Få opslag som dette inden alle andre

Business Analyst til it-systemet bag ejendomsvurderingerne

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



Nu har du muligheden for at bliver en del af et af Danmarks største og mest komplekse it-programmer nemlig ejendomsvurderingsprogrammet. Vi udvikler it-systemet til de nye ejendomsvurderinger og vores arbejde har stor bevågenhed – både politisk og i offentligheden.

Som Business Analyst (BA), vil du blive en del af vores tværgående BA-team, som i dag består af 8 dygtige BA’er, som driver arbejdet med forretningsafklaringer og forretningskrav i tæt dialog med vores kunde, Vurderingsstyrelsen.

Hvis du er nysgerrig og detaljeorienteret og nyder at arbejde i et team, hvor trivsel, sammenhold og høj leverancekvalitet er i fokus, er det her job måske noget for dig. Hvis du værdsætter et tæt og godt samarbejde med interessenter og hvis du sætter pris på at arbejde med komplekse krav fra lovgivning, så skal du læse videre.

Udadvendt rolle mellem forretning og it
Som Business Analyst hos os skal du bidrage til, at de nye ejendomsvurderinger er korrekte, lovmedholdelige og forståelige for boligejerne. Du skal også være med til at sørge for, at sagsbehandlerne i Vurderingsstyrelsen får et it-system, som automatisk kan gøre en stor del af arbejdet for dem, og som – når det er nødvendigt med manuel sagsbehandling – giver en god it-understøttelse heraf.

Det skal du gøre ved i samarbejde med Vurderingsstyrelsen at identificere lovkrav og andre forretningsbehov, og derefter i samarbejde med vores it-udviklingsteams finde ud af, hvordan behovene kan opfyldes i ejendomsvurderingssystemet. Som Business Analyst skal du facilitere mange møder og sørge for at krav formuleres præcist og på en måde, så både Vurderingsstyrelsen og vores it-udviklingsteams kan forstå dem.

I dit daglige arbejde skal du samarbejde med mange forskellige mennesker med mange forskellige interesser og fagligheder, men du skal også selvstændigt fordybe dig i komplekse problemstillinger og komme med bud på løsninger.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udarbejdelse af beskrivelser af forretningsbehov og overordnede krav til it-systemet.
  • Udarbejdelse af præcise krav til it-systemet.
  • Facilitering af møder med mange interessenter og behov for fremdrift.
  • Mundtlige præsentationer af forretningsbehov og krav til it-systemet.
  • Løbende afstemning af forretningsbehov og krav til it-løsningen med Vurderingsstyrelsen, PO’er, arkitekter, it-udviklere og testere.
  • Løbende afstemning af prioriteringer og fremdrift med Product Management

Hvem er vi?
Du kommer til at indgå i kontoret Produktstyring ICE og bliver en del af Business Analyst teamet. Produktstyringskontoret består udover Business Analyst teamet af et Product Management team og et Jura team.

Vores kerneopgave er at sikre retning og prioritering i, hvad der skal udvikles i programmet, og sikre relevante beskrivelser som grundlag for udvikling af forretningskravene i programmet. Vi arbejder i et dynamisk miljø, hvor der til tider kan være travlt men med plads til humor og en uformel omgangstone. Samtidig har vi høje ambitioner om hele tiden at forbedre os, samt at levere kvalitet til tiden.

Som en del af en højt specialiseret it-organisation med over 1.000 kolleger, er der rig mulighed for at sparre med og udfordre kolleger, og dermed sikre høj faglighed. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har den seneste og mest relevante viden, så vi kan løse vores opgaver optimalt. Derfor følger vi med udviklingen og tilbyder relevante kurser og certificeringer.

Vi har en høj grad af fleksibilitet, hvor der er mulighed for at balancere arbejds- og familieliv. Vi tilbyder en attraktiv pensionsordning samt 37 timers arbejdsuge, inklusiv frokost.

Om dig
Du kan være en erfaren Business Analyst, PO eller projektleder, men du kan også have opnået de kompetencer, vi har brug for i andre roller. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at stille krav til komplekse it-systemer. Det vil også være en hjælp, hvis du er i stand til at læse og forstå lovtekst, da det vil gøre det lettere for dig at sætte dig ind i kravene til det system, vi bygger. Erfaring med og/eller kendskab til sagsbehandling i offentlige organisationer og forvaltningsret vil også være et plus.

Du trives i en politisk styret organisation med en omskiftelig hverdag og kan agere i krydsfeltet mellem vores kunder i Vurderingsstyrelsen og it-udviklingsteams i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Du tager ejerskab, er god til at samarbejde på tværs af fagligheder. Du har et skarpt analytisk blik og kan omsætte din viden til at implementere forbedringer og forenklinger. Du kan formulere dig klart og præcist både mundtligt og skriftligt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest onsdag den 31. juli med henblik på start den 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Halskov Willner på tlf. 72 37 25 49

Der vil indgå en logikanalyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest samt referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Nybrovej 116, 2800 Kongens Lyngby.

Lokation: Nybrovej 116, 2800 Kongens Lyngby

Ansøgningsfrist: 31 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2599475//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.