Få opslag som dette inden alle andre

Pædagoger til Enghaveskolen og Enghaveskolens Børnehave

Odense Kommune



Enghaveskolen, der har integreret børnehave med børn i alderen 2-6 år, og elever fra 6-18 år fra børnehaveklassen til og med 10. klasse, søger et antal pædagoger til faste fuldtidsstillinger med opstart snarest muligt eller senest den 1. september 2024.

Om os
Målgruppen omfatter børn og elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser - primært med diagnoser inden for det autistiske spektrum.

Skolen er opdelt i læringsmiljøer - et børnehaveklassemiljø med 2 grupperinger og en 1. klasse. Den øvrige del af skolen er opdelt i henholdsvis ASK-klasser, der baseres på alternativ supplerende kommunikation, et mellemtrin- og et ungemiljø. Hver klasse dækker flere klassetrin. Personalet omfatter lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Børnehavens daglige åbningstid er fra kl. 7.00-16.00. Undervisningen i skolen foregår fra kl. 8.30-15.00. Her tilbydes der endvidere pasningsmoduler fra kl. 7.00-8.30 og fra kl. 15.00-16.00. Én gang ugentligt er der teammøder fra kl. 15.00-16.30 for skoledelen og én gang ugentligt er der teammøder fra kl. 16.00-17.30 for personalet i børnehaven. På årsbasis er der et lille antal møder, der strækker sig ud over kl. 17.30.

Der tages udgangspunkt i specifikt målrettede læringsplaner for alle børn/elever, hvor struktur, forudsigelighed og visualisering er de bærende elementer i et læringsmiljø præget af faglighed.

Vi udgør en samlet innovativ og udviklingsorienteret personalegruppe, der med respekt for hinandens fagområder og kompetencer arbejder tværfagligt. Ud over understøttende læringsaktiviteter skal man varetage forskelligartede praktiske opgaver som fx hjælp i spisesituationer, toiletbesøg mv.

  • Vi udgør en dynamisk arbejdsplads, hvor stadig udvikling, ansvar og medindflydelse er nøgleord baseret på et etisk kodeks
  • Vi afholder obligatorisk introduktionskursus i handicapforståelse, autismepædagogik og low arousal, foretager jævnligt intern sparring og kompetenceudvikling
  • Vi tilbyder en arbejdsplads med spændende pædagogiske og menneskelige udviklingsmuligheder

Du skal

  • til enhver tid efterkomme vores etiske kodeks i forhold til elever, forældre og kolleger
  • kunne vise engagement i at skabe resultater og nå de fælles mål og strategier
  • medvirke til at skabe struktur for dagen, så læringsmiljøet understøtter det enkelte barn og den samlede gruppe - d.v.s. bidrage til organisering og strukturering, understøtte læringen og varetage øvrige aktiviteter som fx social træning, leg, frikvarterer, spisetræning, toilettræning mv.
  • bidrage til en velfungerende struktur og organisering
  • kunne afstemme og koordinere egen forståelse og handling med forældre, kolleger, fagkonsulenter og ledelse
  • udvikle/videreudvikle dig inden for det specialpædagogiske felt - herunder være åben og nysgerrig i forhold til ny viden, metoder, litteratur samt være villig til at opdatere egen faglighed, analysere og diskutere sammenhæng mellem mål, metoder og praksis
  • deltage i opstilling af kompetence- og læringsmål
  • skabe autentiske læringsmiljøer og anvende differentierede metoder og læringsstile
  • være tydelig, rammesættende og tryghedsskabende
  • være på forkant i relationen
  • etablere et kommunikativt samspil - ekspressivt og impressivt
  • være psykisk stærk, udvise tålmodighed, være rolig og afbalanceret i en travl hverdag, da børn/elever kan være både fysisk og verbalt udadreagerende
  • have en systemisk grundforståelse i forhold til sprog og relationer - herunder indfølingsevne
  • være medansvarlig for det daglige samarbejde med forældrene - herunder sikre information og formidling om hverdagen og barnets udvikling og trivsel - såvel mundtligt som skriftligt
  • kunne bidrage aktivt til en refleksionskultur ved at kunne lytte og spørge
  • forholde dig reflekterende og konstruktivt til processer
  • have og udvise et positivt menneskesyn
  • bidrage til en konstruktiv samarbejdskultur på arbejdspladsen

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem BUPL og KL.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse pr. mail indtil udgangen af uge 27 til skoleleder Jørgen Schoop på [email protected].

Det praktiske
Ansøgningsfrist er fredag den 12. juli 2024. Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 30. juli 2024.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
12. juli 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
Snarest muligt eller senest den 1. september 2024

Kontaktperson:
Jørgen Schoop

Tlf. nr.:
[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2599257//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.