Få opslag som dette inden alle andre

Motiverende og inspirerende afdelingsleder til Ældrecenter Skovgården

Hjørring Kommune



Motiverende og inspirerende afdelingsleder til Ældrecenter Skovgården

Har du et positivt menneskesyn og er du en naturlig åben, lyttende, troværdig og tillidsskabende leder? Har du en motiverende og inspirerende arbejdsstil og gode samarbejdsevner i forhold til beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere?
Har du lyst til at stå i spidsen for en ny retning i Hjørring kommune i forhold til at samle alle korttidspladser på Skovgården, hvilket medfører ombygning, kompetenceudvikling af personalet.

Hvis du synes ovenstående kan være spændende at være med til. Så er du måske vores kommende afdelingsleder til Ældrecenter Skovgården.

Vi søger en sympatisk, handlekraftig afdelingsleder med en sundhedsfaglig baggrund på Bachelor niveau suppleret med relevant ledelsesmæssig erfaring/uddannelse. Du skal trives i samarbejdet med beboere, pårørende og personale i en afvekslende hverdag, du vil blive en del af et stærkt socialt og fagligt team med andre afdelingsledere.

Din hverdag
Som afdelingsleder har du ansvaret for personaleledelsen, herunder arbejdstilrettelæggelse og afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler samt gruppeudviklingssamtaler. Du skal være med til at løfte personalegruppen den rette faglige vej.

Derudover har du ansvaret for eget driftsbudget (normering og lønsum), og derfor er det er en fordel at have flair for økonomistyring og optimal ressource anvendelse.
Du skal stå i spidsen for en sammenhængende og rationel planlægning. Den konkrete daglige arbejdsplanlægning vil hovedsageligt blive varetaget af planlægger for plejegrupperne, men vil foregå i et tæt samarbejde imellem planlægger og dig som afdelingsleder og assisterende leder.

Som forandringsberedt og handlekraftig leder formår du at implementerer de politisk trufne beslutninger og, om nødvendigt, foretage tilpasninger som konsekvens af ændringer på området.

Fra 2025 er der politisk vedtaget en pleje boligplan hvor Skovgården skal være et center, der skal rumme 28 pladser til borgere, der har behov for en midlertidig bolig (korttidspladser). Der vil blive et spændende arbejde med at være med til at få de fysiske rammer gjort klar til denne opgave, ligeledes at få personalet gjort klar til denne spændende målgruppe af borgere.
Ligeledes vil du få mulighed for at være med til at ansætte en assisterende leder.

Værdibaseret tilgang
Afdelingslederne på ældreområdet arbejder ud fra en værdibaseret tilgang, hvor alle har ret til det gode liv.

Følgende vægtes i den forbindelse:

  • Tillid, dialog og arbejdsglæde
  • En dialogbaseret tilgang til beboerne, pårørende og medarbejdere
  • Inddragelse af beboere, pårørende og medarbejdere i udarbejdelse af løsninger, som har konsekvens for dem
  • Arbejde i tæt kontakt med Ældrecentrets frivillige

Din profil:

  • Du har interesse i at arbejde med øget tværfaglighed og fleksibilitet på tværs af faggrupperne og fagområder samt inddrager personalet i relevante beslutninger
  • Det er en fordel, at du har erfaring fra sundheds- og ældreområdet og gerne indsigt i arbejdstilrettelæggelse
  • Du kan skabe sammenhæng mellem strategier og kerneydelser
  • Du vægter dine medarbejderes faglige udvikling og har fokus på udvikling af Neuropædagogiks ledelse og opgaveløsning
  • Du mestrer forståelsen af den enkelte medarbejder og har en positiv påvirkning på adfærd og kultur på Ældrecenter Skovgården
  • Du vil med fokus på kerneopgaven investere i at øge medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde
  • Du skal kunne arbejde procesorienteret
  • Du skal understøtte det tværfaglige samarbejde på en sådan måde at de forskellige faggrupper er med til at spille hinanden gode, så opgaverne omkring beboerne bliver løst på bedste måde
  • Det er vigtigt, at du er tydelig og synlig i forhold til det daglige arbejde på Ældrecenter Skovgården
  • At du bidrager til udvikling af området, både i teams med øvrige ledere på centerområdet, og også sammen med den store gruppe hvor alle ledere på området er samlet
  • At du er parat til at stå i spidsen for områder, der går på tværs

Medarbejderne på Ældrecenter Skovgården fortæller om sig selv og dig:
"Skovgården er et hus med 48 beboer lige nu er det fordelt på 5 afdelinger, der er 3 somatiske afsnit med 10 beboer på hver, 1 demensafsnit med 8 beboer og 1 afsnit med 10 korttidspladser hvor 2 af pladserne er rullende aflastning.

