Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren konsulent med interesse for digitalisering og lovgivning

Digitaliseringsstyrelsen



Kunne du tænke dig at arbejde med EU-lovgivning på det digitale områder, herunder kunstig intelligens, privacy og ansvarlig dataanvendelse? Du vil blandt andet skulle stå i spidsen for et spændende initiativ som har fokus på, hvordan Digitalisteringsstyrelsen kan etablere et større samarbejde på tværs af tilsynsmyndigheder. Vi tilbyder en arbejdsplads centralt i København med et stærkt socialt fællesskab mellem kollegaer og en chef, der har fokus på faglig og personlig udvikling.

Om stillingen
EU har aktuelt et stærkt fokus på at skabe et konkurrencedygtigt digitalt indre marked, som fremmer innovation og udvikling af den europæiske digitale økonomi til gavn for borgere, virksomheder og samfundet. For at opbygge tillid til digitale tjenester skal vi sikre, at det sker på en ansvarlig måde med fokus på behandling af persondata, sikkerhed og beskyttelse af privatlivet. Medlemslandene, herunder Danmark, skal implementere og håndhæve nye retsakter som AI-forordningen og NIS-direktivet, hvilket kræver effektivt og koordineret tilsyn.

For at sikre et effektivt og koordineret tilsyn med EU-lovgivningen på det digitale område i Danmark, så det bliver lettest muligt for virksomheder og myndigheder at leve op til reglerne, skal samarbejdet på tværs af tilsynsmyndigheder understøttes og udvikles.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Projektledelse af indsatsen for øget samarbejde mellem tilsynsmyndigheder på det digitale område.
  • Varetagelse af dialog med en bred kreds af interessenter, herunder andre tilsynsmyndigheder og brancheorganisationer.
  • Ministerbetjening i forbindelse med regulering af det digitale område.

Der er tale om en stilling, hvor du vil få et solidt kendskab til EU lovgivningen inden for kunstig intelligens, persondata- og informationssikkerhed.

Om dig
Du har en samfundsvidenskabelig eller juridisk kandidatuddannelse og evnen til at sætte dig ind i nye områder på kort tid. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er løsningsorienteret
  • har erfaring med at udvikle og drive projekter fra ide til konkretisering og eksekvering
  • har stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • har gennemslagskraft og er god til opbygning af relationer.

Vi ser gerne, at du har nogle års erfaring, for eksempel fra et departement, en styrelse, et konsulenthus eller lignende.

Om os
Vi er lige nu 21 engagerede medarbejdere i Kontor for digital regulering og tilsyn, hvor vi prioriterer en uformel omgangstone. Vores uddannelsesbaggrunde spænder bredt fra sprogpsykolog til jurister, da der er brug for forskellige faglige perspektiver, så vi lykkes med vores projekter.

Vores område er i konstant udvikling og har gennem de seneste år fået tiltagende opmærksomhed. Derfor lægger vi vægt på et godt socialt og fagligt fællesskab, hvor vi har mod og lyst til at prøve nye løsninger, og hvor vi hjælper hinanden med videndeling og sparring, så vi får løst vores opgaver bedst muligt.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 400 medarbejdere, som hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt og har fokus på din trivsel og kompetence- og karriereudvikling. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om vores arbejde på www.digst.dk.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling. Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Arbejdsstedet er placeret på Landgreven 4, 1301 København K.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christina Toft Michelsen på e-mail [email protected] / mobil 23 29 15 45 eller chefkonsulent Allan Villadsen på e-mail [email protected] / mobil 21 60 46 35. Du er meget velkommen til at skrive en e-mail eller sms med dine spørgsmål. Så ringer vi dig op.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 11. august 2024.

Vi forventer at afholde samtaler løbende og senest i uge 33. For de kandidater, som går videre til 2. samtale, vil der være en mindre case, som du skal løse i forbindelse med samtalen. Vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen senest den 1. oktober 2024.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Landgreven 4, København K

Ansøgningsfrist: 11 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Digitaliseringsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4, 1017 København K

Danmark er i front med anvendelse af it og digitale løsninger, og danskerne er godt på vej til at bo og arbejde i et digitalt Danmark. Den offentlige sektor er også godt på vej. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi hver dag for at digitalisere det offentlige Danmark.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2599265//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.