Få opslag som dette inden alle andre

Projektmedarbejder med flair for frivilligledelse søges til Asyl-området

Ungdommens Røde Kors



Vi søger en sej projektmedarbejder, der vil være med til at styrke vores aktiviteter for unge på asyl- og udrejsecentre, og bidrage til at udvikle vores lokale samarbejder, herunder brobygningsaktiviteter, som styrker de unge beboeres deltagelse i lokalsamfundet. Asyl er én ud af programafdelingens tolv programområder, som drives af 25 programkonsulenter.

Hvad er din opgave?
Vores Ungeklubber
Du bliver projektmedarbejder på vores aktiviteter i ungeklubberne. På fem af landets asyl- og udrejsecentre bidrager du til at understøtte de frivillige i at give et pusterum med leg og grin til de unge beboere, der er på centrene.

Ungdommens Røde Kors' ung til ung- aktiviteter har som hovedformål at skabe et frirum for de unge, der bor på asyl- og udrejsecentrene. Vi tilbyder de unge en stund, hvor usikkerhed og ventetid træder i baggrunden - og hvor man bare kan være en helt almindelig ung sammen med andre unge. Gennem gode oplevelser med vores frivillige får de unge på asylcentrene en pause fra hverdagens bekymringer og muligheden for at blive en del af et nyt positivt fællesskab.
Udover fællesskabet på centrene, er vores aktiviteter med til at bygge bro til lokalsamfund uden for centrene. De tager på ture sammen – f.eks. til fællesspisning i det lokale kulturhus eller på besøg hos en lokal sportsklub, hvor en af de unge måske senere selv kan blive frivillig.
Du vil som projektmedarbejder få ansvar for at opstarte og sikre nye stabile og velfungerende frivilliggrupper, samt bidrage til at etablere samarbejder med kommunale asylcentre og andre relevante lokale samarbejdspartnere. Du vil få direkte ansvar for en række frivilliggrupper på tværs af landet.
Du bliver projektmedarbejder i et projektteam, der består af en projektleder og dig selv som projektmedarbejder. Du har herudover tæt samarbejde med andre konsulenter på bl.a. institutionsområdet.
Vi leder efter en projektmedarbejder med et bankende hjerte for de sejeste frivillige. Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Ansvar for rekruttering og onboarding af nye frivilliggrupper på tværs af landet
  • Bidrage til koordinering af udvalgte aktiviteter, herunder brobygning og events
  • Bidrage til etablering af nye lokale samarbejder
  • Udvikling af samarbejdet mellem frivilliggrupperne og samarbejdspartnere

Hvad forventer vi af dig?
Vi arbejder altid via vores 4.000 frivillige, så dem skal du motiveres af og omfavne – også når det er svært. Vi forestiller os at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse og kendskab til asylområdet
  • Har erfaring med og motiveres af at arbejde med unge frivillige – også når det er udfordrende
  • Får energi af at arbejde med mennesker i forskellige livssituationer
  • Er mere generalist end specialist og fleksibel ift. nye opgaver og ansvarsområder, når muligheden og behovet for dette opstår

Og hvad kan vi tilbyde dig?
Ungdommens Røde Kors er en sund og glad organisation med cirka 50 dygtige og engagerede kolleger. Du får masser af ansvar fra den første dag, du træder ind ad døren. Vi udfordrer hinanden fagligt og dyrker det sociale fællesskab med hinanden.

Stillingen er en projektansættelse på 30 timer om ugen, og er placeret på Ungdommens Røde Kors’ sekretariat på Hejrevej 30 i København NV. Stillingen er i udgangspunktet tidsbegrænset på 6 måneder med mulighed for forlængelse. Vi tilbyder ansættelse efter overenskomst med lønindplacering efter anciennitet og betalt frokostpause. Der er mulighed for stor fleksibilitet til at tilrettelægge din arbejdstid.

Ansøgningsfristen er den 16. august med forventning om ansættelse pr. 15. september. Der er samtaler den 23. august og en eventuel anden runde den 29. august. Det er en forudsætning for ansættelse, at du giver samtykke til, at vi må indhente børneattest i forbindelse med ansættelsen og løbende gennem ansættelsesforholdet.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rukiye Bilgin ([email protected]), som er projektleder på asylområdet eller programchef Klaus Ljørring Pedersen ([email protected]).

Om Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors (URK) er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danmark. Vores 4.000 frivillige driver cirka 300 ung-til-ung aktiviteter i hele landet, hvor 10.000 børn og unge deltager. Og med partnerskaber i Afrika, Mellemøsten, Østeuropa og Grønland engagerer vi hvert år endnu flere børn og unge i frivillige, sociale fællesskaber globalt. Det gør vi med en tro på, at alle kan være noget særligt for nogen – uanset hvor og hvad man kommer fra. Aktiviteterne spænder fra ferielejre, klubaktiviteter, lektiecaféer og rådgivningstjenester til aktiviteter på krisecentre, hospitaler, psykiatriske afdelinger og i fængsler.

Ansøgningsfristen er den 16. august 2024 Ansøg her

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ungdommens Røde Kors



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ungdommens Røde Kors

Hejrevej 30, 2. sal, 2400 København NV

Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden.

Arbejdspladsen har lige nu 25 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2599453//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.