Få opslag som dette inden alle andre

Projektcontroller til grønne investeringer - Expuri

EXPURI ApS



  • Økonomi, HR & Administration
  • Hovedstaden

Vil du være med til at håndtere økonomien i Danmarks største fjernvarmeprojekt? Kan du give økonomisk rådgivning, når Vestforbrænding frem mod 2030 skal investere i omegnen af 16 mia. og derved rykke yderligere på klimadagsordenen via konvertering af 39.000 husstandes olie- eller gasfyr til en forsyning af grøn fjernvarme? Har du det økonomiske penalhus i orden til at bistå en voksende virksomhed med kvalificeret sparring? Hvis ja, så er her en spændende mulighed for at få en hovedrolle i den grønne omstilling.

Om Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab beliggende i Glostrup. De tager hver dag skraldet for en million danskere og 60.000 virksomheder, leverer grøn fjernvarme og elektricitet og uddanner nye affaldsborgere i genbrug og genanvendelse.

Deres store og markante projekter inden for blandt andet genanvendelse, fjernvarme og fangst af CO2 bidrager til den grønne omstilling med et realistisk mål om CO2-neutral affaldsbehandling og varmeproduktion.

Rollen som Projektcontroller
For at komme i mål med igangværende og fremtidige fjernvarmeprojekter, er der brug for dit bidrag i rollen som dygtig og engageret Projektcontroller. Din hovedopgave er at sikre den økonomiske styring og opfølgning på det igangværende fjernvarmeprojekt til 16 mia. kr.

Som projektcontroller hos Vestforbrænding får du mulighed for at arbejde med økonomisk analyse, opfølgning og rapportering på nogle af Danmarks største og mest spændende projekter inden for grøn omstilling i et tæt samarbejde med de projektledere, der er ansvarlige for projekterne.

Du bliver en del af en professionel finansfunktion, hvor man arbejder tæt sammen for at supportere og understøtte forretningen. Rollen som projektcontroller er 100% allokeret til fjernvarmeprojektet og det forventes at du er helt tæt på de økonomiske forhold i dette.

Din nærmeste reference bliver lederen af finansfunktionen, med tæt løbende kontakt til Vestforbrændings CFO og øverste ledelse, da dette projekt har stor strategisk betydning.

Det er en prioritet, at du sidder tæt på projektorganisationen så du bliver en integreret del af det daglige projektarbejde og de afledte økonomiske forhold.

Det forventes at du bistår med følgende:

• Udarbejdelse og opdatering af projektbudgetter og betalingsplaner • Løbende opfølgning og kontrol af projektomkostninger og indtægter • Afvigelsesanalyser og økonomiske risikovurderinger • Rapportering til projektledere og styregruppe • Bidrag til udvikling og optimering af projektøkonomiske processer og værktøjer • Deltagelse i byggemøder og dialog med totalentreprenører • Løbende sparring med projektledere

Om dig
Du har en relevant videregående økonomisk uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau, og du har erfaring med projektøkonomi fra en større organisation. Du har et solidt kendskab til Excel og du er fortrolig med at arbejde med store datamængder, ligesom det er nyttigt, hvis du har kendskab til Projekt Portefølje Systemer (PPM).

Du har en metodisk og struktureret tilgang til dit arbejde, og du formår at omsætte komplekse tal til klare budskaber, ligesom du har en stor handleevne når det kræves.

Du er en god kollega, der kan skabe gode relationer på tværs af organisationen. Du har gode kommunikative evner i skrift og tale. Du er initiativtagende, løsningsorienteret og fleksibel, og du trives i en motiverende og foranderlig arbejdsdag.

Vestforbrænding tilbyder
Du tilbydes en lønpakke i forhold til din erfaring og kravene i stillingen – med en attraktiv pensionsordning.

Stillingen er fuldtids- og fastansættelse, da den grønne omstilling fortsætter mange år frem.

Hos Vestforbrænding er der en fantastisk kantineordning, en aktiv personaleforening og idrætsforening samt træningsfaciliteter. De arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads for medarbejderne og er certificeret af Great Place to Work®.

Vestforbrænding ser sine ansatte, som deres største ressource, derfor er der fokus på dig og din udvikling. Du vil blive tilbudt kurser, uddannelse og deltagelse i relevante netværksgrupper efter behov, med en forventning om at du holder dig opdateret på den nyeste viden inden for dit felt.

Hos Vestforbrænding er hjemmearbejde en naturlig del af hverdagen.

Er du interesseret?
Expuri assisterer Vestforbrænding med rekrutteringen til denne stilling. Hos Expuri er partner Klavs Jarl Jørgensen klar til at besvare dine spørgsmål på telefon 30249575 eller mail e-mail.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos EXPURI ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


EXPURI ApS

Agerhatten 25,, 5220 Odense SØ

expuri er en virksomhed etableret af nogle af branchens mest erfarne headhuntere. Vores firmanavn er frit forkortet af de latinske ord experientia og securitatem: Erfaring og tryghed er, hvad vi står for.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2600322//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.