterlade så positivt et aftryk på omverdenen som muligt. Banken har en række politikker og mål, der søger at sikre og fremme vores medarbejderes og kunders trivsel og økonomiske tryghed.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2599193//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.