Få opslag som dette inden alle andre

ER DU DEN NYE UDDANNELSESKONSULENT TIL VORES AMBITIØSE HOLD?

KEA - Københavns Erhvervsakademi



Vi udvider holdet og søger derfor en uddannelseskonsulent til at lede og udvikle vores efteruddannelsestilbud til ledige.

Du får mulighed for at præge den konkrete udvikling af dit ansvar- og forretningsområde, og sammen med dygtige kollegaer kommer du helt tæt på arbejdsmarkedets behov for opkvalificering, når vi sammen udvikler og leverer uddannelse til ledige.

Som uddannelseskonsulent får du mulighed for at sætte dit faglige engagement i spil på en ny måde og herved udvikle både mennesker og uddannelsesudbud. Du får ansvaret for at tilrettelægge, udvikle, kvalitetssikre og eksekvere vores portefølje af livslang læring inden for dit faglige ansvarsområde. Du vil både skulle sikre koordinering og planlægning af eksisterende uddannelsesprogrammer i samarbejde med dine kolleger samt udvikle nye uddannelsestilbud gennem en stærk forståelse for værdiskabelsen for de studerende.

OM JOBBET

  • Faglig planlægning af udbud og samarbejde med uddannelseskoordinator om driften af udbud inden for dit eget forretningsområde
  • Udvikling af eksisterende og nye uddannelsesformater- og koncepter
  • Markedsføring, salgs- og relations arbejde over for kursister, a-kasser og jobcentre.
  • Didaktisk udvikling af dit eget forretningsområde i samarbejde med øvrige konsulenter, undervisere og KEA Learning Lab
  • Samarbejde med uddannelseschefer, adjunkter og lektorer på programområder
  • Løbende faglig og didaktisk sparring med undervisere
  • Være ansvarlig for at følge og implementere den aktuelle regulering på uddannelses- og beskæftigelsesområdet inden for dit forretningsområde.
  • Samarbejde med STAR og RAR og øvrige Erhvervsakademier om udvikling af den regionale uddannelsespulje og den nationale positivliste.
  • Samarbejde med a-kasser og jobcentre om udvikling af tilbud til ledige
  • Revision af studieordninger og deltagelse i kvalitetsarbejde
  • Afhængigt af din profil, gennemføre undervisning, vejlede og eksaminere kursister

OM DIG
Vi lægger vægt på, at du har en faglig erfaring og indsigt i uddannelses- og beskæftigelsesområdet og har solid erfaring med at arbejde resultatorienteret gennem netværk og relationsarbejde. Du har desuden en relevant videregående uddannelse eller kan dokumentere tilsvarende relevante kompetencer.

Som uddannelseskonsulent lægger vi vægt på, at du:

  • enten arbejder eller ønsker at arbejde kommercielt i forhold til kompetenceudvikling
  • har et fagligt engagement og relevant indsigt i beskæftigelsesområdet
  • har erfaring med efteruddannelse, f.eks. som underviser eller konsulent
  • er analytisk tænkende og kan arbejde både systematisk og handlingsorienteret
  • er god til at finde løsninger både i tæt samspil med andre og selvstændigt
  • er udadvendt og energisk samt kan mobilisere relevante ressourcer omkring dig og dit ansvarsområde
  • har interesse for uddannelsesudvikling og livslang læring, herunder planlægning og koordinering.

VI TILBYDER
Du bliver en del af et ambitiøst hold bag KEAs efter- og videreuddannelsesområde; KEA Kompetence. Vi holder til på Frederikkevej i Hellerup og er 25 kollegaer, der alle arbejder med efter- og videreuddannelse. Vores ambitioner rækker langt, både når det gælder den oplevelse, vi ønsker at levere til vores kunder, men også i forhold til dig og dine faglige ambitioner. Du vil få stor mulighed for at sætte dit eget præg på de løsninger, vi udvikler sammen, og samtidig bliver du en del af en moderne arbejdsplads med højt til loftet, også når det gælder egen videre- og efteruddannelse og plads til familien.

Ansættelsen er på fuld tid og løn-, pensions- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

ER DU KLAR TIL EN NY UDFORDRING?
Så send din ansøgning, CV, eksamensbevis samt dokumentation for relevant erhvervserfaring via nedenstående link senest den 15.7 2024 kl. 12. Samtaler forventes gennemført løbene.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for KEA Kompetence Klaus Topholm på telefon 2328 1003.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi forventer løbende at invitere relevante kandidater til samtale og, opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Afdeling: KEA KompetenceAnsøgningsfrist: 15 July 2024Placering: Frederikkevej 8-10, 2900, Hellerup, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KEA - Københavns Erhvervsakademi



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KEA - Københavns Erhvervsakademi

Guldbergsgade 29N, 2200 Købenavn N

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2600272//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.