Få opslag som dette inden alle andre

Ingeniør/Maskinmester med GMP-mindset til udstyrsteam i Aseptisk Produktion

ALK-Abello



Er du uddannet maskinmester eller ingeniør, og har du lyst til at prøve kræfter i en farmaceutisk virksomhed? Vil du være med til at sikre produktion af allergivacciner i en førende allergivirksomhed?
Vi er i ALK dedikeret til at levere produkter af højeste kvalitet til vores kunder. Et vigtigt bidrag til at sikre leveringsikkerheden er pålideligt udstyr og på den baggrund søger vi i Aseptisk Produktion nu en Equipment Professional til at styrke vores udstyrsteam.

Stillingen
Som Equipment Professional bliver du udstyrsansvarlig i Aseptisk Produktion og en del af vores Udstyrsteam på ca. 11 personer med arbejdsplads på vores hovedkontor i Hørsholm.

Dit fokus vil være at sikre at produktionsudstyret er i drift, lave løbende forbedringer og sammen med øvrige i teamet tage ansvaret for, at både det mindre udstyr som vægte og pumper, samt større udstyr som autoklaver, fyldelinjer og frysetørrer, fungerer som det skal. Der vil løbende være nyt udstyr der skal købes og kvalificeres, og udtjent udstyr der skal tages ud af drift.

I denne stilling skal du dele arbejdsdagen mellem dokumentationsarbejde ved skrivebordet og fysisk på ’linjen’, og du skal fejlfinde og forbedre i samarbejde med flere forskellige medarbejdergrupper som operatører, teknikere, kemikere og eksterne samarbejdspartner.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Ansvar for produktionsudstyr.
  • Daglig support til udstyr i produktionen.
  • Drive og deltage i trouble shooting, root-cause undersøgelser og finde de bedste løsninger.
  • Udarbejde afvigelser, CAPA’er og ændringssager.
  • Udarbejde review af logbøger og udstyr.
  • Udarbejde og opdatere GMP dokumentation og vedligeholdelsesplaner.
  • Kvalificering af udstyr.
  • Præsentere ved audits og inspektioner på både dansk og engelsk.
  • Træning af medarbejdere og kollegaer.

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • Har en uddannelse som maskinmester, maskin- eller kemiingeniør eller tilsvarende.
  • Har interesse for at arbejde med kombinationen af udstyr og dokumentation.
  • Er serviceminded og vant til at indgå i samarbejde på tværs af virksomheden.
  • Besidder gode kommunikative evner på dansk og engelsk.
  • Tager ansvar for udstyr og har ejerskabsfølelse for disse.
  • Trives med at prioritere egne opgaver samt have overblik over deadlines.
  • Er en god samarbejds- og sparringspartner for dine kolleger.
  • Har en positiv indstilling, godt humør og god humoristisk sans, også i pressede situationer.

Bliv en del af ALK
ALK er en global medicinalvirksomhed med speciale i allergi immunterapi. Hos ALK er det dine evner, ambitioner og dedikation, der hjælper os med at forbedre livet for patienter med allergi over hele verdenen. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde med kompetente kollegaer og tilbyder dig en bred vifte af muligheder indenfor både faglig- og personlig udvikling. Vi tilbyder et dynamisk og behageligt arbejdsmiljø med inspirerende og udfordrende arbejdsopgaver.

ALK er en helbredsfokuseret organisation og vores kontorer samt produktionsfaciliteter er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm. ALK er en del af et personalefællesskab, der tilbyder en bred vifte af sociale arrangementer og klubber sammen med medarbejdere fra omkringliggende virksomheder, året rundt.

Ansøg
Send os dit CV og en kort motiveret ansøgning senest den 11. august 2024.

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så vent ikke med at søge! Vi forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Vil du vide mere om vores virksomhed, opfordrer vi dig til at besøge os på www.alk.net. For mere information om stillingen kontakt Manager, Lise Schultz på +45 25 27 56 51.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos ALK-Abello



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


ALK-Abello

Bøge Alle 6, 2970 Hørsholm

ALK er en global forskningsbaseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergivaccination

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2599218//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.