Få opslag som dette inden alle andre

Salgs- og regionalchef til IT-Branchen på Fyn

IT-Branchen



Salgs- og regionalchef til IT-Branchen på Fyn

Er du en dygtig sælger og glad for at opbygge og vedligeholde relationer? Så har vi brug for dig i IT-Branchen.

Jobbet

IT-Branchen (ITB) er en uafhængig interesseorganisation, der repræsenterer ca. 800 it- og televirksomheder i Danmark med samlet over 100.000 ansatte, og er derved Danmarks største brancheforeningen indenfor IT- og tele. Vi arbejder for en bæredygtig digitalisering af Danmark og for at skabe de bedst mulige rammevilkår for vores voksende medlemskreds af it- og televirksomheder.

Som vores salgs- og regionalchefbliver du ansvarlig for at pleje vores medlemsvirksomheder på Fyn og for gennem systematisk nysalg at udvide medlemskredsen med nye virksomheder. Medlemmerne og dine leads er både de lokale mindre og mellemstore lokale IT-virksomheder samt store virksomheder med afdelinger i flere landsdele.

Somregionalchef for Fyn skal du sikre, at udbuddet af faglige og sociale events samt tilbud om rådgivning matcher medlemmernes behov. Du skal understøtte netværksdannelse, vidensdeling og forretning mellem vores medlemmer i koordineret indsats med IT-Branchens regionalchefer for Sjælland og Jylland. Du skal opbygge relationer og hjælpe nye og eksisterende medlemmer til at bruge medlemskabet aktivt.

Til daglig vil du samarbejde tæt med IT-Branchensregionalbestyrelse på Fyn, hvor du også vil have din primære arbejdsplads. Du skal forvente en hverdag, hvor du er ofte ude af huset, på besøg hos medlemmer, til møder med leads og deltagende i ITB events.

Du refererer til IT-Branchens direktør for forretning og medlemsservice i København, og du har et dedikeret budget til understøttelse af de medlemsaktiverende aktiviteter på Fyn.

Din baggrund

Vi forventer, at du har mindst 10 års erfaring fra branchen og et etableret netværk på Fyn. Det forudsættes, at du har dokumenterede gode resultater med både salg og relationspleje. Du skal være en selvstarter, god til at strukturere din arbejdsdag og være indstillet på at samarbejde remote med kolleger fra ITBs organisation i resten af landet.

Nærvær og evig forandring

Du kan glæde dig til et afvekslende job, hvor du kommer tæt på dine medlemmer og bliver fortrolig sparringspartner om stort og småt.

Du får en unik mulighed for at opleve branchens evige forandring, set på tværs af forskellige virksomheder med gamle og nye forretningsmodeller i en skøn forening.

IT-Branchens sekretariat udgør et stærkt team af +20 dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer. Tonen er uformel og humoristisk og tempoet ofte højt. Løn, pension og bonusordning efter aftale.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, medmindre andet aftales. Jobbet ønskes besat 1/10 eller snarest derefter.

Samtaler
Vi holder jobsamtaler løbende. Hvis du er interesseret i jobbet så ansøg via ”Ansøg nu” med dit cv og en reference fra branchen samt evt. en kort ansøgning.

Vil du høre mere om stillingen så er du velkommen til at kontakte Direktør for Forretning og Medlemsservice Bjørn Borre, på [email protected] eller 27522524.

Fremtidige kollegaer
Lotte Arentoft

Regionalchef Jylland

Anders Lillienfryd

Regionalchef Sjælland

Claus Winther

Formand for IT-Branchens bestyrelse på Fyn

Ditte Kjeldsen

Eventkoordinator

Om IT-Branchen
IT-Branchen er Danmarks største brancheforening for IT-virksomheder og repræsenterer mere end 800 virksomheder med over 50.000 ansatte.

IT-Branchen varetager IT-virksomheders interesser. Vi skaber forretningsnetværk, giver vejledning om kontrakter og anden juridisk rådgivning, afholder events og laver politiske udspil, der understøtter Danmarks digitalisering.

Vores sekretariat har medarbejdere i København, Odense og Aalborg og består af erfarne medarbejdere og dygtige studenter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos IT-Branchen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


IT-Branchen

Langebrogade 3D, 3, København, 1411 København K.

IT-Branchen hjælper hver dag vores medlemmer, branchen og samfundet med at vokse. Vi brænder for at skabe et digitalt samfund for alle. Et samfund i vækst, og hvor Danmark står som et globalt fyrtårn, fordi vi udnytter teknologien til gavn for klimaet, økonomien og det enkelte menneske. Vi lader ildsjælene hos vores medlemmer sætte retningen for en bedre fremtid. Det gavner Danmark, erhvervslivet, den enkelte borger og vores medlemsvirksomheder.

Arbejdspladsen har lige nu 10 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2600244//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.