Få opslag som dette inden alle andre

Konstruktionsingeniør/projektleder til teknisk afdeling på Esbjerg Havn

Esbjerg Havn



Trives du i en velrenommeret og anerkendt virksomhed, hvor der til stadighed er fokus på udvikling og samarbejde, og hvor du får mulighed for at blive en del af en velfungerende teknisk afdeling? Så er det muligvis dig, som skal være vores nye kollega.

Som ingeniør/projektleder hos Esbjerg Havn vil du komme til at beskæftige dig med mange forskellige opgaver, herunder:

  • Projektering, udbud og tilsyn af havnekonstruktioner, bygninger og anlæg
  • Udbud af og opfølgning på renoveringsprojekter
  • Økonomi- og tidsstyring af projekter
  • Assistance til det øvrige anlægsteam samt HSEQ-manager

Kvalifikationer og kompetencer
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør med havnekonstruktioner som speciale og har minimum 5 - 8 års relevant erfaring. Koncernsproget er dansk, men da vi har en international berøringsflade, er det vigtigt, at du også behersker engelsk i skrift og tale. Som person er du selvstændig, struktureret og har overblik. Du formår at omsætte tanke til handling, og du sætter en ære i at aflevere et veludført stykke arbejde. Du er detaljeorienteret og trives med alle former for arbejdsopgaver indenfor havnekonstruktioner, bygninger, anlæg og renoveringsprojekter.

Du har et godt humør og kan lide at være i dialog med mange forskellige mennesker. Du er jordnær, pålidelig og punktlig, og du overholder deadlines. Hos Esbjerg Havn anvender vi bl.a. MS Office og AutoCad. Det vil derfor være en fordel, at du har flair for IT og muligvis kendskab til disse eller lignende systemer.

Praktiske oplysninger
Hvis du synes ovenstående lyder spændende, så tøv ikke med at sende en ansøgning,
mærket ”Konstruktionsingeniør/projektleder” samt dit CV til: [email protected].

Ansøgningsfristen er den 12. august 2024.

Forventet startdato: Hurtigst muligt.

Vi vil løbende afholde ansættelsessamtaler.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer med mulighed for flextid. Det forventes dog, at du er fleksibel og er indstillet på at yde en ekstra indsats ved spidsbelastning.

Du aflønnes i henhold til gældende overenskomst, og du har mulighed for at gøre brug af en række personalegoder, herunder en sundhedsforsikring.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teknisk direktør Henrik Theilgaard
på 51 50 71 76.

Esbjerg Havn er en af Danmarks førende Erhvervshavne og har mere end 5.000 anløb årligt. Esbjerg Havn er en anerkendt spiller både blandt indenlandske og udenlandske aktører og arbejder til stadighed med at udvikle Havnen og organisationen.

På havnen er der ca. 10.000 ansatte fordelt i mere end 200 forskellige virksomheder – heraf er der ca. 50 personer ansat ved Esbjerg Havn.

Kulturen er uformel og direkte – og vi arbejder alle udviklingsorienteret og er nysgerrige på at optimere og effektivisere.

Vi er professionelle i vores tilgang til arbejdet og forstår at begå os i en virksomhed med stor bevågenhed fra det øvrige erhvervsliv og andre interessenter i Danmark såvel som udlandet.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Esbjerg Havn



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Esbjerg Havn

Hulvej 1, 6700 Esbjerg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2600161//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.