Få opslag som dette inden alle andre

Nordisk Marketingkoordinator

Curia



Lokation: Aalborg

Swisspearl er én af Europas førende producenter af byggematerialer i fibercement. Swisspearls produkter og løsninger giver rig mulighed for kreativ udfoldelse, funktionalitet og ydeevne, og kan bruges til både design og konstruktion af tag og facade samt til interiør. Swisspearl stræber altid efter at bidrage til en mere bæredygtig byggebranche og støtter kunder i at gøre deres visioner til virkelighed med kvalitetsprodukter og løsninger samt stor ekspertise leveret af et engageret internationalt team på omkring 2.400 medarbejdere fordelt på mere end 20 lande.

Swisspearls danske salgskontor ligger I Aalborg, mens koncernens hovedkontor er placeret i Niederurnen i Schweiz. Swisspearl har desuden otte produktionssteder i Europa. Læs mere her

Nordisk Marketingkoordinator
Brænder du for marketing og projektledelse i et nordisk krydsfelt? Så er her en unik mulighed for at arbejde på tværs i den nordiske region i en veletableret international virksomhed, hvor marketingdisciplinen vægtes højt i bestræbelserne på at skabe resultater.

Swisspearl i Aalborg søger en Nordisk Marketingkoordinator, som er drevet af det alsidige arbejde med marketing - både indenfor de digitale og de traditionelle kampagne- og konceptorienterede discipliner – gerne med flair for tekstforfatning.

Bred kontaktflade og en alsidig hverdag

Den nordiske marketingkoordinator vil i samarbejde med den nordiske marketingchef, facilitere samarbejdet og projektlede bl.a. kampagner og andre fælles nordiske initiativer og opgaver, som også indebærer konkret hands-on opgaveløsning. Herudover vil man indgå i den daglige opgaveløsning i det danske team, hvor vi arbejder meget bredt med hele marketingdisciplinen og løser mange forskelligartede opgaver.

Ikke to dage er ens og opgaverne spænder bredt, herunder:

  • Projektlede og facilitere samarbejdet både internt og eksternt i fælles nordiske kampagner og aktiviteter
  • Assistere i de lokale marketingfunktioner med mange forskelligartede opgaver og marketingfaglig support og input
  • Digital key-user rolle for Nordics
  • Praktiske opgaver i forbindelse med websites
  • Arbejde med Sociale Medier, SEO o.a. digitale marketingdiscipliner
  • Tekstforfatning – fx til nyhedsmails, website og kampagner (inkl. oversættelse)
  • Arbejde med forskellige discipliner som PR, virtuelle tiltag, messer, POS, oversættelser, mv.
  • Div. ad hoc opgaver

Erfaren digital profil med en serviceorienteret natur

Du har en uddannelse inden for kommunikation eller markedsføring og minimum tre års relevant erfaring fra en lignende rolle, hvor du har drevet projekter og arbejdet med digitale værktøjer. Du har flair for skriftlig formidling på både dansk og engelsk - og så brænder du for dit felt.

Med din fokuserede tilgang tager du effektivt hånd om de arbejdsopgaver, der stilles. Du forstår vigtigheden af at skabe gode resultater, og du nyder at drive projekter og have en stor kontaktflade blandt både kollegaer og eksterne partnere.

Du er initiativrig og struktureret med sans for detaljerne, og så har du et godt humør og mod på udfordringer.

Som person er du ligeledes:

  • Løsningsorienteret og robust med et stort personligt drive
  • God teamplayer med øje for at skabe synergier på tværs
  • Fleksibel og resultatorienteret med fokus på at løbe alle typer opgaver i mål
  • Vedholdende og god til at holde momentum i projekter og opgaver
  • God til at skabe resultater gennem relationer internt såvel som eksternt
  • Serviceminded, tålmodig og tillidsskabende og formår på en pædagogisk måde at sikre fremdrift i en travl hverdag

Det forventes, at du behersker engelsk, da dette er koncernsproget i Swisspearl, og det sprog der tales/skrives i vores nordiske marketing team.

En del af et stærkt hold

Swisspearl har hovedkontor i Schweiz, men din daglige arbejdsplads vil blive på Gasværksvej i Aalborg. Vores Nordiske marketingteam består af seks kollegaer, hvoraf de tre fast sidder i Aalborg og resten er fordelt i Norge, Sverige og Finland. Man vil udover opgaverne i nordisk regi indgå i den daglige drift i det danske marketingteam i Aalborg samt være en del af et globalt team af marketingfolk. Herudover har vi et stort netværk af samarbejdspartnere, som vi dagligt har kontakt med.

Søg stillingen

Ansøgning

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Curia



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Curia

Vester Allé 7, 8000 Aarhus C

Curia er en landsdækkende rekrutteringsvirksomhed med kontorer i Aarhus, Aalborg og København. Vi har i løbet af de seneste 25 år rekrutteret tusindvis af kandidater, og vi står som en aldeles stærk samarbejdspartner til rekruttering af direktører, ledere og specialister til dansk erhvervsliv.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2599465//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.