Få opslag som dette inden alle andre

Erfarne advokater/udbudsjurister

Bech-Bruun



Vil du arbejde med nogle af de største og mest spændende sager og klienter?
Vi har vind i sejlene og udvider derfor teamet. Som foretrukken rådgiver på mange store projekter har vi de bedste rammer for at tilbyde en stilling, hvor du kommer til at hjælpe med alle aspekter af et offentligt indkøb, og hvor du får mulighed for at rådgive ordregivere og virksomheder om såvel strategiske som praktiske forhold i alle dele af indkøbsprocessen.

Vi hjælper bl.a. vores offentlige klienter med at understøtte den grønne omstilling i forbindelse med udbud og kontraktindgåelse, vi gennemfører udbud fra A-Z, ligesom vi bistår i forbindelse med mange spændende klage-, rets- og voldgiftssager.

Du bliver en del af vores afdeling for EU- og Konkurrenceret i enten København eller Aarhus, hvor vi er omkring 30 specialister, der samarbejder tæt om at rådgive store danske og udenlandske virksomheder samt en lang række offentlige virksomheder og myndigheder. Vi rådgiver klienter inden for alle brancher og har omfattende erfaring med bl.a. udbud relateret til forsyningsvirksomhed, forsvarsindustrien, infrastruktur, IT, affald og fødevarer.

Matcher du stillingen?
Vi søger advokater eller jurister (cand.jur. eller cand.merc.jur.), der har betydelig erfaring med udbudsret. Herudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med rådgivning om statsstøtte og/eller konkurrenceretlige forhold (herunder fusionskontrol), men dette er dog ikke et krav. Vi forestiller os, at du kommer fra et advokatkontor, fra en offentlig myndighed eller en privat virksomhed.

Du har forretningsforståelse, så du hurtigt kan spotte de udfordringer og muligheder, vores klienter står over for, og du får energi af komplekse problemstillinger. Du er rigtig god til at kommunikere i skrift og tale på både dansk og engelsk. Som person er du ambitiøs og resultatorienteret. Du har gode samarbejdsevner, og du sætter pris på en udadvendt og til tider uforudsigelig hverdag.

Vi tilbyder et godt fagligt og socialt miljø
Bech-Bruun er én af Danmarks største og førende full-service-advokatvirksomheder med kontorer i København og Aarhus. Med mere end 550 dedikerede og højt specialiserede medarbejdere servicerer vi et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser inden for alle dele af erhvervsjuraen.

Vi er kendetegnede ved juridisk topekspertise, høj etik, godt samarbejde og digital innovation. Vi tilbyder arbejdsglæde og en uhøjtidelig omgangstone kombineret med høje ambitioner og en flad organisation. Vi har et attraktivt uddannelsesprogram i Bech-Bruun Academy, som sikrer, at du løbende udvikler dine faglige og personlige kompetencer. Vi arbejder desuden målrettet for ligestilling i advokatbranchen og har stort fokus på at sikre ligeværdige karrieremuligheder uanset køn.

Er du klar på at udfolde dit talent sammen med os?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så upload meget gerne din ansøgning, cv og eksamensbeviser inkl. karakterudskrifter via vores hjemmeside hurtigst muligt og senest den 12. august 2024. Vi afholder samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte partner Anne Bergholt Sommer (tlf. 25 26 33 61) eller partner Anders Birkelund Nielsen (tlf. 25 26 34 04).

Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. For at sikre en fair rekrutteringsproces beder vi dig undlade at inkludere et billede af dig selv, når du ansøger.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bech-Bruun



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bech-Bruun

Gdanskgade 18, 2150 København Ø

Bech-Bruun er en markedsorienteret og specialiseret advokatvirksomhed. Vi servicerer et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2600392//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.