Få opslag som dette inden alle andre

Barselsvikar kommunikationsrådgiver

Copenhagen Airports A/S (CPH)



Område:
Kommunikation

Lokation:
Københavns Lufthavn

Jobtype:
Fuldtid

Opslagsdato:
28. jun. 2024

Københavns Lufthavns kommunikations- og presseteam søger en barselsvikar med start hurtigst muligt. Vikariatet løber i første omgang til 31. marts 2025, og kan muligvis blive længere.

Du bliver en del af et højt fagligt miljø, hvor vi varetager både intern og ekstern kommunikation. Vi søger en kommunikationsmedarbejder, der kan hjælpe med at formidle vores mange historier på forskellige platforme.

I kommunikations- og presseteam leverer vi daglig kommunikation til presse, sociale medier og til vores interne kommunikationskanaler, der er med til at sikre en sund og samlet kultur i CPH.

Om at være Kommunikationsrådgiver (barselsvikar) | Omdømme – Strategi – Kompleksitet

Som kommunikationsrådgiver vil du være ansvarlig for at skrive og formulere diverse kommunikationsmaterialer på en klar og præcis måde. Derfor søger vi en person, der er skarp til at udtrykke sig på skrift og kan formidle kompleks information på en letforståelig måde.

Københavns Lufthavn har et mål om at være Net Zero og er optaget af den grønne omstilling. Du vil blive en del af en projektgruppe, der kommunikerer de mange tiltag, som understøtter lufthavnes strategi med fokus på sustainability og grøn omstilling.

Helt overordnet varetager kommunikations- og presseteamet lufthavnes omdømme. Det kræver mange forskellige kommunikationsindsatser, så din hverdag i afdelingen er ofte omskiftelig.

Du vil både arbejde med komplekse opgaver og håndtere uventede kommunikationsopgaver. Derfor får du mulighed for at bruge et bredt spektrum af dine kommunikationskompetencer samt lære nyt af dine dygtige kollegaer- og forhåbentlig kan vi også lære af dig.

Vi ser frem til, at du bidrager med

  • Erfaring med at skrive og formidle kompleks information på en letforståelig måde
  • Gode samarbejdsevner
  • Lyst til at kommunikere om luftfartens grønne omstilling.
  • Kreativitet: Lyst til at formidle på både skrift og SoMe – især LinkedIn.
  • Interesse for intern kommunikation til lufthavnens medarbejdere - fx. i form af artikler til CPH’s medarbejdere, som sikrer sammenhængskraft og fællesskab i en stor kompleks organisation.

Kommunikationsafdelingen har tæt samarbejde med alle dele af Lufthavnen. Det er vores opgave, at CPH’s medarbejdere kender til organisationen, og at store og små beslutninger, strategier m.m. kommunikeres til de mange kollegaer i CPH.

Om hvordan du lykkes i jobbet | Iderig – Kreativ – Begejstres

Som person skal du kunne trives i en omskiftelig hverdag, hvor mange forskellige opgaver tikker ind- ofte med en kort deadline. Du skal kunne begejstres over at formidle de tiltag, CPH driver i vejen mod den grønne omstilling. Her er det vigtigt, at du ikke er bange for at tage fat – både med store og mindre dagligdagsopgaver.

Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du kan sætte dig ind i de forskellige målgrupper, og du skriver kreativt, fængende og fejlfrit dansk.

Du samarbejder med dine kollegaer i kommunikationsafdelingen og resten af CPH, også selvom vi er forskellige, og du trives i et fagligt miljø, hvor vi hver dag udvikler vores faglighed.

På den længere bane lykkes du, når du kan oversætte kompleks viden til stærk kommunikation, og når din iderighed og kreativitet begynder at blomstre.

Du har en baggrund som journalist eller kandidatgrad inden for kommunikation. Gerne mindst et års erfaring, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er god til at skrive, samarbejde og kan lide at kommunikere på skrift – alt sammen på dansk.

Om afdelingen/kollegerne | Faglighed – Samarbejde – Godt humør

I afdelingen har vi et højt fagligt miljø, hvor vi giver hinanden sparring og feedback for at sikre, at vi altid leverer høj kvalitet og udvikler os selv og hinanden.

Vi er 9 kollegaer, der alle brænder for at kommunikere de mange spændende og vigtige historier, som lufthavnen indeholder. Vi er i alderen 28 til 56 år, og selv om vi er forskellige, så værner vi om de samme værdier som samarbejde og respekt.

I en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver prioriter vi at samles til frokost og mødes over en god middag efter arbejdstid nogle gange om året, hvor humor og hygge altid er i højsædet.

Vores forskellighed er vores styrke, vi hjælper hinanden med at undgå blinde vinkler, og vi inspireres dagligt af vores forskelligheder og kompetencer.

Om Lise, din nye leder | Kvalitet – Ambitioner – Det gode grin

Jeg gør mig umage for at skabe et trygt arbejdsmiljø, fordi det er forudsætninger for, at vi sammen udvikler vores kompetencer og trives i hverdagen.

Jeg har tillid til, at mit team leverer høj kvalitet til tiden, jeg driver ikke micromanagement, men står altid til rådighed med sparring.

For mig er vi alle helt unikke personer, som jeg elsker at give sparring og mulighed for faglig udvikling, i takt med den enkeltes ambitioner. Jeg har et højt ambitionsniveau og forventer, teamet gør sig umage og deres bedste for at levere en høj faglighed.

Selvom hverdagen er travl, og til tider hektisk og uforudsigelig, er det vigtigt for mig, at vi har det sjovt, og at der er plads til humor og gode grin.

Om os | Hvad tilbyder vi

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi

  • Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 7. august.

Vi ved godt, du snart holder sommerferie, og det gør vi også, men vi prøver at passe samtalerne ind mellem solskin, sommer og dine ferieplaner.

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. Mail.

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Lise Agerley Kürstein, Director, Head of Corporate Communication & Media Relations – [email protected]

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Copenhagen Airports A/S (CPH)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.08.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Copenhagen Airports A/S (CPH)

Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup

Vi er alle drevet af at skabe den bedste oplevelse for vores passagerer, partnere og kunder. Et ønske om at gå forrest for at skabe en fremtidssikker og visionær lufthavn i tæt samarbejde med vores vigtige partnere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2599729//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.