Få opslag som dette inden alle andre

To børnehaveklasseledere med lyst til at medvirke til en positiv udvikling i indskolingen på Blågård Skole | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



To børnehaveklasseledere med lyst til at medvirke til en positiv udvikling i indskolingen på Blågård Skole
Har du lyst til at være en del af et nyt team?
Vi søger to børnehaveklasseledere, som har lyst til at være medskabende i at få lavet en god skolekultur for vores elever fra 0. årgang. Der er højt til loftet og rige muligheder for at sætte sit aftryk. Kan du lide en fleksibel og afvekslende hverdag, så har du en unik mulighed.

På Blågård skole er du aldrig alene
Du vil opleve et tæt teamsamarbejde på årgangen. Det er en værdi for os at tænke læringsfællesskaber på tværs, når det giver mening. Derfor arbejder klasserne tæt sammen, så alle elever oplever et stærkt årgangsfællesskab.

Du vil som ny kollega have glæde af, at vi i alle fag på vores årgange arbejder sammen om fælles årsplaner i fagene og har et stærkt og tæt teamsamarbejde med udgangspunkt i fælles pædagogik og didaktik. Det er i årgangsteamet, hvor du sammen med dine kommende kolleger både planlægger, forbereder, sparrer og udvikler dig selv fagligt. I skolens fagfællesskaber mødes du sammen med andre faginteresserede omkring faglig udvikling og sparring i fagene.

Blågård Skole er kendetegnet ved stærke fællesskaber og stort fokus på trivsel for både store og små. Så har du ambitioner på elevernes og egne vegne, så har du mulighed for at blive en del af Blågård Skole.

Vi tilbyder

  • et skolemiljø, hvor læring og trivsel for både børn og voksne er i højsædet
  • en skøn gruppe unge mennesker, som er i evig bevægelse og udvikling og har brug for voksne med relationskompetencer
  • et samarbejdende og omsorgsfuldt årgangsteam, som rykker sammen
  • engagerede, glade og kompetente kolleger
  • en tydelig ledelse, som har ambitioner og sætter retning

Vi søger børnehaveklasseledere, der

  • er pædagoguddannet og brænder for læring og trivsel
  • er gode rollemodeller for børn og unge ved at vise vejen, skabe trygge rammer og tage ansvar for elevernes læring
  • har relationskompetencer og gerne en humoristisk tilgang
  • har lyst til et tæt og forpligtende teamsamarbejde, hvor der arbejdes med co-teaching, holddeling og undervisning i alle tre børnehaveklasser
  • er nysgerrige på at følge elevernes læringsudbytte og progression tæt
  • er visionære og iderige og medvirker til skolens stadige udvikling
  • er åbne for sparring, udadvendte og tør bruge fejl til at lære af

Blågård Skole ligger på Indre Nørrebro i lækre omgivelser med udsigt ud over Hans Tavsens Park og Assistens Kirkegård. Områdets forældre vælger aktivt skolen til. Vi er en er en tresporet skole, der rummer både en almenrække, læseklasserække og København Kommunes kompetencecenter for læsning. Vi står overfor en større byggeproces, som foregår i etaper og forventes afsluttet i 2025. På skolen har vi cirka 500 nysgerrige og livlige børn og unge, cirka 70 lærere og pædagoger og en række ressourcepersoner, der alle sammen arbejder for og støtter op om faglig, social og personlig trivsel for alle elever og medarbejdere.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen er på fuld tid med ansættelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Er du nysgerrig, er du velkommen til at kontakte souschef Maiken Staudt Olesen på 2870 5529.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 30. juli 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Søg jobbet
Område: Undervisning

Ansøgningsfrist: 30.07.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2600343//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.