Få opslag som dette inden alle andre

Ledelseskonsulent

CfL - Center for Ledelse



Har du passion for udvikling af god ledelse? Og har du erfaring med at designe og undervise på udviklingsprogrammer for ledere og projektledere, så er du måske lige den vi søger.
CfL er en formålsdrevet forening, som er sat i verden for at forbedre ledelseskvaliteten i Danmark. Det gør vi gennem løft af ledere i forskellige private og offentlige organisationer. Vi har brug for flere kollegaer, der kan række ud til vores mange medlemmer, designe og sælge ledelsesprogrammer samt selv stå på gulvet.

Hos CfL vil du blive en del af et ledelsesfagligt team, hvor vi sammen eller selvstændigt løser opgaver og inspirerer hinanden med nye ledelsestilgange.

Vi søger en ny kollega, der:

  • Er nysgerrig og kan lytte til kunder og kollegaer
  • Har erfaring med at undervise ledere og projektledere
  • Kan bringe sin egen viden i spil på en motiverende måde, der løfter andre
  • Ønsker at være del af og bidrage til et godt socialt og fagligt fællesskab

Din baggrund og erfaring
Vi forventer, at du har minimum et par års erfaring med træning af ledere og projektledere. Samt er god til at skabe og vedligeholde relationer, så vores rækkevidde og effekt på ledelseskvaliteten bliver større med dig på holdet.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du vil møde kollegaer, der har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde indenfor psykologi, økonomi, samfundsfag eller som ingeniør. Det er en fordel, hvis du føler dig kompetent til at køre forløb på engelsk.

Der vil være god mulighed for personlig udvikling og at bidrage til CfL's fremadrettede udvikling og fokusområder.

Vi tilbyder
Hos CfL bliver du en del af en energisk arbejdsplads med mange aktiviteter, høje ambitioner og en professionel tilgang, hvor alle har fokus på kunden. Omgangstonen er uformel, engagementet er stort, tempoet er højt, og vi har det sjovt samtidigt.

Vi tilbyder en fast løn, god pensionsordning, sundhedsforsikring, adgang til massageordning, resultatbonus og frokostordning. Vi sørger for at klæde dig på til jobbet med en god introduktion til CfL, vores forretningsområder og vores faglige og pædagogiske tilgange.

Du får reference til Michael Tolstrup, Rådgivningschef i CfL.

Sådan ansøger du
Er du interesseret i stillingen, så send din skriftlige ansøgning og CV til Lea Ørnkov på [email protected]. Du modtager automatisk en bekræftelse på din ansøgning. Hvis du ikke modtager en bekræftelse, bedes du kontakte os på [email protected].

Ansøgningsfrist: 7. august 2024

Arbejdssted: København Ø eller Aarhus

Tiltrædelse: Efter aftale

Samtaler: Holdes i uge 33

Vi gør opmærksom på følgende omkring behandling af ansøgninger og rekrutteringsproces, der gælder for både uopfordrede ansøgere og ansøgere til opslåede stillinger. Læs mere her

For yderligere oplysninger, kontakt:

Michael Tolstrup
E-mail: [email protected]
Mobil: +45 5154 4123

CfL er dedikeret til at løfte ledelseskvaliteten i Danmark for både private og offentlige virksomheder. Vi tror på: Bedre ledere. Bedre resultater. Vores arbejde omfatter netværk, kurser, testværktøjer, HR-jura og rådgivning.

Kom og bliv en del af vores inspirerende team!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos CfL - Center for Ledelse



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


CfL - Center for Ledelse

Folke Bernadottes Allé 45, 2100 Kobenhavn Ø

CfL er et ledelseshus, der er sat i verden for at løfte ledelseskvaliteten i Danmark. I private såvel som offentlige virksomheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2599299//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.