Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge til Øre-Næse-Halsafdelingen på Esbjerg Sygehus

Region Syddanmark


En aktiv og initiativrig speciallæge i oto-rhino-laryngologi søges til ansættelse som afdelingslæge ved Esbjerg Sygehus pr. 1. sept. 2024 eller efter aftale.

Afdelingen:
Afdelingen varetager udover undersøgelse og behandling af almindelige øre-næse-halssygdomme, ultralydsundersøgelse af hals, udredning af svimmelhed, stroboskopiske undersøgelser af larynx, FEES undersøgelser af synkefunktionen, CAS-FES bihulekirurgi, benign strumakirurgi samt mellemørekirurgi.

Der er til afdelingen tilknyttet forskningslektor, adjungeret professor, og der foregår forskning tvær- og monofagligt på højt niveau.

Øre-næse-halsafdelingen er sektioneret i et øre-næse-halskirurgisk og et audiologisk afsnit. Afdelingen modtager uselekterede øre-næse-halspatienter fra praksissektoren og selekterede patienter fra de praktiserende øre-næse-halslæger i Region Syddanmarks sydvestlige del, og optageområdet svarer til et patientgrundlag på godt 250.000 indbyggere.

Afdelingen har ingen egen sengeafdeling, men har senge på FAM´en, palliativ sengeafdeling, i fællesskab med Lungemedicinsk afdeling og på Børne- og Ungeafdelingen. Afdelingen har endvidere et stort ambulatorium med 4 daglige stuer. Vi har omkring 1.500 indlæggelser per år og over 20.000 ambulante besøg om året. Afdelingen varetager i henhold til den nye specialeplan den benigne thyreoideakirurgi i et tæt og formaliseret samarbejde med Endokrinologisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Afdelingen består af 1 cheflæge, 3 overlæger, 3 afdelingslæge, 1 Ph.d samt 4 uddannelsessøgende læger.

Afdelingen lægger stor vægt på at skabe et godt uddannelsesmiljø, og det sidste inspektorbesøg resulterede i en meget positiv inspektorrapport. Afdelingen varetager døgnvagt i form af tilkaldevagt fra bolig og uddannelseslæger har en speciallæge i tilkaldevagt/beredskabsvagt som back up.

Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.

Der indhentes børneattest forud for ansættelse.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Jakob Matthisson, mail: eller tlf: 79182772 alternativt UAO Carsten Hertz på tlf 79182771.

Ansøgning udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier omhandlende de 7 kompetenceområder:

  • Medicinsk ekspert
  • Kommunikator
  • Samarbejder
  • Leder/administrator
  • Sundhedsfremmer
  • Akademiker
  • Professionel

Ansøgning:
Frist: 21/7-24

Ansættelsessamtaler er planlagt herefter.

Ansøgning sendes elektronisk.

Esbjerg Sygehus, Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital:
Et akutsygehus for det sydvestjyske område i Region Syddanmark med aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt veneklinik i Brørup. Esbjerg Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset står over for en række spændende, strategiske udfordringer, hvor de væsentligste er:

  • Patient og kundefokus
  • Det hele sygehus
  • Tilpasning til nye vilkår

Udviklingen af Esbjerg Sygehus som akutsygehus, herunder den fulde implementering af den fællesakutmodtagelse, fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde. Dette kræver høje faglige standarder, i kombination med organisatorisk smidighed og vilje til at finde nye løsninger på tværs af både kliniske enheder og stabsfunktioner.

Med kandidatuddannelsen i medicin, bringer det sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle.

Esbjerg Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem kommunens netværk.

Afdeling: Øre, Næse og Halssygdomme

Stillingsbetegnelse: Afdelingslæge

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: 21 Jul 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2599679//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.