Få opslag som dette inden alle andre

Udbudsjurist

Curia



Nordværk er førende inden for affaldshåndtering og ressourceudnyttelse. I et stærkt fællesskab bidrager de til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø, til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder. Med blik for ejerkommunernes behov er kerneopgaven at løse de overdragede opgaver effektivt, innovativt og gennemsigtigt med visionen for øje. De leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen, med stærk fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. De prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Nordværk vil være hele Nordjyllands foretrukne samarbejdspartner inden for innovative, miljørigtige og effektive løsninger på affalds- og energiområdet. I partnerskaber med virksomheder og videns institutioner vil de bidrage med nye løsninger til gavn for miljø og klima. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil Nordværk være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling.

Du kan se mere her.

Udbudsjurist
Er du dygtig til udbud og indkøb, og synes du, at det er spændende at sætte det ind i en bæredygtig kontekst med øje for den grønne dagsorden? Nordværk er i kraftig vækst og søger derfor en udbudsjurist til at understøtte organisationen på indkøbs- og udbudsområdet.

Stillingen som Udbudsjurist

Nordværk søger en dygtig kollega til Udbud & Jura. Stillingen giver dig mulighed for at bidrage til arbejdet med at optimere og strukturere indkøbs- og udbudsprocedurerne samt sikre et godt leverandørsamarbejde. Din kontaktflade vil strække sig på tværs af alle divisioner og driftsenheder, og du skal derfor være skarp til at etablere relationer og opnå forståelse for de enkelte forretningsområder. Du bliver en synlig og tilgængelig sparringspartner for medarbejdere på alle niveauer i organisationen.

Afdelingen er nyoprettet og består i øjeblikket af 5 udbudsjurister og 1 udbudskonsulent. I løbet af efteråret 2024 forventes 2 jurister og 1 indkøbsassistent at blive ansat.

Dine arbejdsopgaver vil blive fastlagt ud fra dine kompetencer, og hvordan det passer med opgaver i organisationen. Som udgangspunkt vil de omfatte:

  • Gennemførelse af EU-udbud samt tilbudsindhentninger af varer og tjenesteydelser
  • Gennemførelse af miniudbud og/eller direkte tildelinger på SKI-aftaler
  • Udbud af bygge- og anlægsydelser
  • Rådgivningsbistand til divisioner og driftsenheder vedrørende udbud og indkøb
  • Medvirke til at udvikle og optimere processer og workflows vedrørende udbud og indkøb
  • Samarbejde med leverandører på igangværende kontrakter – også når der er udfordringer
  • Gennemførelse af indkøbsanalyser både til forberedelse af udbud samt kontraktopfølgning.

Nordværk er på udkig efter en kollega, der bl.a.

  • Har lyst til at arbejde med alle de opgaver, som offentligt udbud og indkøb indeholder og har en praktisk tilgang til opgaven
  • Har øje for effektiviseringer og optimering
  • Er målrettet og struktureret i sit arbejde
  • Har analytisk sans, stort overblik og er nytænkende
  • Er god til at kommunikere – både mundtligt og på skrift

Derudover forventes det, at du kan arbejde selvstændigt og drive projekter med forskellige deltagere – selvfølgelig med god sparring med kollegaer.

Dine personlige kendetegn

Du er understøttende i din tilgang til udbuds- og indkøbsområdet og udviser fleksibilitet og rummelighed i mødet med organisationen. Du skaber naturligt relationer til både eksterne leverandører, såvel som interne interessenter på tværs af organisationen og på alle niveauer.

Du tager initiativ, er udviklingsorienteret, drives af fremdrift og afslutter dine opgaver. Du stiller naturligt spørgsmål, der udfordrer den nuværende tilstand på udbuds- og indkøbsområdet.

Du kan være uddannet cand.merc.jur, cand.jur., eller have en anden baggrund med relevant erhvervserfaring.

Nordværk kan tilbyde

Du vil få et spændende job og en hverdag, der er kendetegnet af et højt udviklingstempo og et godt samarbejde, der både byder på faglige udfordringer og mulighed for personlig udvikling. Du vil få stor indflydelse på egne opgaver, da der er tale om en nyoprettet stilling på udbud- og indkøbsområdet, og du får mulighed for at præge den fremtidige udvikling både i afdelingen og i selskabet.

I Nordværk sættes faglighed og det sociale fællesskab højt. De tror på, at begge elementer skaber de bedste resultater – og ikke mindst trivsel i hverdagen. Du bliver en del af et affaldsselskab, der har sat ambitionsniveauet højt, og som er i en spændende udviklingsproces.
Der er fokus på at skabe en sund balance mellem arbejds- og privatliv for at sikre en bæredygtig hverdag. Arbejdsdagen er fleksibel, og du får også mulighed for hjemmearbejde. Der arbejdes i et uformelt miljø med fokus på at spille hinanden gode. Du vil som en del af ansættelsen blive omfattet af Nordværks sundhedsordning.

Ansættelsesforhold

Tiltrædelse den 1. oktober 2024.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og der gives løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Nordværk I/S har hovedkontor i Aalborg, hvor du vil få din primære arbejdsplads, dog skal du forvente arbejdsdage på de øvrige lokationer.

Samtaler forventes afholdt den 20. august og den 27. august. Der er to samtalerunder, og kandidater til 2. samtale skal besvare en personprofilanalyse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Lone Vestergaard på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / tlf. 2094 1653, fagansvarlig Udbudsjurist Lone Nørgaard Andersen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / tlf. 2582 1111 eller afdelingsleder Christina Faber-Espensen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / tlf. 2344 7606.

Søg stillingen

Ansøgning

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 15. august 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Curia



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Curia

Vester Allé 7, 8000 Aarhus C

Curia er en landsdækkende rekrutteringsvirksomhed med kontorer i Aarhus, Aalborg og København. Vi har i løbet af de seneste 25 år rekrutteret tusindvis af kandidater, og vi står som en aldeles stærk samarbejdspartner til rekruttering af direktører, ledere og specialister til dansk erhvervsliv.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2599466//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.