Få opslag som dette inden alle andre

Distriktssygeplejerske til Distrikt Tørvebryggen (123641)

Randers Kommune



Du har flair for det tværfaglige og tør at udfordre dine kolleger til at gå nye veje. Du værdsætter en høj faglig og professionel tilgang i dit arbejde, hvor alle faggrupper høres, for at få nuancerne frem i borgernes livsforløb. Du tør gå forrest og tage ansvar og være med til at sikre et højt fagligt niveau.

Du søger et job med mulighed for at præge den udvikling, der sker i distrikt Tørvebryggen og blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor udvikling og læring er en vigtig del af hverdagen.

Så brænder du som sygeplejerske for forebyggelse, udvikling og relationelt arbejde, så har du nu mulighed for at søge en fast stilling som distriktssygeplejerske i Distrikt Tørvebryggen med start 1. oktober 2024.

Arbejdstiden er på hverdage, uden weekend- og helligdagsvagter, dog med forventning om fleksibilitet/overlapning til aftenvagten og med en ugentlig arbejdstid på 35-37 timer.

Distriktet består af ca. 55 medarbejdere - heriblandt en distriktsterapeut, social- og sundhedshjælpere og assistenter, pædagoger og pædagogisk assistent. Herudover er vi uddannelsessted for både hjælper- og assistentelever.
Vi holder til i skønne rammer i Nellemann bygningen, hvor b.la. distrikt midtbyen, borgerteam og genoptræning også holder til, hvilket giver mulighed for tæt tværfagligt samarbejde.

Som distriktssygeplejerske er din primære opgave at kvalitetssikre, kompetenceudvikle og undervise medarbejderne i distriktet jvf. de faglige kompetenceprofiler for faggrupperne. Dette med udgangspunkt i den enkelte medarbejders faglige og personlige kompetencer. Distriktssygeplejersken har fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, evaluering og læring ift. utilsigtede hændelser - herunder også, at indlæggelser/udskrivelser bliver evalueret og at dokumentationen bliver gennemgået.

Der er ansat en distriktssygeplejerske i hvert distrikt i kommunen, så der er gode muligheder for samarbejde, støtte og sparring.
Vi har tæt tværfagligt samarbejde mellem kollegaerne, distriktssygeplejerske, de udekørende sygeplejersker og distriktsterapeut. Vi arbejder rehabiliterende med fokus på kerneopgaven og borgeren i centrum. Vi arbejder i distriktet i 2 teams og holder hver uge tværfagligt møde i hvert team, hvor rehabilitering er i højsædet. Herudover er samarbejdet med det rehabiliterende Borgerteam, med fokus på sikring af sektor overgange en del af distriktssygeplejerskens funktion.

Stillingen som distriktssygeplejerske kræver desuden tæt samarbejde med vores disponenter og de udekørende sygeplejersker, her med fokus på, at borgerne i distriktet modtager den rette hjælp af de rette kompetencer, så der sikres kompetent pleje hos den enkelte borger. Distriktssygeplejersken er endvidere også bindeled til den Virtuelle Hjemmepleje – Vitacomm (skærmopkald/telemedicin).
Vi søger en distriktssygeplejerske, som

  • Har bred klinisk erfaring som sygeplejerske og besidder et bredt sygeplejefagligt vidensniveau - såvel teoretisk som praktisk
  • Arbejder struktureret og følger opgaverne til dørs
  • Kan arbejde med kvalitetssikring og udvikling af kollegaernes kompetencer
  • Ikke er bange for at gå forrest
  • Har blik for den grundlæggende sygepleje
  • Har et skarpt øje for forebyggelse og sundhedsfremme, som vil medvirke til at styrke det tværfaglige samarbejde
  • Er bevidst om kommunikationens betydning og kan tage udgangspunkt i den enkelte kollegas forudsætninger, når der skal udvikles.
  • Har en pædagogisk tilgang til at kunne undervise og lære fra sig, og interesserer sig for de psykologiske forudsætninger for læring hos den enkelte kollega.
  • Kan varetage introduktion og oplæring af nye medarbejdere og ufaglærte afløsere
  • Bidrager til og sikrer, at kollegaerne kender og arbejder ud fra Randers Kommunes instrukser og procedurer (VAR)
  • Kan være sagsbehandler på Utilsigtede Hændelser
  • Vil sikre, at dokumentation er fyldestgørende og ajourført svarende til kravene i fællessprog 3

Vi tilbyder

  • Introduktion til stillingen og arbejdspladsen, så du kommer godt fra start
  • En attraktiv arbejdsplads med fokus på udvikling og medarbejderindflydelse
  • Et spændende job, hvor du arbejder selvstændigt og har stor indflydelse på din hverdag og planlægning af arbejdsopgaver/arbejdstidstilrettelæggelse
  • En arbejdsplads med et positivt og anerkendende arbejdsmiljø, hvor vi alle gør noget ud af at gøre dagen god - trods udfordringer
  • Engagerede og hjælpsomme kollegaer, der arbejder ud fra en respektfuld og imødekommende tilgang
  • Et job med mulighed for udvikling - både personligt og fagligt
  • Faglig sparring og vidensdeling med de andre distriktssygeplejersker i SYD, og også sammen med Randers Kommunes 11 andre distriktssygeplejersker gennem fælles faglige møder

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger
Kontakt distriktsleder Line Juhl på telefon 24 96 60 83 eller gruppeleder Luise Bach på telefon 29 44 06 68.
Frist
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk senest den 19. august 2024.
Samtaler forventes afholdt den 26. august 2024

Arbejdssted:
Omr SYD Distrikt Tørvebryggen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Randers Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Randers Kommune

Laksetorvet, 8900 Randers

Randers Kommune Hvor å bliver til hav, hvor det ferske bliver salt

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2600058//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.