Vi er en dynamisk personalegruppe med humor og godt humør. Fagligt spænder vi bredt - vi er uddannet SSH – SSA – Sygeplejersker - pædagoger, beskæftigelsesvejleder, ernæringsassistent, serviceassistenter/husassistenter og elever, som samarbejder med tilknytning på egen afdeling, men også på tværs af afdelingerne.

Vi sætter stor pris på at have indflydelse på vores dagligdag, samt at modtage anerkendelse for vores indsats. Du skal have tillid til, at vi kan klare de opgaver, der bliver os stillet, og vi sætter stor pris på, at der er rum til faglig sparring på tværs af faggrupperne.
Ved din synlighed i forhold til at komme rundt i huset, vil du opleve en engageret flok ansatte og beboere, som vil sætte pris på, at du engagerer dig i snakken med beboer og personale, derved kan du fornemme, hvad der rører sig i huset.

Du finder på og bakker op om vilde ideer (eks.: tur i zoo eller grillaften) og andre sjove ting med beboerne, hvor vi har et godt samarbejde med vores frivillig gruppe. Du tager nogle beslutninger i huset og forklarer dem på en forståelig måde. Det er vigtigt for os med en respekt for hinanden, og at der er plads til en god og positiv dialog, da det er med til at fremme vores faglighed.

Det vigtigste her på Ældrecenter Skovgården er, at beboerne har det godt, og der er fokus på den gode hverdag. Ældrecenter Skovgården er et velfungerende og levende hus. Hvor vi på ældreområdet arbejder efter vores håndbog for ældrecentrene med fokus på kerneopgaven og er stadig i gang med at implantere arbejdsgangene så vi kan udvikle os i opgaverne.
Vi ser frem til mødet.
"

Ældrecenter Skovgårdens værdier er:

  • Det skal være et godt sted af bo
  • Det skal være et godt sted at gæste
  • Det skal være et godt sted at arbejde

Ældrecentrene i Hjørring Kommune arbejder ud fra samme udgangspunkt, hvor fokus er på:

  • Vores Vision er at ældrecentrene skal være et attraktivt tilbud til borgere, der ikke længere kan klare sig i eget hjem
  • Kerneopgaven. (På ældrecentrene er vores fælles kerneopgave at sikre, at beboerne får mulighed for at leve et trygt og værdigt liv)
  • Samskabelse og indsatser
  • Faglighed og kompetenceudvikling
  • Organisering, dokumentation og styring
  • Der arbejdes ud fra Leadership Pipeline

Ovenstående er en følge af, at Hjørring kommunes ældrecentre i 2015 blev organiseret i et selvstændigt område hvor målet var at få udviklet en fælles retning for alle ældrecentre i Hjørring kommune. Der blev i den forbindelse udarbejdet en håndbog, der er gældende for alle ældrecentrene, denne håndbog er retningsgivende for ledelsens og medarbejdernes arbejde.

Ledelsen på ældrecentrene har et Ledelsesgrundlag hvor vi bl.a. arbejder anerkendende, nysgerrigt og tillidsbasseret. Vi udnytter de kompetencer, der er i gruppen og sikre kontinuerlig ledelsesfaglig udvikling.

Praktiske oplysninger
Grundlønsindplacering på løntrin L 12, kvalifikationstillæg på 20.000 kr. årligt, samt 12.200/ årligt i 06 kr. for en hel gennemført Diplomuddannelse i ledelse.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jette Pedersen tlf. 4122 5431.

Forud for endelig ansættelse i stillingen vil der blive lavet en lederprofil samt der vil blive indhentet referencer og straffeattest.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 18. Juli 2024

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Læs mere her: Røgfri arbejdstid

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Stillingsbetegnelse:
Motiverende og inspirerende afdelingsleder til Ældrecenter Skovgården

Ansøgningsfrist:
15. juli 2024

Ansættelsessted:
Ældrecenter Skovgården
Ålborgvej 49
9800 Hjørring

Jobtype:
Ledelse

Tiltrædelse:
1. september 2024

Ugentlig arbejdstid:
37 timer

Hjørring Kommune
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring

Hjemmeside | |

Du har allerede ansøgt

Du har allerede sendt din ansøgning med denne e-mail. Hvis du vil ændre din ansøgning, så henvend dig til den rette kontaktperson.

Luk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hjørring Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hjørring Kommune

Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

Hjørring Kommune er med sine mere end 65.000 indbyggere den anden største kommune i Nordjylland. Du finder Hjørring Kommune centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2599477//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.